Artikel top billede

Loyaliteten i top hos danske it-ansatte

De seneste års krise har gjort de danske it-ansatte mere loyale, og udviklingen er ikke vendt endnu.

Læs også: Direktører og it-chefer falder i løn

De danske it-ansatte er godt tilfredse med deres job. Computerworlds store lønstatistik viser, at 80 procent af de adspurgte regner med at være ansat ved deres nuværende arbejdsgiver om 12 måneder.

For to år siden var det tal 73 procent, så udviklingen går mod, at it-ansatte er mere loyale over for deres arbejdsgiver.

"Det har været en omskiftelig tilværelse for it-ansatte de senere år. Derfor har tilfredsheden og risikoen for jobskifte stabiliseret sig," forklarer Lars Jepsen, der er seniorkonulent og research-chef hos Loyalty Group, der i samarbejde med Computerworld har gennemført den store lønundersøgelse.

Loyalty Group er en konsulentvirksomhed, der arbejder med rådgivning, måling og udvikling af medarbejder-loyalitet.

Blandt de 2.458 it-ansatte, der har deltaget i undersøgelsen, har 24 procent aktivt søgt job hos en anden arbejdsgiver. Det er også lavere end det var tilfældet for to år tilbage, hvor andelen var 29 procent.

Lars Jepsen mener, at medarbejderne i krisetider søger mere efter tryghed og derfor ikke i så høj grad søger job andre steder.

"Folk er blevet meget mere tilbageholdende. De holder fast på deres nuværende job i højere grad end tidligere. Det er selvfølgelig også, fordi det er blevet svært at finde jobmuligheder," siger Lars Jepsen.

Folk får stadig job-tilbud

Selvom de danske it-ansatte er blevet mere loyale, så er it-arbejdsmarkedet dog ikke helt dødt.

"Krisen har kradset mange steder, men samlet set har it ikke været så presset som andre brancher," siger Lars Jepsen.

Lønstatistikken viser da også, at 42 procent af de deltagende i undersøgelsen er blevet tilbudt et job hos en anden arbejdsgiver inden for det seneste år. Selvom det er lavere end sidste år, vidner det om, at jobmarkedet ikke er gået i stå.

"Virksomheder er stadig på udkig efter den rigtige arbejdskraft. It er stadig en ressource, der er specialiseret og kan være svær at få fat på," siger Lars Jepsen.

Du kan tjekke løn, loyalitet og mange flere data om de forskellige jobgrupperinger her: Lønstatistik 2010

Læs også: Direktører og it-chefer falder i løn




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere