Artikel top billede

Windows 25 år: Udfordring fra ung nordisk kodegud

Del 2: Efter at have høstet enorme markedsandele, møder Windows modstand fra uventet kant, nemlig fra et ungt nordisk kodegeni med specielle ideer.

Læs også. Del 1: Windows fylder 25 år: En genial ide fødes.
 
 
Microsoft møder i 1991 en konkurrent fra en uventet kant, helt nøjagtig fra det mørke Finland. Her frigiver en ung mand med navnet Linus Torvalds en Unix-lignende operativsystem-kerne, der i visse kredse gør ham til en nordisk kode-gud.

På baggrund af Linux-kernen, som Linus Torvalds opfandt og frigav, bliver der efterfølgende skabt en hel serie af open source-styresystemer under navnet Linux.

Linux er sammen med Apple de to produkter, der stadig konkurrerer med Windows om pladsen på harddisken.

Nye tider

Microsofts næste Windows-udgave får navnet NT (New Technology) og kommer både i en desktop- og server-version. NT var ikke en efterfølger til Windows 3, men derimod et helt nybygget produkt, der blandt andet skrottede FAT-filsystemet til fordel for NTFS (New Technology File System).

Med det filsystem dannede Microsoft en helt ny gren af Windows-udgaver, og NT bliver fil-fundamentet i senere Windows-udgaver som 2000, XP, Vista og 7.

NT udkom i flere selvstændige versioner, og navnet blev først sløjfet i 1998.

Den 24. august 1995 udkom Windows 95, der skulle blive en gigantisk succes. På lanceringsdagen stod folk i lange køer for at være blandt de første til at få fingre i styresystemet, et scenarium vi i dag kender fra Apples lanceringer.

Windows 95 var en videreudvikling af de tidligere MS-DOS-systemer, men det var langt mere brugervenligt og grafisk end tidligere. Samtidig var det bagudkompatibelt med Windows 3.1 og kunne afvikles på blot fire megabyte ram.

Fuld pedal

Et andet hårdtslående argument fra Microsoft var, at firmaet fra 1996 inkludere browseren Internet Explorer i styresystemet - en beslutning, der siden skulle vende sig imod Microsoft på grund af konkurrenceforvridende markedsføring, som førte til en retssag.

Microsoft gav den også fuld pedal på markedsføringsbudgettet. Windows 95 var nemlig koblet sammen med et gigantisk reklamebudget, der var med til at danne den massive hype omkring produktet.

Windows 95 lægger grunden til flere styresystemer fra Microsoft kaldet 9x-generationen.

De har alle den ene fod i 32-bit-universet og den anden plantet i det 16-bit-software, der endnu ikke er helt forsvundet.

Windows 95 får tre år senere en opgradering i form af Windows 98, der blandt andet understøtter læsning af dvd-diske.

Masser af fejl

I 2000 kommer ligeledes en 9x-udgave med titlen Windows Me med fokus på musik, video og hjemmenetværket.

Windows Me indeholdt en masse fejl og var derudover plaget af installationsproblemer og problemer med inkompatibilitet mellem hardware og software.

Udgaven blev ingen stor succes og er samtidig den sidste version, der er baseret på 95-koden.

Sidste del: Del 3: Windows 25 år: En ny generation ser dagens lys

Læs også. Del 1: Windows fylder 25 år: En genial ide fødes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere