Test: Smart WiFi-router i lommeformat

Trendnet har begået en trådløs router i mini-format, der er oplagt til folk på farten. Men hvor meget kan du egentlig forvente af en router på skrump? Få svaret og kom tæt på den lille router her.

Test: Smart WiFi-router i lommeformat

Hvad gør du, når du midt under forretningsrejsen sidder på hotellet og gerne vil dele internetforbindelsen med andre brugere omkring dig?

Eller er det blot muligheden for trådløs internetadgang, der er i højsædet, så du stadig kan være online, mens du ligger henslængt på sofaen?

Uanset hvad vil det være hverken handy eller smart at slæbe din almindelige trådløse router med i rejsetasken.

Netværksproducenten Trendnet har med dette i tankerne fremstillet den hidtil mest kompakte router, vi har set - og tilmed leveret den i et praktisk læderetui, som du med nemhed kan proppe i lommen.

Det tiltænkte publikum er specielt rejselystne forretningsfolk, men den trådløse router kan naturligvis også levere internetadgang til hjemmets bærbare computere.

Meget lille

Vi havde nok ikke satset vores penge på, at det i det hele taget var en router, hvis vi ikke vidste det på forhånd.

Dimensionerne måler nemlig kun 60 x 80 x 18,5 millimeter (L x B x H), og enheden stiller sig tilfreds med strøm fra din computers USB-tilslutning. En normal strømadapter tilsluttet lysnettet er dog også en mulighed.

Det kompakte ydre gemmer primært på en trådløs router, der er kompatibel med 802.11b-, g- og n-standarderne.

Den hurtigste trådløse dataudveksling foregår på 11n Draft 2.0-niveau, hvilket ikke er udtryk for den ratificerede 11n-standard.

Som ventet førte det dog ikke til problemer i testperioden. Faktisk har samtlige trådløse routere, vi hidtil har testet her på pcworld.dk, været kompatible til og med 802.11n Draft 2.0.

Med en fiks kontakt på undersiden af routeren kan du skifte fra router- til access point-funktionalitet.

Det betyder, at du kan smække et netværksstik fra et eksisterende netværk til TEW-654TR og straks etablere trådløs netværksadgang. Det synes vi rigtigt godt om.

Konklusion: Fremragende til formålet

De kun to indbyggede antenner betyder, at rækkevidden ikke er helt på niveau med almindelige WiFi-routere.

Det mærkede vi, da vi opstillede vores bærbare testcomputer i et afsides lokale med en mur mellem router og bærbar. Nogen praktisk betydning vil det dog ikke få for de fleste almindelige brugere - særligt ikke hvis den benyttes, som den er tiltænkt - på hotelværelset. Men et fleretagers hus skal du nok ikke forvente at kunne dække optimalt.

Sikkerhedsmæssigt er vores vurdering, at routeren er på niveau med fuldblods-modellerne på markedet. Det indebærer 256-bit WPA2-kryptering, som vi nemt indstillede via administrationsmodulet. Samlet set tog det os kun få minutter, fra vi tilsluttede routeren, til vi var oppe at køre.

Ikke helt på niveau

Vi har kørt enkelte test og må konkludere, at Trendnet TEW-654TR i bedste fald leverer en ydelse, der er en tredjedel mindre end det, vores DIR-655-router præsterer. Enhedens fysiske størrelse og de blot to indbyggede antenner taget i betragtning er det dog et resultat, som Trendnet godt kan være tilfredse med.

Inkarnerede fans af onlinerollespil bør nok også overveje alternativer, for trafikbalanceringen er ikke i verdensklasse. Dit World of Warcraft vil derfor næppe køre uden brok, hvis en anden bruger henter data ned eller sender data op for fuld skrue.

Skrumpet router imponerer

Der skal ikke herske tvivl om, at den trådløse router er i stand til mere, end vi havde forventet inden startskuddet på testen, og den er nu blevet en fast del af rejseinventaret.

Vi trækker derfor et femtal op af hatten og har udpræget ros til overs for Trendnets skrumpede router. Positivt er det også, at prisen på kun 377 kroner ikke bør afskrække de fleste.

Men køb den kun, hvis det er netop dine behov, den er i stand til at indfri. Ellers er der andre og mere velegnede routere på markedet, som kun koster marginalt mere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel