Artikel top billede

Hele momsregnskabet forsvandt ud i en stor sort sky.

Firma afskåret fra cloud-regnskab i en uge

Christiania Smedie risikerede et stort tab, da det op til afleveringen af momsregnskabet ikke kunne logge ind på dets regnskab, der ligger i en VPS-løsning hos TDC Webmore.

Det er ikke nødvendigvis ubetinget positivt at indlemme den hypede cloud-teknologi i sit selskab.

Det måtte cykelvirksomheden Christiania Smedie sande, da forretningens momsregnskab i forgangne uge forsvandt i en sort sky. Det lille firma har nemlig været afskåret fra de vigtige tal, som firmaet, der sælger de kendte Christiania-cykler over nettet, valgte at lægge i en VPS-løsning (virtual private server) hos TDC Webmore i Århus i juni 2009.

Ordningen havde siden da fungeret med kun få udfald, lige indtil begyndelsen af sidste uge, da medindehaver af Christiania Smedie, Preben Dam Kristensen, forsøgte at logge på.

"Jeg forsøgte at logge mig ind, og så fik jeg en fejlmeddelelse, hvor der stod, at jeg skulle kontakte dem (TDC Webmore, red.). Det var en standard Windows-meddelelse," fortæller Preben Dam Kristensen til Computerworld.

Han kontaktede efterfølgende TDC Webmore, som bekræftede, at der var en fejl på VPS'en. Men der skulle altså gå en uge, før cykelsmeden igen kunne tilgå sit regnskab.

"Det, synes jeg, er rigtig kedeligt. De sagde ganske vist, at der var teknikere, der arbejdede på det. Men sådan et system må ikke være nede så længe."

Problemerne endte i Rusland

Det var en revisor, der anbefalede Preben Dam Kristensen at lægge regnskabet i en VPS-løsning, så både han selv, bogholderiet og revisoren kunne tilgå regnskaberne.

Han oprettede herefter et såkaldt VPS Windows Mini-abonnement hos TDC Webmore, der ligger i Århus.

Her troede han, at de kunne fikse problemet, da systemet gik ned for en uge siden. Men han fik sig en overraskelse, da han tredje gang ringede til TDC Webmore for at finde ud af, hvorfor teknikerne ikke kom videre med sagen.

Han fik nemlig at vide, at sagen var endt hos TDC's systemleverandør, Parallels - i Rusland.

Preben Dam Kristensen spurgte på et tidspunkt om ikke han kunne få trukket filerne ud af VPS'en. Han fik at vide, at han kunne få trukket filerne ud, men der var ikke backup på selve regnskabsprogrammet.

Det ville dog ifølge Preben Dam Kristensen være regnskabstal for 2.kvartal, idet regnskabskontoret er i fuld gang med at taste tal ind lige nu, som der ikke er backup på.

Han påpeger, at det ikke har noget med TDC Webmore at gøre.
  
25.000 kroner
Sådan så landskabet ud, lige indtil Preben Dam Kristensen pludselig ud af den blå luft kunne logge på igen tirsdag eftermiddag. TDC Webmore sendte efterfølgende en mail onsdag, hvor de beklagede den lange ventetid.

Det rykker dog ikke ved, at det har været en kedelig sag for den lille forretning. Blandt andet fordi arbejdet med momsregnskabet har ligget stille i en uge, og Preben Dam Kristensen gentagne gange har måttet kontakte TDC Webmore for at høre, hvordan situationen så ud.

"Da den forhåbentlig er oppe at køre igen nu, kan jeg få lavet backup, men ellers ville det have betydet, at hun (revisoren, red) skulle bogføre hele årets regnskab forfra. Og det ville typisk have kostet 20.000-25.000," vurderer han. 

Oplevelsen har da også fået Preben Dam Kristensen på andre tanker. Fremover vil håndteringen af virksomhedens regnskab foregå på klassisk maner.

"Nu vil jeg i hvert fald gå ind og få lavet alt det backup jeg kan. Og så tror jeg, at jeg vil afmelde det, fordi jeg har det sådan med det, at det går sgu' ikke," lyder det fra Preben Dam Kristensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere