Artikel top billede

WikiLeaks: Vi har ingen kontakt til hacker-gruppe

Vi har intet at gøre med den løst organiserede Anoymous-gruppe, der hacker sites, som modarbejder WikiLeaks, lyder det fra WikiLeaks.

Computerworld News Service: WikiLeaks hverken støtter eller fordømmer cyberangrebene mod dets kritikere, lyder det fra whistleblower-sitet, netop som det ser ud til, at der er et nyt angreb under opsejling mod Moneybookers.com.

WikiLeaks skriver i sin Twitter-feed, at det ikke selv er tilknyttet Anonymous, som er den gruppe af onlineaktivister, der har angrebet websites fra de virksomheder, der pludseligt har nægtet WikiLeaks deres services.

WikiLeaks går i flere detaljer på sit website.

"Der har ingen kontakt været mellem medarbejdere fra WikiLeaks og nogen som helst fra Anonymous," fremhæves det.
"WikiLeaks har ikke modtaget noget forudgående varsel om nogen af Anonymous' handlinger."

"Vi hverken fordømmer eller priser disse angreb. Vi er af den holdning, at de afspejler den offentlige mening angående målenes handlinger," fortsætter udtalelsen, der tilskrives WikiLeaks' talsmand, Kristinn Hrafnsson.

Samtidig efterspørger Anonymous tilsyneladende mere computerkraft til brug i angreb på websites såsom Moneybookers.com.

I fredags skrev "Anonymous Operations" i sin Twitter-feed, at gruppen var begyndt at angribe Moneybookers.com, som i august udelukkede WikiLeaks fra at bruge virksomhedens services. Anonymous har angrebet virksomheder, der har afbrudt samarbejdet med WikiLeaks heriblandt Visa, MasterCard, PayPal, Amazon.com og den schweiziske finansinstitution PostFinance.

Angrebene mod Moneybookers.com har været delvist succesfulde.

Der er data, der viser, at sitet har været nede på et tidspunkt fredag, påpeger Paul Mutton, der er sikkerhedsanalytiker hos Netcraft.

Et af værktøjerne brugt i angrebene mod Moneybookers.com er en såkaldt LOIC (Low Orbit Ion Cannon), som er et denial-of-service-værktøj, der bombarderer et website med falsk trafik.

Personerne bag angrebene har opsat command-and-control-servere, der automatisk udsender instruktioner til computere, der kører LOIC.

Disse command-and-control-servere kan udsende kommandoer via IRC-chatkanaler og endda via Twitter, forklarer Mutton.

Der findes også en webbaseret version af LOIC, der manuelt kan konfigureres til at angribe websites.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer