Computerworld News Service: Ønsker man at få fingrene i kildekoden til den seneste version af mobilstyresystemet Symbian, må man hellere downloade den med det samme, så man undgår at skulle betale for at få tilsendt en kopi på et fysisk medie i fremtiden, står der på organisationens udviklerwebsite.
Nokia offentliggjorde 8. november, at virksomheden overtager udviklingen af Symbian. Symbian Foundation vil fremover udelukkende står for licenseringen.
En del af denne forandring indebærer, at Symbian Foundations hovedwebsite lukker sammen med udviklerwebsites, blog og Symbian Ideas-websitene, hvor enhver lidt endnu kan foreslå idéer til, hvordan styresystemet kan forbedres.
Symbian Foundation vil dog finde en anden måde at distribuere den kildekode, wiki, fejldatabase, referencedokumentation og de udviklingsværktøjer, som den på nuværende tidspunkt har liggende online.
Det mest sandsynlige valg bliver at distribuere på DVD eller USB-drev, som sikkert vil koste lidt for at dække omkostningerne til det fysiske medie og fragt. Det kommer dog ikke til at ske før 31. januar næste år. Men da platformen stadig er tilgængelig online, opfordrer Symbian Foundation folk til at downloade den før 17. december.
Denne forandring og Nokias overtagelse af udviklingen kommer hovedsagligt til at påvirke virksomheder, der har hjulpet med at udvikle styresystemet, der har brug for adgang til kildekoden eller som bruger styresystemet i dine produkter.
Udviklere af applikationer til Symbian-platformen vil ikke opleve den store forskel. Vejen frem for applikationsudviklerne er at anvende applikations- og brugergrænseflade-frameworket Qt, som Nokia har besluttet at bruge som sit eneste framework til applikationsudvikling fremover.
Det digitale signatur-program til applikationer Symbian Signed vil forsat være i drift, oplyser Symbian Foundation.
Nokia arbejder stadig på detaljerne ved, hvordan virksomheden vil gøre kildekoden til fremtidige Symbian-versioner tilgængelig, oplyser en talskvinde. Men virksomheden vil samarbejde en-til-en med enhver, der ønsker at bruge styresystemet i sine produkter.
Læs også:
Sony Ericsson dropper Symbian-platformen
<div class="articleTeaser">Mobilstyresystemet Symbian mister endnu en støtte. Det er nu op til Nokia selv at holde det i live.</div>
Nokia overtager al styring af Symbian-platformen
<div class="articleTeaser">Ingen andre mobilselskaber gider at vælge Symbian som platform, og derfor overtager Nokia nu selv al styring af platformen. </div>
Oversat af Thomas Bøndergaard