Artikel top billede

Download: Test om din pc er klar til hæsblæsende 3D-grafik

Hvert år kan du installere en ny version af det krævende benchmark-program 3DMark. Det giver et fingerpeg om, hvor kvalificeret din pc er til at tæske sig gennem sprød 3D-grafik. Nu er 3DMark 11 lanceret, og du kan dermed se fremtidens spilgrafik på din egen pc allerede nu. Hent det gratis program her.

Download: 3DMark 11 sætter kog under din computer

Betegner du dig selv som hårdkogt computerspiller, eller har du bare rimelig interesse for computerspil?

Så er der gode odds for, at du kender 3DMark.

3DMark er et af de mest udbredte benchmark-test blandt anmeldere og almindeligt entusiastiske brugere, og det har skabt et frodigt community, hvor titusindvis af brugere indsender oplysninger om deres computers hardwarekonfiguration og ydelse.

Testprogrammet, der er udviklet af finske Futuremark, fungerer dermed som målestok for, hvor potent computeren er.

Det er særligt grafikkortet, der bliver pint og plaget af 3DMark. For en mere general evaluering af pc-ydelsen kan PCMark anbefales.

En tour de force

3DMark 11 er netop udkommet, og programmet er visuelt en opløftende tour de force, der giver et bud på, hvor flotte fremtidens computerspil kan blive.

11-tallet i programmets navn hentyder ikke til, at vi snart krydser årsskiftet, men derimod, at DirectX 11 udgør hele programmets visuelle fundament.

Har du ikke et moderne DirectX 11-grafikkort, er du altså afskåret fra at se den sprøde 3D-grafik udfolde sig på din fladskærm.

DirectX er en API fra Microsoft, Application Programming Interface, på dansk 'grænseflade til spilprogrammering'. Læs mere om DirectX 11 her.

Du kan udnytte DirectX 11, hvis du kører enten Windows Vista eller 7 og har et kompatibelt grafikkort. Læs vores seneste test af DirectX 11-grafikkort her og her.

Få det her

Vanen tro findes 3DMark 11 både i gratis og kommercielle versioner. Selv om den gratis version er underlagt en række begrænsninger, har du adgang til at afvikle testen et ubegrænset antal gange.

Hent den gratis version her.

Herunder kan du se en video fra en deltest i 3DMark 11:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere