Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. september 2007.
Tele Greenland vil lægge et søkabel
til Island og Nordamerika.
Det gør landet til en trædesten for data mellem Europa
og Nordamerika.
Når man flyver fra Europa til Nordamerika går ruten oftest over Grønland. Det er nemlig den korteste rute mellem de to verdensdele. Men når man ringer eller sender en email fra Europa til Nordamerika, går trafikken ikke over Grønland. Det ville nemlig være en omvej - for der findes slet ikke telekabler, der forbinder Grønland med omverdenen.
Al data- og teletrafik ind og ud af Grønland går nemlig over satellit. Og det giver store begrænsninger i både båndbredde og svartider, ligesom Grønland betaler en høj volumenpris for at være afhængig af satellitten.
Og med den nuværende vækst i internet- og datatrafikken ind og ud af Grønland på 50-60 procent om året, vil det allerede i 2009 være umuligt for Grønland at købe sig til mere kapacitet på satellitmarkedet.
Derfor vil Tele Greenland lægge et søkabel til Nordamerika og Island, hvorfra der er søkabler videre til Europa.
"Satellitforbindelsen er en begrænsning for det grønlandske samfund," siger økonomi- og vicedirektør i Tele Greenland, Steen Montgomery-Andersen.
Nye forretningsmuligheder
Med søkablet vil Europa og Nordamerika være forbundet via en ny forbindelse - denne gang over Grønland. Det kan åbne for nye forretningsområder for Tele Greenland.
For selvom den primære årsag til at lægge kablerne er hensynet til det grønlandske samfund, er der nogle heldige bivirkninger, som giver nogle interessante forretningsperspektiver for Tele Greenland.
I første omgang vil det give mulighed for at sælge transmissionskapacitet mellem Europa og Nordamerika. Tele Greenland får nemlig overkapacitet med kablet, der bliver på 600 gigabit i sekundet - og det er trods alt mere end Grønland selv kan bruge i den nærmeste fremtid.
Selvom der de senere år har været en del overkapacitet på de transatlantiske forbindelser og dermed et nærmest mættet marked, mener Bernt Stubbe Østergaard, teleanalytiker fra analysefirmaet Current Analysis, at det er et godt tidspunkt for Tele Greenland at komme ind på markedet.
"Der bliver brug for mere båndbredde på tværs af Atlanten fremover. Det er helt klart," siger han og begrunder det med, at blandt andet video, fra eksempelvis YouTube, bidrager med en stadig større trafikforøgelse.
Men han understreger samtidig, at Tele Greenland skal gøre det på den rigtige måde, hvis selskabet vil gøre sig håb om for alvor at tjene penge og ikke bare få dækket sine omkostninger.
"Problemet er, at profit-marginen på dét marked, er hårfin," siger han.
Han vurderer, at hvis Tele Greenland skal gøre sig håb om at få en fornuftig forretning ud af sin transatlantiske forbindelse, skal selskabet forsøge at sælge et produkt med prioriteret trafik.
"Sælger de bare udifferentieret merkapacitet uden kvalitetssikring, så er det bare lige som at komme en ekstra bane på motorvejen. Trafikken kommer ikke til at køre hurtigere, der kommer bare mere trafik. Tele Greenland skal have mere i posen end bare mere båndbredde, for det er i sig selv ikke nogen fantastisk forretning. Det kan godt være, at den kan betale selskabets omkostninger, men det giver ikke guld og grønne skove," siger Bernt Stubbe Østergaard.
Han foreslår en måde at gøre kablet til en god forretning:
"Tele Greenland skulle indgå en aftale med en indholdsleverandør eller en leverandør af software som en service. For køber du for eksempel en Oracle eller SAP-applikation som en service, så skal du have garanteret båndbredde. Og så begynder der at være penge i det for leverandøren af båndbredden," siger Bernt Stubbe Østergaard.
Står bedre i forhandlinger
Alternativet for Tele Greenland er, ifølge Bernt Stubbe Østergaard, at blive underleverandør til de store konkurrenter inden for transmissionsforbindelser.
"Men det får Tele Greenland ikke mange øre ud af," mener han.
Der er dog under alle omstændigheder en stor fordel for Tele Greenland ved at lægge kablerne begge veje - både til Island i øst og Nordamerika i vest - i stedet for kun én vej ud af Grønland, mener Bernt Stubbe Østergaard.
"Når der skal laves peering-aftaler imellem backbone-leverandører, er det som regel en hård forhandling. Her kan Tele Greenland bruge den
kapacitet i forhandlingen, og få nogle bedre peering-aftaler," siger Bernt Stubbe Østergaard.
For Tele Greenland står det da også klart, at det på kort sigt ikke vil være en kæmpe forretning at sælge transatlantisk transmissionskapacitet.
"Den primære årsag til, at vi lægger kabler både til Nordamerika og til Island, er at skabe forsyningssikkerhed for den grønlandske befolkning og det grønlandske erhvervsliv. Statistikken siger, at et søkabel går i stykker i snit hvert tredje år, og at det så vil være under
reparation i tre uger. Med to forbindelser ud af Grønland kan vi undgå tre ugers nedetid for det grønlandsk samfund, fordi vi kan sende trafikken den anden vej," siger Steen Montgomery-Andersen, økonomi- og vicedirektør i Tele Greenland.
Bo i Grønland - arbejd i USA
Desuden giver to forbindelser også mulighed for at sælge transmissionskapacitiet på tværs af Atlanten, påpeger han. "Men som markedet ser ud i dag, er det nok først om mere end fem år, at der igen for alvor vil være efterspørgsel efter ny kapacitet dér. Men der er et stigende kapacitetsbehov, så det skal nok komme," siger Steen Montgomery-Andersen.
Helt konkret har Tele Greenland også kig på det islandske erhvervsliv, som længe har efterspurgt en supplerende forbindelse ud af Island og gerne en direkte forbindelse til Nordamerika - særligt de islandske banker har været trætte af de nedbrud, der har været på den nuværende forbindelse. Og netop salget af transmissionskapacitet til Island kan ligge tæt på.
Steen Montgomery-Andersen peger også på et andet nyt forretningsområde, som kablet kan åbne mulighed for: Datacentre. Han mener, at Grønland til fulde kan opfylde to ting, som store datacentre efterspørger: Politisk stabile og sikre områder og billig energi - i Grønland er der et stort
potentiale for billig vandkraft og de store, øde fjeldområder åbner mulighed for sikre datacentre boret ind i et fjeld for eksempel.
"Lige nu er det spurve på taget, men vi kan jo se, at store datacentre i USA vælger at have en backup i Sverige. Og måske kan vi i Grønland med et søkabel, billig vandkraft og et sikkert land levere de forudsætninger, som et backup-datacenter efterspørger," siger Steen Montgomery-Andersen.
"Det er et spændende perspektiv, som kan give arbejdspladser og værditilvækst til det grønlandske samfund," tilføjer han.
Et sidste perspektiv for Grønland med et søkabel er oprettelsen af egentlige fjernarbejdspladser.
"Med søkablet bliver forbindelsen så god, at man kan vælge at slå sig ned i Nuuk og arbejde, som om man sad i New York," siger Steen Montgomery-Andersen.
Tele Greenland har i august sendt sit udbudsmateriale ud og regner med at få svar fra byderne i denne måned. Hvis alt går efter planen og finansieringen falder på plads, kan søkablet være i drift inden udgangen af næste år.
Boks1:
Is, sne og radiokæde
De store afstande og store forhold i Grønland illustreres af, at den interne tele- og datatrafik i Grønland varetages af ikke mindre end 14 satellitjordstationer, tre satellitter over Grønland og en radiokæde på over 1.600 kilometer med mange repeaterstationer på forblæste og fjerne fjeldtoppe.
Boks2:
Datacentre to steder
I dag må mange grønlandske virksomheder have spejlet hosting af for eksempel hjemmesider og datacentre.
På grund af begrænsningen i satellitforbindelsen må der være en hosting i Grønland til de grønlandske kunder
og en i Danmark til de danske og udenlandske kunder.
Boks3:
Skib undersøger havbunden
Tele Greenland har denne sommer hyret et undersøgelsesskib, Explora, som har gennemsejlet den rute, som kablet skal følge. Skibet har undersøgt havbunden i detaljer, geologien og topografien, for at se, hvor kablet bedst lægges - Explora forbereder således togtet for et senere kabellægningsskib, som pløjer selve kablet ned i havbunden. Undersøgelsen sluttede i august uden man stødte på store overraskelser. Dog ved man nu, at det bliver en stor udfordring at lægge kablet. For havbundens landskab er ligeså kuperet og "vildt" som landskabet oven vande i Grønland, og bare 50 meter til den ene eller den anden side kan betyde meget for, om kablet ligger i sikkerhed for isbjerge og fiskernes net. Særligt den midtatlantiske højderyg og strækningen fra dybhavet ind til kysten ved Qaqortoq og Nuuk bliver en udfordring.
OriginalModTime: 11-10-2007 11:21:17
