En stor del af den malware, der gør livet surt for net-brugerne, kommet ind direkte fra browseren, når man besøger diverse hjemmesider.
En af de veje, de kriminelle kan anvendes, er JavaScript-koden, der anvendes på mange moderne hjemmesider.
Sikkerhedsbloggen Threatpost skriver, at forskere hos Microsoft har udviklet Zozzle til at analysere JavaScript-kode på hjemmesider, så det hurtigt kan afgøres, om koden er ondsindet.
I et længere dokument (PDF) beskriver forskerne, hvordan de har ladet Zozzle undersøge millioner af websider for på den måde at opbygge en viden om, hvordan den skadelige kode kan se ud.
"Zozzle gør brug af en statistisk klassificering for effektivt at kunne identificere et ondsindet JavaScript," beskrives det blandt andet af forskerne.
Threatpost skriver, at Zozzle er specielt velegnet til at spotte de JavaScript-trusler, der optræder på ellers uskadelige websider, der er blevet inficeret.
Værktøjet er endnu kun på forsker-stadiet, og det fremgår ikke af Microsoft-papiret, hvad de fremtidige planer er.