Artikel top billede

Microsoft satser på cloud-økosystem til Hyper-V

Microsoft løfter sløret for referencearkitekturer, undervisningsmateriale og 70 certificerede hosting-leverandører af private Azure-cloudmiljøer.

Computerworld News Service: Microsoft er gået i partnerskab med seks store hardwareproducenter om at levere referencearkitekturer, der bør hjælpe store virksomheder til at bygge private infrastructure-as-a-service-lignende cloudmiljøer.

Dell, Fujitsu, Hitachi, Hewlett-Packard, IBM og NEC er alle hoppet med på vognen som partnere i programmet Hyper-V Cloud Fast Track og har samarbejdet med Microsoft om at levere en slags grundtegninger, der detaljeret beskriver, hvordan deres hardware kan samles og konfigureres til at køre private cloudmiljøer.

Denne offentliggørelse er blot et af flere initiativer fra Microsoft om bedre at kunne støtte organisationer, der er interesseret i at udrulle cloudmiljøer baseret på Hyper-V inhouse eller via en serviceleverandør.

Hyper-V er Microsofts virtualiserings-hypervisor, hvilket er en software, der gør det muligt at køre adskillige styresystemer samtidigt på en enkelt fysisk server.

"Vi mener, at det vil skære måneder af dit projekt og det vil reducere din risiko i forbindelse med oprettelsen af en privat cloud," siger David McCann, som er produktdirektør hos Microsoft.

Hardware-krav gennemgås i detaljer

Microsoft tilbyder for hver af de seks partnere en referencearkitektur, der detaljeret gennemgår hvilken af den relevante partners hardware, man skal købe, samt hvordan man installerer Microsofts software på udstyret.

Arkitekturen HP Cloud Foundation for Hyper-V viser eksempelvis, hvordan man integrerer HP BladeSystem Matrix, Microsoft System Center og Microsoft Windows Server 2008 R2 Hyper-V-softwaren i en privat cloud.

Referencearkitekturerne vil imødekomme en hel række designspørgsmål, såsom hvordan netværks- og storage-lagene designes, hvor mange virtuelle versus fysiske servere, der bør udrulles, og hvordan failover fungerer.

Referencearkitekturer fra Dell, HP og IBM offentliggøres i denne uge, mens de andre leverandører følger inden for den næste måneds tid.

Udover Cloud Fast Track-programmet er Microsoft også begyndt at godkende hosting-leverandører, der formår at levere Hyper-V-baserede cloud-services, under Hyper-V Cloud Service Provider Program. Indtil videre har virksomheden godkendt over 70 leverandører.


Halser efter VMware


Microsoft tilbyder undervisningsmateriale til både organisationer og tredjeparts-systemintegratorer.

Til kunder, der planlægger at bygge private clouds, tilbyder Microsoft et sæt vejledninger, virksomheden kalder Hyper-V Cloud Deployment Guides, som giver instruktioner til, hvordan man opsætter private clouds ved hjælp af en vifte af forskelligt tredjepartsudstyr.

Til integratorer, der arbejder på vegne af store virksomheder, tilbyder Microsoft et nyt program ved navn Hyper-V Cloud Accelerate, som hjælper integratorerne til at opsætte testsystemer samt til udrulning af produktionssystemer. Både Microsoft Consulting Services og partnerne i Microsoft Partner Network vil tilbyde disse services.

"De nye programmer er nødvendige for at hjælpe Microsoft til at sælge Hyper-V og System Center som værende grundlag for interne clouds," bemærker analytiker Derrick Harris fra GigaOm i et blogindlæg.

"Virksomhedens største konkurrent inden for hypervisor-baserede clouds er VMware, som har gjort et fantastisk arbejde med at markedsføre sine mange virtualiserings-produkter som cloud-software. I lyset af VMwares væsentlige føring i både markedsandele og kendskab har Microsoft behov for at hjælpe brugerne til at se forbindelsen mellem Hyper-V og cloud computing, hvis virksomheden ønsker at hale ind på VMware."

Microsoft offentliggjorde disse nye services under virksomhedens konference TechEd Europe, der afholdes i Berlin i denne uge.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis