Artikel top billede

Antallet af besøgende er ifølge talsmanden hos wikileaks.dk "eksploderet", siden Cablegate. Han fortæller, at tallet ikke er stort, men stigningen er sket over meget kort tid.

Wikileaks.dk: En fejl at oprette domæne i falskt navn

Det var manglende viden om muligheden for anonymitet hos DK-Hostmaster, som var årsag til mystik om dansk Wikileaks-side.

Wikileaks.dk: Hemmelige registrant-oplysninger var en fejl

Det var en fejl, at det danske domæne wikileaks.dk blev oprettet med forkerte oplysninger hos DK-Hostmaster.

Det fortæller talsmanden fra Wikileaks.dk, der i en mail til Computerworld kalder sig Lasse Sørensen.

Det danske domæne med samme navn som den verdensberømte whistleblower-side, Wikileaks, har siden offentliggørelsen af de diplomatiske telegrammer i den såkaldte Cablegate-sag været omgærdet af mystik.

Det skyldes, at internetsiden ifølge oplysningerne hos den danske domæneadministrator DK-Hostmaster tilsyneladende benytter urigtige adresseoplysninger blandt andet et telefonnummer, som starter med 1126.
 
Men det skyldes altså manglende kendskab til håndteringen af anonymitet hos DK-Hostmaster, fortæller talsmanden i en mail til Computerworld.
 
I løbet af weekenden har registranten af wikileaks.dk ændret oplysningerne, så det nu ikke længere er muligt at få information om folkene bag wikileaks.dk gennem DK-Hostmasters opslag. 
 
Holder lav profil
Årsagen til hemmelighedskræmmeriet er ifølge talsmanden, at gruppen bag den danske side er usikre på udviklingen.
 
"Wikileaks er ret meget i stormvejr lige for tiden, og da vi ikke ved, hvor det bærer hen, ønsker vi at holde lav profil indtil videre," skriver talsmanden.
 
Ifølge talsmanden har gruppen, der tæller "fire-fem" medlemmer dog modtaget tilkendegivelser om hjælp fra forskellig kant.
 
"Vi har fået adskillige tilbud om støtte på forskellig vis via email de sidste par dage," skriver talsmanden.
 
Gruppen bag den danske wikileaks-side har tidligere oplyst, at den i disse dage arbejder kraftigt på at omlægge internetsiden. 
 
"Besøgstallet er eksploderet i forbindelse med at wikileaks.org har været nede. Dette er kommet helt bag på os, og vi er begyndt at overveje en strategi," har talsmanden tidligere skrevet til Computerworld.
 
Ombygningen består i at implementere og sikre en stor, ny server, som angiveligt er sponseret til formålet.

Eksplosion i besøg

Ifølge talsmanden havde wikileaks.dk omkring 40 besøg i døgnet forud for starten på Cablegate den 28. november.
 
"Det steg til 300-400 om dagen på et øjeblik. En uge senere steg det til 2.000-3.000 om dagen.
Det er ikke et voldsomt højt tal, men det er sket på meget kort tid," skriver talsmanden.

Computerworld har stillet talsmanden en hel række spørgsmål, men han har ikke ønsket at besvare følgende:

Hvorfor har i valgt at støtte wikileaks?

Du siger, at i er ambivalente i forhold til wikileaks metoder...hvordan det?

Du siger, at du ikke tager politisk stilling til indholdet af wikileaks. Hvorfor gør du ikke det?

I stedet henviser han til følgende udtalelse på forsiden af wikileaks.dk:

"The Sunshine Press har i en årrække offentliggjort materiale på wikileaks.org. Hjemmesiden wikileaks.org er nogle gange utilgængelig, ligesom nyt materiale på wikileaks.org tager plads fra tidligere offentliggjort materiale.

For at lette adgangen til materiale, der i forvejen er offentliggjort bredt på internettet, har vi lavet hjemmesiden wikileaks.dk i et forsøg på at lave et mirror eller arkiv af wikileaks.org.

Vi tager ikke stilling til materialet fra wikileaks.org, der er offentliggjort som følge af redaktionelle beslutninger truffet af The Sunshine Press."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer