Prøv genialt program til fotoredigering

Adobe er klar med en betaversion af den nyeste version af Lightroom, der er et af PC Worlds favoritprogrammer til billedbehandling. Du kan prøve betaversionen her.

Her på redaktionen er et af vores favoritprogrammer til billedbehandling Lightroom fra Adobe.

Programmet gør det nemt at overskue den store mængde billeder på harddisken, og du kan nemt redigere løs, selv om du ikke er en it-guru.

For Lightroom er udstyret med en mængde skydeknapper, som du kan trække i, alt efter hvordan du vil påvirke dit billede. Du kan indstille eksponering, kontrast, hvidbalance og meget andet ved blot at klikke lidt med musen.

En smart funktionen giver dig desuden mulighed for split-screen, så du får vist to versioner af dit billede: en behandlet og en ubehandlet version. Dermed kan du løbende se, hvor langt det billedbehandlede foto har bevæget sig væk fra originalen.

Lightroom er især tænkt som et program, der kan behandle dine raw-filer, men det vil også gerne lege med jpg. I øjeblikket er Lightroom 2 ude i butikkerne, men bag disken lurer version 3.

Adobe arbejder i øjeblikket på at gøre den færdig, og du kan få en forsmag på programmet allerede nu, for det er muligt at downloade en betaversion af Lightroom 3.

Nyt værktøj til billedbehandling

I den nye version er det blevet nemmere at hente fotos ind i programmet via en forbedret import-funktion. Samtidig er værktøjet til billedbehandling blevet justeret, så du eksempelvis kan gøre dine fotos skarpere end før. Du har også en mulighed for at fjerne støj fra fotos, der er taget med høj iso.

Hvis du holder af dokumentariske sort/hvide fotos, er Lightroom 3 udstyret med et værktøj, der kan give dit billede et kornet, filmagtigt udseende.

Og som en ekstra bonus kan du nu tilføje vandmærker til dine billeder. En funktion mange fotografer vil sætte stor pris på. Du kan se en håndfuld videoer om de nye funktioner her.

Du kan prøve betaversionen af Lightroom 3 her.

Hvis du er interesseret i Lightroom 2, der er ude i butikkerne og er fri for eventuelle betaproblemer, kan du downloade en 30 dages prøveversion her.

Læs i øvrigt vores anmeldelse af Lightroom 2.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere