Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Efter mange rygter: Nu er TDC på vej på børsen

De fem kapitalfonde bag TDC bekræfter, at de er på vej med en børsnotering af Danmarks største teleselskab.

De fem kapitalfonde, der ejer TDC via selskabet NTC, er på vej med en børsnotering af selskabet.

Det sker fem år efter, at de købte 88 procent af aktierne i TDC.

I en udsendt meddelelse hedder det, at NTC vil sælge "en betydelig andel" af aktierne som resultat af en gennemgang af "strategiske alternativer."

Ifølge TDC vil NTC dog fortsat være blandt ejerne efter salget af aktier, der i udbuddet vil blive tilbudt til både institutionelle og private investorer samt til TDC's ledelse, der vil blive tilbudt at bytte deres NTC-aktier med aktier i TDC.

Ifølge den amerikanske erhvervsavis Financial Times vil der blive udbudt aktier for 16 milliarder kroner.

De fem kapitalfonde, Blackstone, Permira, Kohlberg Kravis Roberts, Apax Partners og Providence Equity Partners, står med salget til score kassen.

Kapitalfondene står til at tjene en halv million kroner for hver time - døgnet rundt, året rundt - de har ejet TDC. Det kan du læse mere om her.

Skovler penge ind

De fem kapitalfonde står til at hente en gevinst hjem, der er mere end dobbelt så stor som deres oprindelige investering.

Talsmand Kurt Björklund siger til Financial Times, at de fem kapitalfondes ejerskab har haft en "positiv effekt" på selskabet, der ifølge ham har øget indtjeningsmarginer, sine investeringer i infrastruktur og sine kundetilfredshed.

Den holdning deles af TDC's koncernchef, Henrik Poulsen.

"I de knap fem år, NTC har været vores hovedaktionær, har TDC gennemgået en ganske betydelig udvikling. Det er lykkedes at styrke indtjeningen og fokusere koncernen på det nordiske marked," udtaler han i pressemeddelelsen.

Kurt Björklund mener ikke, at kapitalfondenes jagt på nordiske teleselskaber er slut.

"Teleselskaber vil fortsat være meget attraktive opkøbsmål for kapitalfonde med deres stærke cashflow og pæne vækst. Der har været massiv omstrukturering i markedet i takt med, at det er blevet mere åbent og konkurrencedygtigt," siger han til Financial Times.

Trods den klare melding tilføjer TDC i pressemeddelelsen, at selskabet ikke kan give "noget tilsagn om, at et udbud fra NTC vil blive påbegyndt, eller at det - hvis det påbegyndes - vil blive gennemført."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere