Artikel top billede

Fed lyd skal sælge dansk mobiltelefon

En velkendt popduo og et anerkendt lydfirma er en del af den markedsføringsmaskine, der skal hjælpe Lumigon igang på smartphone-markedet.

Læs også:
Dansk it-nørd udforderer de store mobilporducenter

Dansk mobilproducent: Design før teknologi

Den danske producent af mobiltelefoner, Lumigon, har stadig til gode at sende den første model ud på markedet.

Indtil vi får mulighed for at se, hvordan det spænder af, er det helt oplagte spørgsmål, hvordan det lille danske mobilfirma skal kunne klare sig på et marked, hvor kampen raser.

Apples iPhone 4 er blevet en gigantsucces, HTC spytter succesfulde Android-telefoner ud i stimer, og Nokia har netop forsøgt at indhente det forsømte med en kæmpesatsning på smartphone-området.

Modstand giver fremdrift

Den megen snak om Lumigons hårde kår er ikke gået stifter Lars Gravesens næse forbi. Og for ham er det faktisk en af de allerstørste drivkræfter bag arbejdet.

"Der er så få mennesker i Danmark, som rent faktisk tør. Du sidder jo også og kommer med al kritikken. Det er normalt i det her land, hvor der ikke er nogen, der tør. Jeg er ikke bange for kritik, og jeg er ikke bange for konkurrence. Jeg synes, konkurrencen er supercool. Det gør dig selv bedre, hvis du tør," erklærer Lars Gravesen.

Der er ingen tvivl om, at manden tror på sit produkt. Men selv den mest selvsikre iværksætter når ikke langt uden en markedsføringsstrategi.

Her har Lumigon allieret sig med et par velkendte, men vidt forskellige, danske brands.

Mødte Paw i byen

Et af dem er den danske popduo Infernal med tidligere X Factor-dommer Lina Rafn i spidsen. De optrådte til præsentationen af Lumigons første telefon i oktober, og de to popmagere vil ligeledes husere inde i Lumigon-telefonerne, når de rammer markedet næste år.

Det første skridt på vejen til det samarbejde blev grundlagt, da Lars Gravesen tilfældigt mødte Paw Lagermann fra Infernal i byen og sagde noget i retning af: "Du Paw, vi skal lave noget," som han formulerer det. 

"Det kunne være fedt at få to danske brands sammen ud og vise, hvordan man kan præsentere dvd- og cd-udgivelser på en telefon," fortæller han om samarbejdet.

Inden da havde Lumigon allerede lavet en aftale med det gamle Struer-selskab Bang & Olufsen, som leverer lydteknologien til telefonerne. Derfor var det ikke nogen spontan tanke ‘at få noget fed lyd på'.

Lyden af Lumigon

Når Lumigons første produkt, Lumigon T1, rammer markedet i løbet af første halvår 2011, vil hele Infernals nye album være at finde på telefonen.

Men også ringetonerne vil være kreeret af Infernals ene halvdel, Paw Lagermann.

De er blevet til i et studie, hvor formålet har været at ramme den ‘toneklang', som Lumigon står for.

"Vi er jo nok den mindste mobil-telefonproducent i hele verden, så det gør ikke noget at være lidt fræk og anderledes. Det har vi også har prøvet med hele lydtemaet. Hvis du ser på forsiden af vores hjemmeside, vil du se, at både Bang & Olufsen og Infernal er med. Så det er sådan et trekløver, der skal ud og bide skeer med de store. Og tro mig, vi er klar," lyder det selvsikkert fra Lars Gravesen.

Læs også:
Dansk it-nørd udforderer de store mobilporducenter

Dansk mobilproducent: Design før teknologi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere