Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. juni 2007.
Der er god grund til at opfordre DR og rettighedshedshaverne til at klappe sig selv på skulderen. For med en ny aftale, som sikrer alle brugere digital adgang til DR's gyldne arkiver for sølle 14 millioner kroner om året, har Danmark på overraskende kort tid - kun fire måneders forhandlinger - bragt sig i den absolutte internationale front, når det handler om at indstille sig på, at kulturskatte nu om stunder selvfølgeligt skal være tilgængelige i det digitale domæne. Det er godt og nødvendigt nyt fra et lille land i Skandinavien, som vil give genlyd overalt.
Siden det folkelige gennembrud for internettet i midten af 90'erne har vi levet med følgerne af fuldstændigt urealistiske forventninger til, hvad rettighedshavere måtte kunne indkassere på digitalt genbrug af ophavsretsbeskyttet materiale. Helt konkret betyder det eksempelvis, at adgangen til den digitale kulturskat, som DR's arkiver rummer, aldrig er blevet åbnet helt. Hidtil har licensbetalere måttet trækkes med urimelig dårlig adgang til ufuldstændigt materiale leveret på en inkonsekvent, midlertidig og brugeruvenlig måde. Forklaringen er økonomisk.
Det ville simpelthen blive urimeligt kostbart, hvis rettighedshaverne skulle kompenseres for digitalt materiale på linje med de kostbare genanvendelsesvilkår, som hersker for genudsendelser af eksempelvis Matador-serien i det traditionelle fjernsyn.
Men den aktuelle DR-aftale med rettighedshaverne rummer angiveligt albuerum til, at brugere fremover vil kunne anvende de digitale kulturskatte indrettet efter egne behov og eksempelvis nyde dem på mobiltelefonen eller en tilfældig håndholdt enhed. Det er et markant brud med de hidtidige restriktive anvendelsesforhold, der i praksis virker som en digital spændetrøje, når man vil nyde det digitale kulturudbud.
Så tillykke og tak til DR og ikke mindst en samlet flok af fremsynede rettighedshavere, som nu har indset det formålsløse i at kæmpe mod den digitale udvikling. Det skaber et håb om, at den nødvendige digitalisering og brede adgang til danske kulturskatte bliver en realitet nu, hvor den største forhindring i form af forbenede rettighedshavere er ryddet af vejen.
Det vil være med til at understøtte en kreativ anvendelse af den danske kultur. Den vigtigste konsekvens af den bemærkelsesmæssige aftale er imidlertid, at der nu er etableret en basis for, at den enkelte dansker kan og skal kunne gå på opdagelse i vores kollektive historie og kultur. Det er vigtigt for at styrke særegenheden og sammenhængskraften i et lille land i en stor verden, der er domineret af amerikanske kulturtilbud.
Selvom det ikke er muligt at drage direkte paralleller fra digitaliseringen af den danske kulturarv til de mere kommercielle indholdsproducenters rettighedsarbejde, så viser DR's aftale, at den gordiske rettighedsknude, som i dag forhindrer digitalisering i fuldt omfang på mange områder, måske alligevel kan løsnes.
Men midt i begejstringen er det også vigtigt at understrege, at den nye aftale ikke indebærer automatisk og direkte borgeradgang til et digitalt paradis af kulturskatte.
I de kommende år bliver det nødvendigt, at Kulturministeriet økonomisk bidrager til få omsat det kulturbærende indhold til digitalt format. Og det kommer til at koste flere hundrede millioner. Her fanger bordet for de politikere, der støttede medielicensen. Nu må de mande sig op til at støtte det nødvendige sidste trin af digitaliseringen af kulturskattene.
Samtidig er det altafgørende, at DR får skabt tekniske løsninger, som gør søgninger i de digitaliserede kulturperler til en intuitiv og appellerende disciplin for danskerne. Og ikke mindst: At rettighedsproblematikken i det digitale domæne sættes under fortsat fokus. Det er nødvendigt at kollektive og tidssvarende rettighedsaftaler, som for eksempel Creative Commons, der er skabt til nutidens digitale realiteter, bliver vurderet med brug for øje.
OriginalModTime: 07-06-2007 13:37:47
