Artikel top billede

Derfor spejler Prosa Wikileaks' hjemmeside

Interview: It-fagforeningen Prosa har valgt at spejle Wikileaks' site på egne servere og give 10.000 kroner til advokatbistand. Hvad er egentlig meningen med det?

Prosa er gået ind i Wikileaks-sagen med serverstøtte og 10.000 kroner til advokathjælp. Nu var der jo allerede over 200 organisationer, der i går aftes havde meldt sig under fanerne med spejlede servere til wikileaks.org.

Ledelseskonsulent Camilla Gregersen fra Prosa, hvorfor er det så vigtigt, at I også gør det?
 
"For os er det vigtigt, fordi vi ser det som en del af at varetage medlemmernes interesser. Hvis man ser over de seneste 15 år, så er der sket en rivende udvikling på nettet, fordi det har været frit og uden censur. Derfor går vi ind og tager stilling til den slags, når sider som Wikileaks bliver lagt ned."

Hvad ønsker Prosa at få ud af det? At varetage medlemmernes interesser, få frihed på nettet eller er der også et ønske om medieomtale i den spejlede server.

"Først og fremmest handler det om vores medlemmer og friheden på nettet, men vi ønsker også at skabe en debat om Wikileaks. Vi opfordrer blandt andet alle andre til også at bygge spejlingssider til Wikileaks, fordi jo flere vi er om det, des mere sikkert er det, at Wikileaks-informationerne rent faktisk bliver liggende på nettet."

Åbne og lukkede politiske miljøer

I har tidligere provokeret med kurser i omgåelse af terrorloven, hjælp til brydningen af kopibeskyttelse og en cd mod overvågning. Senest bruger I tid på at hjælpe Wikileaks. Er det i medlemmernes interesser, at Prosa benytter deres penge på den slags?

"De 10.000 kroner er trods alt et mindre beløb, som er taget fra ungdomsarbejdets konti, fordi der ikke skulle tages noget fra hovedkassen. Og hvis de sølle 10.000 kroner er medvirkende til at skabe en debat omkring ytringsfrihedens grænser på nettet, så mener vi, at de penge er givet godt ud."

Hvad nu, hvis et Al-Qaeda-site lå ind med dokumenter, der beviste, at USA havde forbrudt sig mod krigens love og Geneve Konventionen under en krig i Mellemøsten. Ville I også spejle de oplysninger og give 10.000 kroner til advokatbistand i det tilfælde?

"Jamen, så længe oplysningerne ikke skader folk, så er vores holdning, at oplysningerne skal være tilgængelige. Vi laver selvfølgelig ikke spejling til folk, der udøver terror. Men rene oplysninger om de ting, der foregår i både åbne og lukkede politiske miljøer, det skal frem i lyset. Og der skal i hvert fald ikke være censur på dem, der vælger at bringe nyhederne."

"Det svarer jo til at lukke for Dagbladet Politiken, hvis avisen er kritisk over for Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan. Hvis nu Wikileaks bragte civile folk eller soldater i fare, så var det en helt anden sag. Men det er jo ikke det, der foregår hos Wikileaks."

Hvad med jeres egne hemmeligheder?

I mener altså, at alle dokumenter skal frem. Hvad med jeres egne dokumenter omkring udspil til overenskomstforhandlinger og deslige?

"Selvfølgelig må der være en grænse et eller andet sted, og folk skal jo heller ikke have kameraer hængende over hovedet i deres senge. Alt skal ikke udleveres, men nogen oplysninger har almen interesse i offentligheden. Og der mener vi, at det er problematisk, hvis der bliver tilbageholdt oplysninger."

Er der nogle projekter omkring ytringsfrihed, som I aldrig nogensinde kunne finde på at støtte?

"Ja, de tilfælde hvor folk truer andres liv. Det er helt udelukket, og det kunne vi aldrig finde på at støtte."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere