Artikel top billede

Nedbrud på IT- og Telestyrelsens hjemmeside får ikke konsekvenser for samarbejdet med leverandøren, siger direktør for Statens It, Lone Strøm.

Storage-koks: Telestyrelsens brugere gik forgæves

IT- og Telestyrelsens hjemmeside har på grund af leverandør-svigt været ramt af nedbrud. Flere brugere er gået forgæves.

Hvis du inden for den seneste uge har gået og puslet med ideen om at lave for eksempel amatørradio, har du muligvis forsøgt at besøge IT- og Telestyrelsens frekvensplan og ramlet ind i en error 503, fordi hjemmesiden har været nede flere gange de sidste syv dage. 

"Det betyder selvfølgelig, at vi får en del borgerhenvendelser, fordi der er mange, som er kede af, at de ikke kan bruge de services, som de plejer, her på hjemmesiden. Og det er selvfølgelig ikke rart at skuffe vores brugere, det er vi da super kede af," siger Julie Beck Willemoe, webredaktør på itst.dk, om nedbruddet. 

Hjemmesiden har cirka 1.000 daglige brugere, som - ud over dem, der gerne vil lave radio - typisk er professionelle inden for teleområdet. 
 
Topprioritet hos leverandøren
Serien af nedbrud på sitet startede for godt en uge siden på grund af problemer hos leverandøren, hostingfirmaet Rackhosting.

Martin Helms, der er administrerende direktør for Rackhosting, var i den forbindelse ude at sige, at problemerne ville være fikset samme dag.

Det skete ikke.

Sitet var først nede fra lørdag morgen til tirsdag morgen. Fra torsdag morgen til torsdag eftermiddag var den gal igen, og i dag, mandag, har itst.dk igen været ramt af problemer.

Martin Helms forklarer, at det skyldes performance-problemer med et Storage Area Network (SAN).

"De problemer bliver løst i dag. Jeg kan ikke sige det anderledes, men vi sidder billedlig talt med mandskab oven på SAN'et. Det er ved at stabilisere sig nu, og itst.dk er på vej op. Det kører bare frygtelig langsomt," siger han til Computerworld. 

Martin Helms fortæller, at det ikke er noget, Rackhosting har oplevet før, og han kender endnu ikke til de tekniske detaljer omkring ustabiliteten.

"Det har højeste prioritet," forsikrer han.

Ingen konsekvenser

Lone Strøm er direktør for Statens It og sidder med det samlede ansvar for leverandørerne.

Hun erkender, at det er en uheldig sag.

"Det er jo altid trist, når brugere går forgæves, og det er også en af grundene til, at man altid tager de her typer sager alvorligt," siger hun blandt andet om episoden.

Der skal dog være tale om gentagne sager, før det får nogen direkte følger.

 "Vi regner ikke med, at en enkelt sag på den måde får konsekvenser, og vi er i god dialog med leverandøren om at få løst det fremadrettet," siger Lone Strøm.

Ifølge Julie Beck Willemoe har andre af styrelserne under Videnskabsministeriet samt vtu.dk også været ramt af nedbruddet i mandag morgen (i dag).   

De er sammen med itst.dk alle opppe at køre igen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis