Artikel top billede

EU strammer op på håndtering af dine private data

EU's institutioner skal tvinges til at blive bedre til at sikre borgernes privatliv.

Computerworld News Service: Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Peter Hustinx, har indført en strengere politik angående tilsyn og håndhævelse af regler for databeskyttelse i EU.

Indtil nu har Hustinx fulgt en eftergivende tilgang med udstedelse af anbefalinger og opfordringer, frem for at kræve at reglerne blev fulgt.

Men efter fem år med denne fremgangsmåde fremhæver den nye politik ansvarlighed og lover en "mere robust tilgang til håndhævelsen."

Vil skride ind

I tilfælde, hvor regler ikke bliver overholdt, kan Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse nu beordre at data rettes, blokeres eller slettes.

Desuden kan organisationen nedlægge et midlertidigt eller permanent forbud mod behandling af data eller henvise sagen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Europa-Kommissionen eller De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Hvad der er mest hensigtsmæssigt vil blive afgjort fra sag til sag.

Overlagt uberettiget offentliggørelse af personfølsomme data vil sandsynligvis føre til en henvisning - under visse omstændigheder endda til EF-Domstolen - for ikke at tale om den deraf følgende dårlige medieomtale.

Sager angående nægtelse af adgang, hvor det rimeligvis kan antages, at der tilbageholdes væsentlige informationer, vil sandsynligvis føre til en ordre om at bevilge adgang.

Indsamling og opbevaring af personfølsomme data i betydeligt længere tid end nødvendigt eller til uspecificerede formål vil næsten med sikkerhed føre til en ordre om at slette dataene.

Situationer, hvor det efter eget udsagn er usandsynligt, at Hustinx vil tage affære, inkluderer utilsigtede regelbrud, der erkendes og prompte efterfølges af effektivt udbedrende handling.

"At holde EU's institutioner ansvarlige for at sikre, at de overholder deres forpligtelser angående databeskyttelse, og for at demonstrere en sådan overholdelse er et afgørende første skridt imod at fremme databeskyttelse i praksis," udtaler Hustinx.

"Dette er dog nødt til at blive bakket op af et framework til håndtering af de institutioner og instanser, der fortsat ikke formår at efterleve de påkrævede standarder, og som vedblivende demonstrerer ringe overholdelse af reglerne."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere