Artikel top billede

"Vi fokuserer på enterprise-markedet og på vores partnere," siger Peter Johansen, regional partnerchef i danske QlikTech. Foto: Mikkel William Nielsen.

BI-opkomling går efter de store kunder

Fra at være det lille, nemme alternativ til de store it-leverandørers business intelligence-løsninger, er QlikTech klar til at kapre kunder i enterprise-markedet.

"Vi får flere og flere store kunder, som vælger QlikView som alternativ til BI-løsningerne fra deres store systemleverandører som SAP, Microsoft, IBM og Oracle. Vi satser på at udnytte det fodfæste, vi har fået i enterprisesegmentet. Virksomhederne søger løsninger, der er hurtige at implementere og skalere."

Med de ord sætter business intellegence-udvikleren QlikTech Danmarks partnerdirektør, Peter Johansen, dagsordnen for, hvad han og hans virksomhed satser på den kommende tid: Enterprise-markedet.

QlikTechs produkt hedder QlikView. Det er netop kommet i en ny version, QV10, og den svenske BI-virksomhed, der i dag har hovedsæde i USA, udfordrer de store spillere med et produkt, der er bredt anerkendt for at være lettere at bruge end de fleste andre BI-produkter.

"Flere store virksomheder afviger fra deres platformstrategi for at vælge QlikView. Vores produkt er sådan set ikke billigere, men implementeringstiden er meget kortere. Dertil kommer, at de traditionelle BI-produkter ikke er for hverdagsbrugerne - de er mere for eksperter - mens vi skalerer ud i hele virksomheden og giver business intelligence til alle," siger Peter Johansen.

Vokseværk

QlikTech har globalt set haft vokseværk de seneste par år, og er fra 2009 vokset lige over 33 procent. Det samlede BI-marked er i perioden vokset 2,5 procent.

Det er ikke kun QlikTech der trods krisen har gjort det godt i Danmark.

Også BI-leverandører som SAS Institute, SAP BusinessObject og Microsoft kan være med.

Men QlikTech fremhæves blandt andet af senior analytiker hos IDC, Brian Troelsen, for sin hurtige implementeringstid.

"Det skal ikke kodes, som ellers kan være en udfordring, når man går i gang med produkter fra andre leverandører," siger Brian Troelsen.

Henter folk blandt konkurrenterne

Væksten i antallet af enterprise-kunder giver sig udslag i rekrutteringen hos QlikTech.
 
"I dag ansætter vi de bedste medarbejdere fra vores største konkurrenter og rekrutterer de bedste partnere. De søger til os nu, fordi vi er ikke længere kun er en udfordrer i BI-markedet - eller klassens frække dreng. Vi er stadigvæk frække, men med QV10 er vi rykket tæt på katederet."

Internationalt er der 700 ansatte, og der er i Danmark for nuværende syv ansattte, men forventningen er inden for de næste tre år at være 20 i Danmark.

Bruger gevinst på udvikling

I sommer gik QlikTech med succes på børsen i New York.

"Vi gik på Nasdaq til kurs 10 den 16. juli, og den står i 25 nu. Det er en stor begivenhed at gå på børsen med sådan en succes for en svensk virksomhed," siger Peter Johansen.

Han afviser, at børsintroduktionen blev foretaget for at gøre QlikTech salgsklar eller for at skaffe penge.

"Vi gjorde det for at positionere os som anerkendt spiller i markedet, få noget awareness og credibility, simpelthen. De penge, det så trods alt kaster af sig, bruger vi til udvikling," siger Peter Johansen.

Hurtigere load

I den nye QlikView 10 er der ikke ændret voldsomt meget fra den foregående version. Peter Johansen peger dog på, at blandt andet load-teknologien er blevet hurtigere.
 
Søgefunktionen i QlikView er selvudviklet og kaldes associativ søgning. Tidligere var QlikViews force in-memory-teknologien, men det har alle de andre BI-systemer i dag.

Hastigheden er skruet op, fordi QlikView i dag udnytter multi core-teknologien på hardware-siden.

"Vi er stadig 10 år foran på in-memory-teknologien, mener vi, for det var os, der opfandt den. Men inden for associativ søgning har ingen kopieret os endnu," mener Peter Johansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis