Artikel top billede

Nu er det knald eller fald for Rejsekortet

Rejsekortets fremtid bliver afgjort definitivt i denne uge.

Der har været mange sidste chancer i det langstrakte projekt Rejsekortet. 

Men nu på fredag er det allersidste chance for, at Rejsekortet kommer på skinner igen. 
  
På fredag afvikler Rejsekort A/S nemlig sin generalforsamling.

Her skal det afgøres om leverandøren East-West Denmark, der består af Accenture og Thales, kan gøre sig forhåbninger om at komme ind i varmen igen.
 
Rejsekort A/S består af DSB, trafikselskabet Movia, Metroselskabet, Sydtrafik, Midttrafik og Nordjyllands Trafikselskab, og selskabets kontrakt med East-West Denmark udløb den første december.
 
På den dato sendte Rejsekort A/S en opsigelse til East-West Denmark.

I den slags opsigelser er der dog en 14 dages juridisk responstid for East-West Denmark til at bevise, at selskabet rent faktisk kan levere de ønskede resultatet.
 
Hvis East-West Denmark kan levere noget tilfredsstillende, så vil Rejsekortet fortsætte arbejdet med forventet levering i slutningen af 2012.

Hvis ikke leverandøren kan tilfredsstille Rejsekort A/S, så vil projektet til 700 millioner kroner blive lukket endegyldigt på fredag.
 
Lavine af forsinkelser
Rejsekort-projektet strækker sig helt tilbage til starten af nullerne, hvor projektet blev skudt i gang, hvorefter East-West Denmark vandt udbuddet, der i 2004 blev vurderet til at være omkring to milliarder kroner værd
 
Kortet skulle oprindeligt have ligget i danskernes lommer i 2009, men siden er projektet havnet i en lavine af forsinkelser og en foreløbig regning på 700 millioner kroner for udbredelsen af Rejsekortet til rejser i dele af Syd- og Vestsjælland. 
 
Hvis det skulle vise sig, at East-West Denmark ikke kan levere det ønskede resultat i 2012, så vil den danske stat og projektets andre aktører givetvis kaste sig ud i en voldgiftssag for at få kradset de 700 millioner kroner tilbage fra East-West Denmark.
 
Sådan virker det
Hvis projektet derimod bliver leveret i 2012, vil det komme uden backoffice-funktioner som eksempelvis fordelingen af kundernes penge internt i selskabet Rejsekort A/S.
 
De rejsende vil derimod næppe bemærke noget andet end, at det vil være noget nemmere at stige ombord på den offentlige trafik med den elektroniske billet til bus, tog og metro.
 
For kortet skulle på længere sigt have erstattet de nuværende billetter, klippekort og månedskort for at gøre det lettere at rejse med kollektiv trafik over hele Danmark. 
 
Rejsekortet skal virke ved, at passagererne begynder deres rejse ved at holde rejsekortet hen over en kortlæser, der aflæser kortet med et "bip". Når rejsen er slut, tjekker passagererne ud på kortlæseren igen.
 
Om to dage er vi klogere på, om det kun bliver East-West Denmark, der nogensinde kommer til at tjekke ud af den kollektive trafik i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren