Artikel top billede

Lækkede dokumenter forbinder Kina til Google-angreb

På WikiLeaks findes et dokument, der forbinder det officielle kinesiske politbureau med hackerangrebet mod Google for et år siden.

Computerworld News Service: Blandt de mere end en kvart million dokumenter fra USA's indenrigsministerium, som WikiLeaks begyndt at offentliggøre i går, søndag, finder man et dokument, der forbinder politbureauet for det kinesiske kommunistparti til hackerangrebet mod Google i december 2009.

USA's ambassade i Beijing fik at vide af en uidentificeret kinesisk kontaktperson, at Kinas politbureau "ledede indtrængningen i Googles computersystemer," rapporterer New York Times søndag med henvisning til et enkelt lækket dokument.

"Angrebet mod Google var del af en koordineret kampagne af computersabotage udført af statslige agenter, private sikkerhedseksperter og internet-kriminelle, der var rekrutteret af den kinesiske regering. De har ifølge det lækkede dokument brudt ind i statslige computere fra USA og andre vestlige allierede samt systemet tilhørende Dalai Lama og amerikanske virksomheder siden 2002, rapporterer New York Times.

Det lækkede dokument udgør endnu et bevis, dog med et tyndt kildegrundlag, der forbinder Kina til det såkaldte Aurora-angreb mod Google og mange andre. WikiLeaks offentliggør dette hidtil største sæt dokumenter lidt efter lidt og det relevante dokument er endnu ikke tilgængeligt på WikiLeaks' website. New York Times og en håndfuld andre aviser har fået forhåndsadgang til dokumenterne.

Sikkerhedseksperter har sporet angrebene tilbage til servere ved et universitet, der anvendes af det kinesiske militær, og både Google og USA's indenrigsministerium antydede, at de mente, at Kina stod bag angrebene, da de først blev afsløret i januar i år, men der er indtil nu ikke fundet endegyldige beviser for, at de var statssponsorerede.

Google er blot en ud af mere end 30 virksomheder, der var ofre for Aurora-angrebet. Google skrev  i et blogindlæg i januar, at angrebets primære mål hos Google var at opnå adgang til kinesiske menneskerettighedsaktivisters Gmail-konti og at dette tilsyneladende mislykkedes.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering