Artikel top billede

Foto: PC World

Apple-patent kan give dig 3D-film uden brillekrav

Apple har vundet et U.S. patent på en 3D-projektor, der kan vise dig 3D-billeder, uden at du behøver iføre dig briller.

Har du siddet og følt dig fjollet under Avatar iført 3D-briller, eller synes du bare, at brillerne af svingende komfortkvalitet er irriterende at have på?

Så er der muligvis endnu en løsning på vej i rækken af alternativer til brillerne. 

Apple fik nemlig tirsdag tildelt et U.S. patent på et 3D display-system. Det skriver Computerworld News Service.

3D har indtil videre haft en pæn succes i biograferne, og jagten på hjemmemarkedet er for længst gået ind.

Men ifølge patentet kan 3D-teknologien også forbedre synsoplevelsen på så forskellige områder som medicinske diagnoser, flysimulation, kontrol af lufttrafik og vejrprognoser. 

Brugere gider ikke have briller på

De fleste af dagens 3D-display kræver brug af de specielle briller, og det forhindrer ifølge Apple en bred accept af 3D, fordi brugerne generelt ikke bryder sig om at være iført de specielle briller.

Derudover er den nuværende løsning upraktisk og forhindrer eksempelvis tilfældige forbipasserende i at deltage i 3D-festen.

Apples patent beskriver, hvordan man kan bruge en speciel reflekterende skærm med en kruset tekstur til at skabe et autostereoskopisk (3D-billeder uden brug af udstyr som briller) projektionssystem, hvor forskellige billeder projekteres til hvert øje.

Systemet sporer beskuerens øjne og beregner deres position i rummet. Derefter projekteres hvert pixel i de stereoskopiske billeder til en præcis plet på en af skærmens krusninger, der reflekterer det til beskuerens øjne.

Hvis Apple kan gøre dette for ét par øjne, foreslår patentet, at det kan projektere flere billeder til forskellige punkter på krusningerne for flere brugere på samme tid.

Mange konkurrenter

Som skrevet er Apple dog langt fra alene i kapløbet om at udrydde 3D-brillerne.

Tohisba præsenterede brille-frit tv til eletronikshowet Ceatec i Japan i begyndelsen af oktober, og det vil ifølge virksomheden være til salg sidst i december.

Derudover vil Nintendos håndholdte spilkonsol 3DS, som giver brugeren mulighed for at spille 3D-spil uden briller, ramme det europæiske marked i marts næste år.

Hvor vidt Apples patent vil resultere i virkelige produkter, kan kun tiden vise.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel