Sådan får du Hotmail i Outlook

Vil du gerne håndtere din Hotmail-konto fra Outlook? Så er den smarteste løsning at installere den særlige Outlook Connector Pack. Download her.

Outlook Connector Pack er en del af Windows Live Essentials og omfatter Microsoft Outlook Hotmail Connector og Microsoft Outlook Social Connector Provider til Windows Live Messenger.

Installerer du pakken på den computer, hvor du har Outlook kørende, kan du have forbindelse til både Windows Live Hotmail og Messenger fra Outlook.

Pakken installeres automatisk, første gang du installerer Windows Live Essentials. Du kan også hente og installere den her.

Når først pakken er installeret, kan du få vist din Hotmail-postkasse i Outlook.

Anvender du Outlook 2010, vil du også have adgang til statusopdateringer fra alle dine Messenger-kontakter i Outlook.

Det betyder, at du altid har adgang til de seneste Facebook-statusopdateringer fra de mails, du har modtaget fra dine Messenger- og Facebook-kontakter i den særlige Personer-rude i Post-sektionen i Outlook 2010.

Outlook Hotmail Connector

Ved hjælp af Outlook Hotmail Connector kan du få vist Windows Live Hotmail-e-mail i Outlook sammen med dine andre e-mail-konti.

Ved at tilknytte og organisere dine e-mails i Outlook kan du drage nytte af de avancerede funktioner i Outlook 2007 eller 2010, eksempelvis Hurtigsøgning og muligheden for at få adgang til dine oplysninger, selv om du er offline.

Med Outlook Hotmail Connector og Outlook 2010 får du desuden mulighed for at synkronisere Uønsket Post-listerne mellem Outlook og Hotmail, så du heller ikke modtager meddelelser fra de afsendere på Hotmail, som du har markeret som uønskede i Outlook.

Du kan også bygge Outlook-regler på din Hotmail-konto, så du kan automatisere håndteringen af mails på Hotmail på samme måde, som du kan i Outlook.

Endelig opdateres din Hotmail-konto også, når du vælger Send/modtag i Outlook, og din Hotmail-kontostatus vises på statuslinjen i Outlook.

Sådan sætter du Hotmail op i Outlook

Start med at installere enten Windows Live Essentials 2011 eller nøjes med Outlook Connector Pack, hvis du allerede kører 2011-versionen eller ikke ønsker at opdatere dine øvrige Windows Live-programmer endnu.

Inden du starter installationen, skal du lukke din Outlook-klient. Ellers bliver du bedt om det, når du starter installationsprogrammet.

Når installationen er fuldført, åbner du Outlook igen. Første gang, du åbner Outlook efter installationen, bliver du spurgt, om du ønsker at føje en Hotmail-konto til Outlook.

Klik på Ja-knappen. Så åbnes Indstillinger for Windows Live Hotmail-dialogboksen, hvor du angiver dit navn, din Hotmail e-mail-adresse og adgangskode.

Ønsker du at give postkassen et mere sigende navn i Navigationsruden i Outlook, klikker du på Avanceret-knappen. Så udvides dialogboksen, og du kan tilføje et mere beskrivende navn til kontoen, ligesom du har mulighed for at angive, hvilken mailkonto de mails, du sender fra kontoen, skal anvende.

Klik på OK-knappen og vælg derefter eventuelt Send/Modtag i Outlook. Så hentes dine mails fra Hotmail ind i Outlook. Mailene gemmes i en separat postkasse, som du finder nederst i Navigationsruden til venstre i Post-sektionen i Outlook.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel