Artikel top billede

Ifølge Kim Gerner fra Deloitte viser erfaringen, at en stor del af it-virksomhederne skal være klar til at gennemføre fundamentale ændringer. (Foto: Torben Klint)

Er du klar til at ændre virksomheden fundamentalt?

De danske it-virksomheder har været flittige til blandt andet at foretage fundamentale organisationsændringer de sidste par år. Historien viser, at de også skal være parate fremover.

Har din virksomhed i løbet af de sidste par år gennemført fundamentale ændringer i strategi eller organisation?

Det har hele 79 procent af de danske it-virksomheder ifølge Deloitte It-vækstbarometer 2010, hvor 300 it-topchefer har svaret på spørgsmål.

Og det er vigtigt i en omskiftelig branche som it.

"Det er et meget højt tal, men fundamentalt positivt, fordi det viser virksomhedens vilje til at reagere på et af branchens sikre kendetegn, nemlig evnen til hele tiden at tilpasse sig de konstante og hastige forandringer. Det har endvidere vist sig, at niveauet gennem de senere år konstant har ligget på dette niveau," siger Kim Gerner, der er partner og leder af Deloittes division for teknologi, medier og tele.

Urealistiske forventninger

I forhold til hvad toplederne forventer af fremtiden på den front, har Kim Gerner en lidt anden forudsigelse.

61 procent forventer, at der også i de næste par år vil ske fundamentale strategiske eller organisatoriske ændringer. Det er lavt sat.

 "Baseret på erfaringen fra de tidligere it-vækstbarometre og konjunkturerne, må vi også her forvente, at det faktiske tal bliver højere," siger han om ledernes vurdering.

Den udmelding er ikke meget anderledes, hvis vi kigger på reducering af omkostninger og rationaliseringer.

Hele 6 ud af 10 (59 procent) af de adspurgte it-bosser har måttet foretage gennemgribende omkostningsreduktioner eller rationaliseringer i de sidste par år.

På den anden side forventer kun 19 procent af dem, at den slags handlinger bliver nødvendige de næste par år.

"Vi forventer, at de faktiske tal bliver højere end de forventede. Det er barsk, men i sin grundsubstans positivt, fordi det viser, at nogle af de vigtige værktøjer til at vedligeholde konkurrencekraften bringes i anvendelse," lyder Kim Gerners dom over estimatet. 

'Dybt bekymrende' tal

Årsagen til omkostningsreduktionerne og de fundamentale strategiske eller organisatoriske ændringer bunder blandt andet i de hårde vilkår, som branchen har haft de seneste par år.

Årets undersøgelse viser, at 35 procent af it-branchen har følt sig truet af alvorlige økonomiske vanskeligheder de sidste par år. Sidste år var tallet 25 procent.

"I en tid med likviditetsmangel, og for mange virksomheder fortsat betydelige udfordringer med håndteringen af bankforbindelserne, er det dybt bekymrende. Det viser, hvor vigtigt det er at have hånd om likviditetsstyringen. Ledelsen har brug for al den kompetence, der kan samles," siger Kim Gerner.

Ifølge ham viser tallene netop hvor betydningsfuldt det er, at CEO'en og medarbejderstaben er klar til at gennemføre de nødvendige fundamentale strategiske eller organisatoriske ændringer og omkostningsreduktioner i virksomheden.

Læs også: Her er it-topchefens vigtigste egenskab




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis