Artikel top billede

Mens markedet for e-readere domineres af Amazons Kindle, er det Apples iPad, der fører an på tablet-markedet.

Hvad er bedst for dig - en e-reader eller en tablet?

De fuldfede multimedie-tablets er ved at stjæle forbrugernes gunst for næsen af de dedikerede e-readere. Hvad vælger du?

I en ny rapport om salget af dedikerede e-readere forudser Gartner, at der ved årets udgang vil være solgt 6,6 millioner enheder på verdensmarkedet.

Det er en stigning på 79,8 procent i forhold til salget i 2009. Allerede næste år vil salget dog stige med yderligere 68,3 procent i forhold til i år, så det samlede antal e-readere, der langes over disken, vil nå op på 11 millioner.

Men det er ingen ting sammenlignet med markedet for fuldfede tablets som Apples iPad og Samsungs Galaxy.

I en rapport i oktober vurderede Gartner, at salget af tablets på verdensplan vil nå op på 54,8 millioner enheder i 2011. Det tal vil i 2014 være steget til 208 millioner enheder.

"Markedet for e-reader-enheder ... er blevet overfyldt og er i risiko for at blive en slags handelsvare på grund af udviklingen i tilstødende markeder som eksempelvis markedet for medie-tablets," vurderer Gartner.

Kun plads til en gadget i din taske?

Mens de helt klare fordele ved e-readere er, at deres skærme er behagelige at se på selv ved lang tids læsning, at de har lang batteritid og ikke koster det helt store, så kommer de til kort, når det handler om egentlige multimedie-egenskaber.

Selv om tablets typisk koster en helt del mere end e-readere, er anvendelsesmulighederne også så meget større.

"Tablets kan tilbyde en overbevisende oplevelse med elektroniske magasiner og aviser på grund af deres anvendelse af displays, der viser farver og understøtter video. Ved at inkorporere e-reader-funktionalitet kan medie-tablets udføre mange forskellige funktioner, inklusiv at understøtte e-reader-applikationer," lyder det fra Gartner.

Stort set alle producenterne af e-readere har i dag udviklet applikationer, der kan køre på smartphones, tablets og desktop-computere.

Senest har Google meldt sig på banen med Google ebookstore, der indeholder tre millioner digitale bøger, som brugerne kan læse via forskellige applikationer.

"Vi tror, at få slutbrugere vil købe bade en e-reader og en medie-tablet, så det er vigtigt, at e-readere opretholderer en pris-fordel," lyder vurderingen hos Gartner.

Hvad bliver dit valg, hvis Gartner har ret i, at slutbrugere generelt vil vælge enten en e-reader eller en tablet. Og hvorfor?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer