Hemmeligheden bag den innovative it-kultur

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. maj 2007.


Mange it-ledere er dygtige til at skabe innovative resultater, men de fleste har svært ved at sætte ord på, hvad der egentlig har været opskriften. Det har den amerikanske CIO Lynne Ellyn fra DTE Energy forsøg.

Vi skal møde en af den slags it-ledere, der har formået at levere op til flere unikke og innovative løsninger til sin forretning.
Og det er ikke tom luft. Her er et par af dem:
Udnyttelse af neurale netværk og Particle Swarm Optimiza-
tion-teknikker til at udregning af et mere præcist strømbehov og prisanalyser af konkurrenternes bud på oliefelter.
Udvikling af Interactive Voice Response (IVR) til håndtering af kundehenvendelser. Denne opfindelse fik prisen "Most Innovative Solutions" på SPEECHtek-konferencen i 2004.
Opnåelse af CMMI på niveau 2 og 3 på kun 15 måneder ved at bruge en agil tilgang og løbende forbedringer af processen.
Pligt til innovation
Eksemplerne taler vel nærmest for sig selv.
Kvinden i spidsen for DTE Energys it-afdeling er Lynne Ellyn, og hun har på opfordring forsøgt at komme ind til kernen af, hvad det har krævet at gøre det Detroit-baserede energiselskabs it-afdeling i stand til at skabe forretningsinnovation.
Strengt taget mener hun, det er en pligt, at alle bidrager med innovationer.
"Verden står over for store problemer med global opvarmning. Og her i USA er den fysiske infrastruktur i elendig forfatning. Det er nødvendigt med store innovationer," mener Lynne Ellyn, der ud over at være CIO hos DTE Energy også er en del af Cutter Consortiums strategiske tænkere.
Eksemplerne på hendes egne innovationer har vi allerede nævnt. Men hvordan nåede hun dertil?
"Først og fremmest handler det om, at vi tilskynder innovativ adfærd," siger Lynne Ellyn.
Små innovationer fejres
Hun fortæller, at hele grundstenen er, at hun anerkender innovativ adfærd, både de store landvindinger og små fremskridt.
Alle innovationer fejres, og adfærden belønnes.
Men det handler også om at skabe rammerne. For at it-afdelingen kan satse rigtigt, er det vigtigt, at alle kender til forretningens prioriteter. Det er sågar vigtigt at have nogle veldefinerede rammer. Ikke for mange, men ej heller for lidt.
"For få begrænsninger gør det svært at skabe innovationer. Man risikerer at skabe nyheder, som ikke har værdi," siger Lynne Ellyn.
Når først fundamentet for den innovative adfærd er lagt, handler det for Lynne Ellyn om at fastholde momentum.
Det handler om synlighed og om at kommunikere resultaterne.
"Sæt navn på innovationerne, knyt værdi til dem, også selv om det er svært, og publicer dem, så forretningen forstår it's bidrag. Når innovationerne er afleveret til forretning, så fortsæt med at følge og forbedre kundetilfredsheden," fortæller hun.
Bryd rutinerne
Et andet aspekt ved at skabe innovationer handler om at nedbryde barrierer. Hun henviser til Arthur C. Clark, der har beskrevet, at enhver revolutionær idé ofte gennemgår tre faser af reaktioner: "Det er komplet umuligt." "Det er muligt, men det er ikke værd at kaste sig ud i." Og endelig: "Jeg har hele tiden sagt, at det er en god idé".
Forklaringen kan være, at der er for meget rutine i arbejdet.
"Rokér rundt med dine ansatte, så de fokuserer på nye problemer, lærer nye områder at kende og kommer i kontakt med andre kolleger. Det giver dem nye erfaringer, ny viden og et nyt perspektiv," siger Lynne Ellyn, og opfordrer til en nem organisatorisk lakmusprøve.
"Vi kender alle den med, at "vi plejer at gøre sådan". Og det kan være godt nok. Det afgørende er, om sætningen begynder eller slutter en diskussion," mener Lynne Ellyn.
En anden barriere drejer sig om, at mange kulturer svælger i fejl, hvilket hæmmer nye idéer.
"Jeg påpeger aldrig fejl. De fleste mennesker ved nemlig godt, når de begår fejl, så der er ingen grund til, at jeg siger det," mener Lynne Ellyn, der kun påpeger gentagne fejl.
Dresseres som en elefant
En tredje barriere er ifølge Lynne Ellyn, at der ofte er en tendens til kun at fejre og belønne de store resultater. Problemet er, at det ofte har en større grad af tilfældighed og egentlig ikke ændrer adfærden.
"Hvis jeg skal få en elefant til at gå fra det ene til det andet hjørne i et rum, så hjælper det ikke at jeg stiller mig i det ene hjørne med belønning og venter på, at den kommer. Jeg er nødt til at belønne den hver gang, den tager et lille skridt i den rigtige retning og ignorere den, hvis den står stille eller går i en forkert retning," siger hun.
Lynne Ellyn peger også på vigtigheden af at sammensætte de rigtige teams.
"En innovativ kultur udnytter styrkerne i den diversitet af talenter, der er i organisationen, og det skal en god leder formå at udnytte," siger hun.
Og hendes overordnede pointe er ikke til at tage fejl af.
"Innovation handler om ledelse. Du får, hvad du belønner."

Billedetekst:
kommunikation?- Sæt navn på innovationerne, knyt værdi til dem, også selv om det er svært, og publicer dem, så forretningen forstår it's bidrag, lyder et råd fra Lynne Ellyn.

Boks:
Lynne Ellyns 6 råd til bedre innovation
Adresser belønninger rigtigt og anerkend innovativ adfærd.
Fastlæg og afklar lederteamets værdier og fælles intentioner.
Undersøg organisationen og dens struktur.
Gør status over kompetencerne.
Invester i udviklingen af samarbejdsfærdigheder og adfærd.
Sørg for, at alle mellemlederes roller både handler om at fastlægge begrænsninger og friheder.

It-innovation i danske virksomheder
Computerworld er på jagt efter it-innovationer i danske it-afdelinger, så vi kan udvikle et sæt gode råd. Hvad har du og dit team skabt? Og hvordan gik det til?

OriginalModTime: 10-05-2007 14:31:16




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere