Artikel top billede

Vil Microsoft møde modstand mod Windows 8?

Det er tvivlsomt, om virksomheder vil opgradere igen om blot to år, hvis de nu står midt i en opgradering til Windows 7.

Computerworld News Service: Virksomheder, der står midt i migrationen til Windows 7, vil sandsynligvis ikke have lyst til at gentage processen om blot to år med Windows 8, påpeger en analytiker.

"De vil helt bestemt gerne nøjes med at opgradere til kun hver anden version," siger Michael Silver fra Gartner om erhvervslivets tilgang til opgradering af Windows.

"Hvis Windows 8 udkommer om to år, så tror jeg, at der er en god sandsynlighed for, at mange virksomheder vil være meget tøvende overfor at migrere."

Silvers kommentarer falder, efter Microsofts hollandske arm offentliggjorde, at Windows 7's efterfølger - som af de fleste, om ikke af Microsoft selv, refereres til som Windows "8" - vil udkomme om to år på et tidspunkt i 2012. Den tidslinje passer fint med Microsofts tidligere udtalelser om, at Windows har en treårig udviklingsplan.

Hollændernes bemærkning om Windows 8 - "Microsoft holder tidsplanen for den næste version af Windows. Men det vil tage omkring to år, før 'Windows 8' er på markedet" - er siden blevet slettet fra blogindlægget. Tom Warren fra Neowin.net var den første til at skrive om den hollandske bemærkning.

Spænder ben for sig selv

Det faktum, at Microsoft har fjernet referencen til Windows 8, kommer ikke som nogen overraskelse hverken for Silver eller for analytiker Michael Cherry fra det uafhængige analysefirma Directions on Microsoft, der udelukkende beskæftiger sig med Microsoft.

"Hvis Microsoft begynder at tale om Windows 8 allerede nu, så risikerer virksomheden at spænde ben for Windows 7, skriver Cherry i en e-mail som svar på spørgsmål.

Og Windows 7 har bestemt momentum på sin side: I sidste uge oplyste Microsoft at have solgt over 240 millioner licenser af det kun et år gamle styresystem, hvilket gør det til det hurtigst sælgende styresystem i virksomhedens historie.

Webanalysefirmaet Net Applications har også bidt mærke i Windows 7's adoptionshastighed. Ifølge virksomhedens statistikker opnåede Windows 7 en brugsandel på 17 procent på kun et år, hvilket er over dobbelt så hurtigt som det problematiske og image-plagede Windows Vista.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel