Artikel top billede

Ny Unix-formand vil modernisere med respekt

Reformation og modernisering med respekt for historien. Det er missionen for ny formand i opensource-foreningen DKKUG.

DKUUG (Danish UNIX systems User Group) skal moderniseres og reformeres med respekt for historien. Det er budskabet fra foreningens nye formand, Dennis Jørgensen.  
 
Han blev mandag aften valgt af omkring 30 fremmødte medlemmer af DKUUG på en ordinær generalforsamling, som han omtaler som "en rolig og voksen" generalforsamling.
 
Dennis Jørgensen, der i forvejen var menigt bestyrelsesmedlem i foreningen fortæller, at der også på generalforsamlingen blev valgt en række nye, unge til bestyrelsen.
 
"Vi har nogle visioner om at få masser af aktiviteter for medlemmer, der ikke er vant til Linux og Unix," siger Dennis Jørgensen. 
 
Generationsskifte i 27-årig forening
Foreningen DKUUG, der blev stiftet helt tilbage i 1983, er blandt andet kendt for arbejdet med at få indført ODF som officiel dokumentstandard i Danmark. Desuden arbejder foreningen for at "udveksle information og erfaringer omkring åbne systemer".
 
Den nye formand forklarer, at en modernisering af foreningen er vigtig af hensyn til de unge nye medlemmer, som foreningen gerne vil have med på holdet for at forsøge at gennemføre et generationsskifte.  
 
"De vedtægter, vi har, er ret svære at forstå. Derfor vil vi gerne reformere DKUUG på den måde, at vi først starter med vedtægterne og får dem moderniseret, så man kan forstå hvad der står i dem. Det er en vigtig ting i en forening, at rygraden er i orden," siger Dennis Jørgensen.
 
Han fortæller, at det allerede på generalforsamlingen lykkedes at få nye, unge medlemmer med i bestyrelsen, hvilket han kalder "en fantastisk succes". 
 
Plads til alle
Med moderniseringen skal foreningen ifølge Dennis Jørgensen blive bedre til at tage imod nye medlemmer i bestyrelsen. Blandt andet skal der luges ud i den lidt for indforståede fremgangsmåde, når nye medlemmer præsenteres for bestyrelsesarbejdet, forklarer den nye formand.
 
Han slår dog fast at moderniseringen og reformationen af DKUUG skal ske med respekt for den lange historie. Det betyder, at der skal være plads til alle.
 
"Der skal være rummelighed i DKUUG," siger den nyvalgte formand. 
 
Desuden er nye yngre mennesker vigtige for kunne videreføre DKUUG's ånd, forklarer Dennis Jørgensen, der professionelt arbejder som konsulent med it på både åbne og knap så åbne platforme. 
 
Har næsten tabt en generation
"Den nye generation har næsten været tabt. Derfor er det vigtigt med nogle nye friske øjne på tingene. Det er vigtigt, at man stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor vi gør som vi gør," siger formanden, som peger på, at spørgsmål i lang tid har været fraværende, fordi svarende i lang tid har været indforståede.
 
Den afgående formand, Svenne Krap, har fungeret i to år, hvor det blandt andet lykkedes ham at navigere foreningen gennem en større splid ved generalforsamlingen sidste år, som truede med at sprænge bestyrelsen.
 
Svenne Krap har valgt at trække sig fra bestyrelsesarbejdet i DKUUG af private og arbejdsmæssige årsager.  




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere