KMD og Assembly Voting deler markedet for e-valg

7. juni 2007 kl. 00.00

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. juni 2007.

Aion og Siemens, der står bag Assembly Voting, vil gerne levere flere e-valg, også i
det offentlige og i udlandet. Imens markedsfører KMD knap nok sin løsning.

Frederiksberg Kommune kæmper i disse dage for at få lov til at benytte elektroniske stemmebokse til kommunalvalget i 2009.
Men allerede nu vinder elektroniske valg over internettet eller diverse telefonsystemer langsomt terræn, når det gælder overenskomstafstemninger, formandsvalg, ældrerådsvalg og kommunale folkeafstemninger.
Det marked er groft sagt delt mellem Assembly Voting, der leverer til organisationerne, og KMD, der leverer til kommunerne.
Desuden får Fujitsu måske en del af markedet, hvis det får lov til at lave elektroniske stemmebokse til Frederiksberg Kommune, der netop nu har en ansøgning liggende hos indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og videnskabsminister Helge Sander.
Assembly Voting er et samarbejde mellem det mindre konsulentfirma Aion og Siemens, der står bag teknikken i systemet. De to virksomheder vil gerne udbrede systemet til kommunerne.
"KMD har ikke gennemført så mange valg endnu, så der er stadig masser at kæmpe om," siger Jacob Gyldenkærne, der er medejer af Aion og den ansvarlige for e-valgssystemet. Han peger især på skolebestyrelsesvalg som et interessant område.
KMD tager dog udfordringen med ro.
"Det er ikke en stor blomstrende forretning," siger Michael Sønderstrup.
Han har som e-valgschef i KMD hjulpet til ved 13 elektroniske kommunale valg de seneste syv år. En af de seneste var en afstemning om kommunenavnet i den gamle Frederiksværk-Hundested Kommune, der nu hedder Halsnæs Kommune.
Valgsystem til borger.dk
Ud over KMD Valg og Assembly Voting kan kommunerne snart vælge et tredje valgsystem, Rostra, som bliver en integreret del af borger.dk.
Ingen af de to leverandører tror dog, at systemet ændrer noget særligt. Selve applikationen er nemlig den mindste del af forretningen.
"Der kan blive manipuleret med tingene, hvis man bare tager et stykke software og putter ned i serverparken - både bevidst og ved at der sker nogle kiks under valghandlingen," siger Jacob Gyldenkærne, der slår på, at Aion og Siemens også sælger ekspertise i at afholde et sikkert og demokratisk valg.
Også Michael Sønderstrup mener, at KMD's vigtigste produkt er ekspertisen.
Derfor vil KMD tilbyde at gennemføre valg med Rostra i stedet for KMD Valg til de kommuner, der selv efterspørger det, ligesom de generelt ikke vil opsøge kommunerne omkring e-valg.
I stedet bruger KMD kræfterne på at levere digitale valglister og opdatere valgresultater online til de landsdækkende valg.
"Vi har strategisk valgt at lægge en lav profil på internetvalgene," siger han.
Rendyrket idealisme
Jacob Gyldenkærne er helt enig med Michael Sønderstrup i, at e-valg stadig hverken er udbredt eller nogen god forretning.
Han regner med, at e-valgene bliver mere udbredte og det dermed bliver muligt at tjene flere penge på projektet.
"Det er et marked i helt klar vækst, og der står i formålserklæringen for den nye strukturreform, at kommunerne skal finde nye måder at inddrage folk på. Der står næsten mellem linjerne, at de bør udvikle demokrati gennem it," siger Jacob Gyldenkærne.
Jacob Gyldenkærne arbejder dog ikke kun med elektroniske valg for at tjene penge.
Han underviser og forsker i teknologi og samfund på Roskilde Universitetscenter og tror på, at elektroniske valg kan være med til at udvikle demokratiet.
"Vi skal opdatere vores syn på demokratiet i Danmark. Det er rendyrket idealisme," siger Jacob Gyldekærne, der mener, at teknologien giver mulighed for flere valg og dermed et mere direkte demokrati.
"Nu har man mulighed for at få en demokratisk afklaring af beslutninger, der går på tværs af partierne og befolkningen i kommunen. Det er ikke nødvendigt at tage slåskampen i byrådssalen, når man kan lægge det ud til befolkningen: ‘Skal vi have et kulturhus eller skal vi have en sportshal'."