Avanade: Rekruttering er vores topprioritet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld Executive d. 31. august 2007.


Avanade har fokus på rekruttering og benytter sig også af metoder, som formanden for Dansk IT's fagråd for HR kalder kortsigtede. Du er nødt til at bruge penge på at gøre opmærksom på dig selv,
lyder
det fra landechefen.

"Vi får overordnet den arbejdskraft, vi har brug for her og nu," fortæller landechef Lars-Bo Klausen fra konsulentfirmaet Avanade.
Avanade-direktøren lyder hverken arrogant eller som en, der er ude på at bluffe.
Han er godt klar over, at it-branchen ifølge en analyse fra IDC Nordic mangler 6.200 medarbejdere, men han mener, at virksomhederne skal passe på med at råbe krise, og i stedet arbejde benhårdt med rekruttering.
Fra januar i år er Avanade, der er ejet af Accenture og Microsoft, gået fra 20 til nu 30 ansatte, og over de næste to-tre år skal virksomheden vokse til omkring 100 ansatte.
"Vi er opmærksomme på, at der er knaphed, og vi har aktivt prioriteret rekruttering. Det er simpelthen en topprioritet hos os," siger Lars-Bo Klausen, der har skruet op for både de kortsigtede og mere langsigtede tiltag.
Eksempelvis får medarbejderne nu en bonus på 25.000 kroner mod tidligere 10.000 kroner, hvis de skaffer en ny medarbejder til Avanade.
Og i stedet for at betjene sig at blot et enkelt rekrutteringsbureau samarbejder de nu med hele fire bureauer.
Dertil kommer signalannoncer i aviser og stor tilstedeværelse på internettet, blandt andet på Stepstone, IT jobbank, IT Jobworld, Jobeasy, Karrierevejviseren og Jobbank. Alt sammen noget der koster ekstra på rekrutteringskontoen.
"Det er udtryk for en klar prioritering. Hvis man har den holdning, at man ikke vil bruge penge på at gøre opmærksom på sig selv eller blot vil se tiden an, så kommer man ingen vegne," siger Lars-Bo Klausen.
Find de upolerede diamanter
Lige nu søger Avanade en stribe Dynamics AX konsulenter, der skal løfte virksomhedens annoncerede satsning på ERP-markedet.
Generelt går Avanade enten efter senior-folk eller helt unge kandidater.
I den forbindelse undrer det Lars-Bo Klausen, at der er en del af de unge kandidater, der har haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, trods manglen på hjerner.
"Jeg ser en gang i mellem upolerede diamanter, som af grunde, der er uforståelige for mig, ikke har kunnet få et job," siger Lars-Bo Klausen, der netop har haft et par af de lovende upolerede diamanter med anden etnisk baggrund end dansk til samtale.
"Når der kommer en ung kandidat fra DTU med 11 i karakter og omfattende erfaring med programmering i C# - skulle man så ikke give vedkommende en chance?" spørger Lars-Bo

OriginalModTime: 30-08-2007 14:08:18




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere