Artikel top billede

Skattefar lokker igen it-konsulenter med halv milliard

Tre delaftaler om it-rådgivning, -implementering og projektledelse er igen i spil i et halv milliarder kroner-genudbud fra Skatteministeriet. Læs her, hvorfor Skat måtte sende kontrakten i genudbud.

Læs også: Ommer: Derfor udbyder Skat it-kontrakt igen

Skatteministeriet har valgt at genudbyde en rammekontrakt til it-konsulentbistand for Skat til en anslået værdi mellem 300 millioner og 400 millioner kroner.

Det svarer til omkring en halv milliard kroner inklusive moms.

"Skatteministeriet har besluttet at udbyde rammekontrakter om it-konsulentbistand med den hensigt at opnå besparelser og bedre vidensdeling [...]," lyder begrundelsen i udbudsmaterialet.

Skatteministeriet har planlagt, at der skal deltage otte selskaber i rammeaftalen, der løber i fire år.

Det forventes, at konsulentarbejdet går i gang i midten af 2011.

Fristen for afgivelse af tilbud udløber mandag 10. januar 2011 klokken 12.

Tre delaftaler i spil

Udbuddet så første gang lyset i august i år, men på grund af uhensigtsmæssigheder i det første udbudsmateriale, er Skat altså på banen igen med udbuddet.

Også denne gang er rammekontrakten opdelt i tre delaftaler.

Den første delaftale omhandler konsulentbistand til rådgivning om it-arkitektur og udførelse af design, hvor Skatteministeriet samlet ønsker konsulentbistand til blandt andet udførelse af opgaver i forbindelse med behovsanalyse, systemudvikling, vedligeholdelse af infrastrukturen og programmering.

Dernæst indeholder rammekontrakten en delaftale om bistand til til it-teknisk udførelse.

"Skatteministeriet ser gerne, at konkrete kompetencer omfatter flere af følgende: Java, J2EE, Win20XX migrering, Sharepoint, Web-løsninger, Oracle og, SAP løsninger, Exchange, OCS mobility, netværk og sikkerhed," skriver ministeriet blandt andet omkring den tekniske implementering.

Slutteligt omhandler den samlede rammekontrakt en delaftale om planlægning- og udførelse af it-projekter - herunder it-projektledelse. 

"Skatteministeriet ønsker konsulentbistand til it-projekter i forbindelse med projektplanlægning, projektdokumentation, analyse og kravspecificering, udbud, leverandørsamarbejde, planlægning og styring af konverteringer i forbindelse med projektgennemførelse, teststrategi, testplanlægning, test-styring og testudførelse, kommunikationsplanlægning og organisatorisk implementering," står der blandt andet i udbudsmaterialet omkring projektledelsen.

Læs også: Ommer: Derfor udbyder Skat it-kontrakt igen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere