Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld Digital Sundhed d. 21. september 2007.
Trafikken vokser på sundhed.dk, som er en af Danmarks helt store kilder til sundhedsinformationer på internettet. Men informationen på Danmarks nationale sundhedsportal har mange afsendere. Sundhed.dk har ingen central redigering af tekster og informationer.
Trafikken på internettet vokser og vokser, og meget af trafikken skabes af informationshungrende danskere, der vil vide, hvad de fejler, hvorfor de fejler, det de gør, og hvad der kan gøres ved det.
"Vi har alle sammen set det hos et familiemedlem, eller en vi kender: Bliver man gravid eller alvorlig syg, sker der noget med en. Så er man nærmest umættelig efter information om sin tilstand. Man kan ikke få nok og surfer rundt på den ene, den anden og den tredje hjemmeside og ender egentligt som en meget vidende og kompetent patient," siger Margrethe Harbo.
Hun er redaktionskoordinator på en af de centrale hjemmesider for disse informationer i Danmark, sundhed.dk. Denne side - med omkring 25.000 artikler om sundhed - oplevede i maj sin hidtidige rekord med 274.000 unikke brugere. Og selv om dette tal var netop en rekord, ligger det faktisk ikke markant over gennemsnitsmåneden, som mønstrer et sted imellem 240.000 og 270.000 unikke brugere. Det fortæller kommunikationskonsulent hos sundhed.dk, Birgitte Lolan Ravn:
"Det er især vejviseren og sygdomsleksikonnet, der er populært. Men også informationer fra de enkelte sygehuse, om lægemidler og de personlige tjenester skaber en masse trafik. Dertil kommer der en gang imellem noget omtale i for eksempel pressen af temaer, som kan give en masse trafik på sundhed.dk," siger hun
På sitet kan man altså finde mange informationer om sygdomme og behandling - det er lige fra sygdomsleksikonet over de mest almindelige sygdomme herhjemme til behandlingsvejledninger, vejviseren til enheder i det danske sundhedsvæsen og de personlige oplysninger som for eksempel journaler og medicinprofil og meget mere. Og det er populært hos danskerne.
Ingen central redigering
Det er en stor opgave som afsender af sundhedsinformation på internettet at sikre sig, at informationerne ikke bare fører til mere forvirring og bekymring end gavn hos patienten.
Hos sundhed.dk har man gjort sig mange overvejelser om dette. Men den redaktionelle struktur på sundhed.dk gør, at det ikke er noget, man kan tage stilling til eller sikre centralt. For sundhed.dk er bygget sådan op, at det er de enkelte myndigheder, der formelt står som ansvarlig afsender af de informationer, der ligger på deres respektive del af sundhed.dk.
I praksis betyder det for eksempel, at sygehusafdelinger, lægesekretære eller sygehusets, kommunens eller regionens kommunikationsafdeling står som afsender. Dermed er det også de enkelte myndigheders ansvar, at informationerne gavner mere, end de skader - at de for eksempel helst skal give patienten nogle svar frem for blot at føre til flere spørgsmål, som så kan blive stillet hos den praktiserende læge og dermed gøre de i forvejen pressede konsultationstider endnu mere pressede.
"De redaktionelle overvejelser om teksternes indhold ligger ude hos de enkelte myndigheder, som har den direkte borgerkontakt og er afsendere af informationerne på sundhed.dk. Der er ikke nogen central organisation, der systematisk kigger på teksterne og vurderer, om de vil forvirre borgeren mere end oplyse," siger Margrethe Harbo, der er redaktionskoordinator på sundhed.dk.
Er selv den bedste dommer
Hun fortæller dog, at der i tilknytning til sundhed.dk er en faglig referencegruppe, som består af blandt andet sundhedsfaglige repræsentanter, som kan tage stilling til konkrete problemer eller etiske aspekter af teksterne på sundhed.dk. Hvad gør man for eksempel med links - er det i orden at linke til en patientforening, som på sin hjemmeside har annoncer fra medicinalfirmaer og producenter og i det hele taget har et kommercielt præg?
"Når man skal sikre, at teksterne på sundhed.dk fører til mere oplysning end til forvirring og bekymring, handler det dels om, at det skal være en sundhedsfaglig person, der laver teksten, dels at teksterne skal skrives på en måde, så folk kan forstå det og ikke misforstår det. Vi har redaktionelle retningslinjer for, hvordan teksterne skal laves, men de handler mest om, hvem der er ansvarlig som afsender for indholdet, hvem der skal vedligeholde teksterne og svare på henvendelser fra borgerne. De går ikke så meget ned i detaljen om, hvordan teksterne skal laves, så de bliver forstået og ikke misforstået," siger Margrethe Harbo.
Hun fortæller dog, at på trods af, at der ikke er en samlet kontrol af teksterne på sundhed.dk - de enkelte myndigheder og afsendere kan skrive en tekst og gøre den tilgængelig på sundhed.dk umiddelbart i deres respektive rum på siden - har det ikke været nødvendigt at ændre særligt mange af teksterne.
Dermed savner hun ikke, at der skal være en central enhed, der tjekker indholdet.
"For hvem er den bedste dommer? Det er nok sundhedsvæsenet selv - de forskellige enheder i sundhedsvæsenet," siger hun.
"Jeg synes overordnet, at det er godt, at danskerne er blevet så glade for selv at søge information. For det viser, at folk tager selvstændigt vare på sig selv. Det er jo i tråd med den generelle samfundsudvikling, og er desuden et erklæret mål for sundhedsvæsenet at gøre borgerne mere selvhjulpne og delagtiggøre borgeren i egen behandling," siger Margrethe Harbo og henviser til, at den øgede adgang til personlige oplysninger, journaloplysninger med videre også er et led i den strategi.
Boks:
Sygdomsleksikonet på sundhed.dk
Selvom hovedparten af sundhed.dk ikke er centralt redigeret, er netop sygdomsleksikonet lavet efter en fast skabelon, der fastlægger for eksempel overskrifter og tekstlængde.
Leksikonet blev da også oprettet, da Danmarks Apotekerforening stod for sundhed.dk, og dengang var der en central redaktion. Siden er leksikonet blevet opdateret løbende. Det sker ved, at den sundhedsfaglige person, som har skrevet den enkelte artikel, får den til gennemsyn en gang om året og kan rette den til. For eksempel hvis der er sket noget nyt på området - nye behandlingsmetoder eller ny viden på området.
Billedtekst:
Nysgerrig Danskerne har taget portalen sundhed.dk til sig. I maj blev der sat rekord, da 274.000 unikke brugere klikkede ind på hjemmesiden. Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset.
OriginalModTime: 11-10-2007 11:24:49
