Lige om hjørnet: Få 100 Mbit/s på det mobile bredbånd

Så har fjerde generation af det mobile bredbånd forladt laboratoriet og er på vej til en sendemast i nærheden af dig. Det giver ekstremt høje downloadhastigheder på mobil og bærbar. Se her hvad der venter.

Lige om hjørnet: Få 100 Mbit/s på det mobile bredbånd

Til næste år bliver det hverdag at mobil-surfe med mere end 100 Mbit/s, når fjerde generation (4G) af det mobile bredbånd går i luften.

Det er blot få dage siden, at Ericsson og Samsung for første gang sparkede liv i den kommercielle kommunikation på 4G.

- Det vigtige ord her er 'kommercielle', som betyder, at 4G nu har forladt laboratoriet og er tæt på at være en realitet for almindelige mennesker, siger Lars Nielsen, teknisk direktør for Ericsson Danmark.

I foråret gik Ericsson og TeliaSonera i luften i Stockholm med verdens første kommercielle LTE-site (Long Term Evolution eller 4G), hvilket var noget af en milepæl på vejen mod den digitale motorvej med rigtig høje hastigheder.

Og for nyligt rykkede 4G så endnu et stort skridt nærmere, da Ericsson og Samsung havde hul igennem mellem Ericssons 4G net i Stockholm og en Samsung 4G-dongle monteret på en bærbar computer.

4G kræver ikke nødvendigvis nye master. Faktisk forventer Ericsson. at man i stor grad kommer til at genanvende de 3G-sites, man har i dag, men der skal dog nyt udstyr ud til disse sites.

Dækningsgraden afhænger ifølge Lars Nielsen i høj grad af, hvilket radiomiljø der er, og hvilken frekvens man bruger.

For eksempel bliver den nye 800 MHz frekvens perfekt til områder med få mennesker, da disse lave frekvenser rækker længere. Med hensyn til Latency (forsinkelse), er der sket store forbedringer i LTE.

- Vi kommer ned på tider, som vi kender fra xDSL og fiber, hvilket er 10 ms, i forhold til de cirka 80 ms vi har i dagens 3G net, siger Lars Nielsen.

Hvis det kniber med at huske historikken i udviklingen af det mobile bredbånd, så giver artiklen 3G er blevet voksen det forkromede overblik.

Peaker på 170 Mbit/s

Ericsson har været oppe at transmittere med 170 Mbit/s, og så er internet-tv, mobil videoblogging, online computerspil og det mobile kontor inden for rækkevidde.

- Fremtidens mobile bredbånd er derfor ikke udelukkende rettet mod mobiltelefoner, men i lige så høj grad 'mobile internet devices' som for eksempel e-bogslæseren Kindle, siger Lars Nielsen.

I princippet kan du surfe allerede i dag med meget høje hastigheder på mere end 100 megabit i sekundet (Mbit/s), men hastighederne er meget afhængig af, hvordan operatørerne bygger deres net.

I øjeblikket er teleoperatører over hele verden i gang med at implementere de nye 4G-netværk, og rigtig mange planlægger at gå i luften i første halvår af 2010.

- Indtil videre har 14 operatører meldt ud, at de går kommercielt med 4G i 2010. For eksempel Verizon i USA og TeliaSonera i Sverige, siger Lars Nielsen.

Staten scorer milliarder

Herhjemme venter vi på, at operatørerne fortæller, hvornår de er klar til at lancere 4G. I første kvartal af 2010 bliver der holdt en auktion over de relevante frekvenser, der passer til blandt andet 4G og WiMAX.

På IT- og Telestyrelsens hjemmeside (ITST) kan man læse mere om auktionen over frekvenserne, som vinderne ifølge ITST får råderet over i april eller maj 2010.

Staten har tidligere scoret milliarder af kroner på at sælge frekvenser til mobilselskaberne. I 2001 købte fire mobilselskaber en 3G-licens for en milliard kroner hver.

Ericsson mener ikke, at det kommende 4G-net er dårligt nyt for de operatører, der har postet masser af millioner i 3G-net og udstyr.

- Næh, det er ikke kedeligt for dem. 4G er bare en almindelig videreudvikling fra det spor, som man har kørt fra 2G til 3G og nu altså 4G. Kald det en opgradering. Med 3G kom der yderligere features ind i nettet, hvor for eksempel det mobile bredbånd blev en 'hot feature'. Man kunne ikke sende data på samme måde med 2G. På samme måde bliver 4G en udvidelse af det, man kan i dag - og hvis ikke man har et landsdækkende 4G-net så kan man stadig falde tilbage til 3G og 2G, som under alle omstændigheder kommer til at eksistere en rum tid endnu, siger Ericssons tekniske direktør.

Billigere priser

På verdensplan bliver 4G hverdag i 2010, men herhjemme kræver det altså, at nogle operatører melder ud.

- Beslutningen ligger hos operatørerne, bolden ligger på deres banehalvdel, vi er klar til at levere udstyret, lyder det fra Lars Nielsen.

Telenor, der ejer Sonofon, Cybercity og CBB Mobil, vil klart være med til at byde på 4G-frekvenser, når auktionen løber af stabelen, men ifølge selskabets pressechef Peter Glüsing skal vi ikke regne med 4G fra Telenor og Sonofon i 2010.

- Det tager tid at skifte og tune nettet til 4G, så jeg tror ikke umiddelbart, at det bliver i 2010. Nu skal vi jo også lige vinde en frekvens på auktionen først, siger Peter Glüsing, som mener, at det nok varer nogle år, før markedet er modent til LTE (Long Term Evolution eller 4G).

Sonofon har i øvrigt lavet undersøgelser, der viser, at kunderne er tilfredse med de tre til fem Mbit/s download, som 3G-netværket kan håndtere på nuværende tidspunkt.

Hos 3 er udmeldingen, at det er "alt for tidligt at snakke om 4G endnu."

- UMTS-teknologien har masser af krudt i sig endnu. Når den er fuldt udnyttet, så kan vi tilbyde transmissionshastigheder på 80 Mbit/s i det net, så der er stadig udviklingspotentiale i den teknologi, siger Stine Green Paulsen, pr-chef hos teleselskabet 3.

Hun tilføjer, at 3 nok skal være på plads, når der skal bydes på de kommende 4G-frekvenser på auktionen i første kvartal 2010.

Landets største teleselskab TDC har heller ikke travlt med 4G-planer. Koncernchef Henrik Poulsen har tidligere henvist til, at de to store europæiske selskaber Deutsche Telekom og France Telecom først forventer at gå i gang i 2011 eller 2012.

Prisen falder endnu mere

I øjeblikket kan man få sig et abonnement på mobilt bredbånd for omkring 150 kroner om måneden, og alt tyder på, at det bliver billigere endnu.

- Tendensen i udlandet er, at det bliver billigere, og 4G netværket er også designet til at kunne håndtere datatrafik meget bedre end 3G-netværkene er, hvilket også taler for lavere priser, mener Ericssons tekniske direktør Lars Nielsen.

En meget stor drivkraft for at lave 4G er netop at få prisen per bit ned. Udbredelsen af det mobile bredbånd er eksploderet de seneste par år, og hvis væksten både i trafik og i antal brugere skal fortsætte med det 3G-netværk, vi har i dag, så er det billigere per bit at levere mobilt bredbånd på 4G.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere