Artikel top billede

Stofa til elselskaberne: Åbn nu jeres fibernet

Kabelselskabet Stofa vil gerne bredere ud, men en af barriererne er elselskabernes lukkede fibernet.

Det er tid til at vokse hos Stofa, efter at kabelselskabet har forladt TeliaSonera-koncernen og i stedet er kommet i hænderne på kapitalfonden Ratos.
 
"Vi ved, at vores brand er kendt og populært, og det vil vi gerne benytte os af," siger administrerende direktør Ole Simonsen om den ekspansion, som Stofa planlægger.
 
Forleden skrev Computerworld, at Stofa vil ud på mobilmarkedet, men også på fastnettet har Stofa ambitioner.
 
Det gælder TDC's kobbernet, der er åbent, men også elselskabernes fibernet, som de i øjeblikket holder lukket. Elselskaberne ønsker ikke, at fremmede udbydere skal ind i deres net og konkurrere med elselskabernes egen udbyder, Waoo.
 
"Vi er interesserede, hvis der kan laves en fornuftig business case på det," fortæller Ole Simonsen.
 
Kan ikke forrentes
Elselskaberne har gravet fiberkabler ned for mere end otte milliarder kroner, og deres fælles udbyder i fibernettene havde i juni cirka 140.000 kunder. Et kundetal som slet ikke matcher investeringen, mener Stofa-direktøren.
 
"Jeg kan ikke se, hvordan investeringen kan forrentes. Mine kalkulationer siger, at priserne skal op på et niveau, hvor de ikke er konkurrencedygtige, hvis det overhovedet skal komme i nærheden af at være rentabelt," siger han.
 
Derfor mener han, at det er tid til at åbne op for fremmede udbydere.
 
"Jeg formoder, at elselskaberne på et tidspunkt vil bruge deres fiber til noget. Økonomi betyder vel også noget for dem. Når de ikke har så mange kunder, så er det at leje ud til andre en af måderne, som en netejer kan tjene penge på," forklarer Ole Simonsen og tilføjer:
 
"Hvis vi kunne leje noget af vores net ud til andre og tjene på det, så ville vi da gøre det."
 
Han fremhæver elselskabernes net som interessant, fordi det typisk er udrullet i områder, hvor der ikke er kabelnet.

Overvejer kobber

Et net, der er udrullet i hele landet, er TDC's kobbernet, som Stofa også er interesseret i at tilbyde produkter på.
 
Her er der dog begrænsninger i form af hastighed nogle steder, trods nettet er over hele landet, vurderer Ole Simonsen.
 
"Vi kan ikke tilbyde et bedre produkt, end det som nettet, vi lejer os ind på, kan bære. Når det er xDSL, er afstanden til centralen jo helt afgørende," siger han.
 
Han ser dog ikke hastigheden i kobbernettet som den store barriere generelt set.

Til foråret regner Stofa med at have den nye strategi på plads. Den indebærer blandt andet, hvilke infrastrukturer selskabet vil satse på.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere