Artikel top billede

Smugkig på Intels næste store pc-platform

Intel ventes ikke at afsløre sin næste store processor-arkitektur, Sandy Bridge, før næste år, men det har ikke forhindret enkelte producenter i at løfte på sløret for detaljer om kommende bundkort. Få et smugkig her og se, hvad du kan glæde dig til.

Smugkig på Intels næste store pc-platform

Intel ventes ikke at lancere sine kommende Core-processorer kendt som Sandy Bridge før næste år, men Asus og Gigabyte har alligevel valgt at løfte forsigtigt på låget for en kavalkade af kommende bundkort baseret på Intels P67- og H67-chipsæt - og dermed også LGA1155-soklen.

P67 er valget til de mest krævende brugere, mens H67 typisk er et mere prisbevidst valg.

Vi har tidligere skrevet om de kommende processorer fra Intel, der kendes under kodenavnet Sandy Bridge, og som ventes at fortsætte den velkendte Core i3-, i5- og i7-navngivning.

Bag de velkendte navne dunker dog en ny arkitektur, og især grafikdelen lover potent ydelse, fordi den nu er en del af kernen sammen med hovedprocessoren og hukommelsescontrolleren. Læs mere her.

Vink farvel til den gamle BIOS

Noget af det mest interessante ved Asus' implementering af chipsættet er, at den gråhårede og gammeldags BIOS er blevet lagt i graven til fordel for UEFI (Unified Extensible Firmware Interface).

UEFI forvandler kækt hele BIOS'en, så du fremover vil kunne benytte musen, når du ændrer indstillinger på din pc. Samtidig er det samlede visuelle indtryk væsentligt mere lækkert.

Vi kan også slå fast, at der er et væld af USB- og SATA 3.0-tilslutninger, og Asus medleverer sågar ekstraudstyr til din computers frontpanel, så du også kan få hurtigere tilslutninger lige ved hånden, hvis dit kabinet har et par år på bagen.

Klar til store harddiske

Vi føler også trang til at nævne endnu en kærkommen funktion, navnlig understøttelsen af harddiske større end 2,2 terabyte - hvis altså dit P67-bundkort er baseret på UEFI.

Med et almindeligt bundkort med en traditionel BIOS var det tvivlsomt, om du ville kunne installere Windows på og boote fra harddiske større end 2,2 terabyte. Det krævede i så fald, at bundkortproducenten stillede en særlig teknologi til rådighed.

UEFI betyder dog, at de nyeste diske på tre terabyte fra Western Digital, Seagate og Hitachi fungerer, som de skal, hvis du køber et UEFI-baseret bundkort.

Vi lader derudover billederne tale for sig selv og væbner os med tålmodighed, indtil Intel slipper Sandy Bridge løs.

Læs om fordelene ved de nye datastandarder her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere