Artikel top billede

Pirattjeneste genopstår fra havets bund

En horde tyvagtige aber er gået om bord i den sænkede p2p-tjeneste Limewire og bringer den tilbage til nettets overflade.

Selv om den Gnutella-baserede peer-to-peer-tjeneste Limewire for bare 14 dage siden blev sænket i en amerikansk retssal, ser det nu ud til, at tjenesten er dukket op til overfladen igen.   
 
Det skriver nyhedssitet TorrentFreak, som beretter, at Limewire er stævnet ud igen i en forbedret udgave, der går under navnet Limewire Pirate Edition. 
  
Den nye version har officielt kappet alle forbindelser til stifteren Mark Gorton og folkene i firmaet Lime Wire, der flere gange har været i rettens søgelys.   

Aberne har pudset kanonen 

Piratversionen er baseret på Limewire version 5.6 beta, der kun kortvarigt var tilgængelig på nettet, inden Limewire var kæntret i retten og skudt i sænk af den amerikanske pladeindustri med erstatningskrav i milliardklassen. 
 
En anonym kilde fortæller TorrentFreak, at den nye version er bygget af "en horde tyvagtige aber, der klatrede om bord på det forladte skib, lappede sejlene, polerede kanonerne og frigav det gratis til internetsamfundet."
 
Skuden har forladt havnen
I modsætning til den originale version af Limewire er piratversionen uafhængig af selskabet Lime Wires servere.
 
Derudover er blandt andet Ask-værktøjslinjen fjernet, og alle funktioner i Limewire PRO-versionen er nu blevet aktiveret gratis.
 
"LimeWire Pirate Edition burde fungere bedre end den sidste version af Limewire (5.5.10), og den burde være mere stabil. Der er ingen adware eller spyware, for de tyvagtige aber gør dette til gavn for samfundet," fortæller den anonyme kilde til TorrentFreak.
 
Indtil videre findes abernes Limewire-klient kun til Windows.

I strid modvind

Limewire er flere gange havnet i retten, fordi tjenesten tilbyder download af ulovlige filer, der er beskyttet af ophavsretsloven.
De to værste sager foregik i 2005 og i 2007. Her var blandt andre den amerikanske Højesteret blandet ind i copyright-sager, hvor Lime Wire blev stævnet for mere end fem milliarder kroner for at distribuere copyrightbeskyttet materiale over sin Gnutella-protokol.
 
Søgsmålet på over fem milliarder kroner er endnu ikke afgjort trods flere samtaler mellem Limewire-stifter Mark Gorton og pladeindustrien.

Andre fildelingstjenester som eksempelvis den hjemmesidebaserede The Pirate Bay har plasket så meget i vandet, at fogedretten i foråret 2008 begyndte at pålægge danske internetudbydere at lukke for adgangen til sitet.

Lige præcis den fremgangsmåde kan pladeindustrien ikke benytte over for Limewire, da tjenesten i lighed med eksempelvis Napster og Kazaa er baseret på en applikation installeret på brugerens desktop, hvor man henter filerne igennem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel