Artikel top billede

Facebook klar med egen email-tjeneste

Nu kan du snart få din egen mailadresse på @facebook.com. Facebook går i flæsket på gratis webmail-tjenester som Gmail og Hotmail. Få detaljerne om mail på Facebook her.

Hvorfor forlade Facebook og logge på Gmail eller Hotmail for at sende e-mail til vennerne?

Hvorfor ikke bare sende dine beskeder direkte fra det sociale netværk fra din @facebook.com-adresse?

Facebook har netop annonceret, at det snart er muligt.

Det sociale netværk med 500 millioner brugere får de kommende måneder tilføjet en e-mail-funktion, der kommer til at være en konkurrent til gratis webmail-tjenester som Gmail og Hotmail.

Det seneste år har 15 ingeniører arbejdet på at gøre klienten, der kaldes Facebook Messages, klar til brug. 

Facebook Messages er en blanding af e-mail, Facebook-beskeder, sms-beskeder og chat.

Beskeder mellem to personer samles som en lang tråd, og de opdeles dermed ikke efter emne.

Social sortering af beskeder

Indbakken hos Facebook er desuden en slags Kloge Åge, der er i stand til at sortere beskeder, alt efter hvor vigtige de er.

Det udregnes ved at bruge dine eksisterende Facebook-data til at gennemskue, hvem der fortjener at få din opmærksomhed først. Beskeder kan sorteres i foldere.

Det kan ses som en våd karklud i smasken på Googles Gmail, der for et par måneder siden lancerede Priority Inbox - eller den prioriterede indbakke.

Den forsøger ligeledes at sortere beskeder for dig og bringe de vigtigste øverst. 

Klar om få måneder

Ifølge Facebooks grundlægger vil Facebook Messages ikke fra dag ét slagte konkurrenterne:

"Vi forventer ikke, folk vil vågne op i morgen og nedlægge deres Gmail-konti. Vi forventer i løbet af en måned eller i løbet af få år, at folk siger, 'hey, det her er måden, som beskeder burde udveksles på'," udtaler Mark Zuckerberg i forbindelse med lanceringen af den nye mailtjeneste.

Facebook Messages rulles ud de næste par måneder, og brugere af Facebook vil løbende få besked om de nye mail-muligheder, når de logger ind.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel