Forleden holdt Europa-Kommissionen og Videnskabsministeriet en mini-konference om Europas digitale dagsorden set fra et dansk perspektiv.
På konferencen diskuterede relevante repræsentanter fra blandt andet IT-Branchen Danmarks digitale udfordringer og mulighederne i EU's IKT-agenda (Information, Kommunikation, Teknologi).
Selvom EU-satsningen inkluderer syv indsatsområder, blev det i høj grad snakken om bredbåndshastigheder og fibernet, der prægede snakken i Europa-Huset på Gothersgade i det indre København.
Hype og ignorance
Efter repræsentationschefen Jan Høst Schmidts åbning var den første og sidste ved talerpulten leder af Foreningen for Danske Internet Medier, Morten Helveg Petersen, der fungerede som moderator ved arrangementet.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen var arrangementets første egentlige taler.
Hun ridsede udfordringerne op og fremhævede igen regeringens målsætning om 100 mbit/s bredbånd til alle danskere i 2020.
Den ambition er højt sat i forhold til Europa-Kommissionens 2020-bredbåndsmålsætning. Den sigter mod, at alle EU-borgere
får adgang til 30 Mbit/s, og at 50 procent af husstandene i EU får abonnement på forbindelser på 100 Mbit/s eller hurtigere.
En målsætning, der senere blev kritiseret af Socialdemokraternes it-ordfører, Yildiz Akdogan, for at være uambitiøs.
Hun efterlyser større visioner og mod og mener, at en gigabit-dagsorden kan være nødvendig.
"Jeg synes personligt ikke, at 30 Mbit i 2020 er en særlig ambitiøs plan. Især set i lyset af, at vi skal op på beatet og konkurrere med lande som Indien og Kina," sagde hun.
Europas målsætninger og baggrunden for den digitale dagsorden blev præsenteret af Detlef Eckert, direktør i Europa-Kommissionen.
En af hans åbningspointer var, at en vis mand engang sagde, at vi ofte overvurderer it på den korte bane, kaldet hype, og undervurderer it på den lange bane, kaldet uvidenhed.
En absurd strategi
Efter de indledende taler tog et panel over (se billede), hvor stort set alle havde rosende ord til overs for den digitale agenda.
Hanne Agersnap (SF) og Malou Aamund (V) stod opgivet i det oprindelige program, men de var erstattet af andre gæster.
Ingen til at svare
Da de to politikere manglede, var der ingen repræsentant til at svare på kritikken af regeringens taktik til bekæmpelse af brud på ophavsretsloven og ulovlig fildeling, som Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl kaldte for "absurd".
"I stedet for at se på hvilke forretningsmodeller, som sikrer forbrugerne let adgang til digitalt indhold, så har man valgt at investere et større millionbeløb i at advare og straffe folk," sagde han.
Dobbelt op på forskning
Ifølge Tom Togsverd, direktør i DI-ITEK, skal bredbåndshastighederne nok udvikle sig til det niveau, der bliver brug for. Han nedtonede i stedet fibersnakken og talte mere om det mobile bredbånd.
Derudover understregede han blandt andet, at vi kommer til at mangle spidskompetencer.
Spidskompetencerne repræsenterer Mads Tofte, rektor på It-Universitetet på sin vis. Han fokuserede ikke overraskende på det punkt i agendaen, der dækker øget forskning og udvikling.
Her foreslår EU blandt andet, at medlemslandene inden 2020 fordobler de årlige, offentlige udgifter til IKT-forskning og udvikling på måder, der skaber en tilsvarende stigning i det private forbrug.
"Hvorvidt det virkelig vil ske, tror jeg, der er danske politikere, som vil tænke over. Om det er realistisk, ved jeg ikke. Men som en der styrer et universitet, er det naturligt for mig at tænke over, hvad vi som universitet gør, hvis dét sker, at der pludselig er et krav om dobbelt så stor indvirkning, som i dag. Og jeg tror, noget som det, er nødt til at ske," sagde han.
Rigtig mange hængerøve
Henrik Føhns fra DR Harddisken var sidste mand i talerunden.
Udover at rose initiativet til harmonisering af ophavsretlige regler i EU, lagde Føhns blandt andet vægt på, at vi skal huske alle dem, som ikke går i slips og jakkesæt og efterlyste en dansk iværksætterkultur á la den i Silicon Valley, hvor det er okay at 'fejle forlæns'.
"Det er ikke alle sammen folk i jakkesæt og slips. Der er rigtig mange hængerøve og t-shirts, som tænker sjove tanker, og dem skal vi virkelig finde ud af at støtte og få til at blomstre," sagde han blandt andet.
Hvad kan vi bruge fiber til?
Som afslutning på arrangementet kunne tilhørerne komme med kommentarer og stille spørgsmål.
Her var antallet af Mbit og infrastruktur ikke så vigtigt.
"Jeg interesserer mig ikke så meget for Mbit og Gbit. Tallene er ikke så interessante. Jeg tror, vi nok skal nå det mål, hvor vi har de hastigheder, der skal til. Vi skal også nok komme i mål, og få de digitale kompentencer, vi har brug for. Men jeg tror, det er et kæmpestort problem, at vi stadig har det her digitale bureakrati, der gør, at vi får problemer med at udnytte services," sagde Tim Hansen fra Devoteam Consulting.
En anden bemærkede, at diskussionen i høj grad handlede om hvor meget fiber, der skal i jorden, frem for hvad vi kan bruge det til.
