Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. maj 2007.
Musiktjenesterne Pandora og Last.fm
bygger på to forskellige tilgange til at tilbyde internetbrugere personlig radio.
Men begge bliver bedre, jo mere du lytter.
Musik på internettet er efterhånden blevet en hel industri. Ikke kun download mod betaling, som eksempelvis iTunes tilbyder, men også gratis musik, hvor der vel at mærke er tale om lovlige numre af kendte kunsterne. Fidusen hedder netradio, hvor projekter som Last.fm og Pandora tilbyder radiokanaler, der kun spiller lige præcis den musik, du selv foretrækker.
Pandora er baseret på det amerikanske Music Genome Project, der startede i januar 2000. Her slog en gruppe teknologieksperter og musikere sig sammen for at skabe den mest omfattende analyse af musik, som verden nogensinde havde set. Grundlægger Tim Westergren var inspireret af sine egne oplevelser som musiker.
"Jeg har tilbragt mange år med at spille i indierock-bands og blev meget interesseret i at prøve at finde ud af, hvordan man kan hjælpe musikere med at finde et publikum," siger han. Samtidig har Tim Westergren tilbragt flere år med at komponere filmmusik, hvor han primært skulle finde ud af, hvilken musksmag en given instruktør havde.
"Det gjorde jeg gennem et interview, hvor jeg indsamlede de musikalske egenskaber, som instruktøren foretrak," siger han.
The Music Genome Project var altså en måde at systematisere dette, der tillod folk på en nem måde at finde frem til ukendte kunstnere ud fra viden om kunstnernes lighed med velkendte kunstnere.
Når eksperterne i projektet lytter til og analyserer en sang, er der omkring 400 musikalske egenskaber, de vurderer. Det kan for eksempel være toneleje, instrumentbrug og måden, der synges på. I skrivende stund er der analyseret mere end en halv million numre.
Det tager en erfaren person cirka 20 minutter at analysere en sang. Pop-singler tager typisk lidt mindre tid, mens enkelte sange kan tage over 30 minutter.
Hver måned føjer folkene bag Music Genome Project omkring 15.000 nye numre til samlingen. I dag har projektet 100 ansatte.
Lærer brugeren at kende
Afspilleren på Pandoras hjemmeside udvælger musikken på baggrund af de musikalske egenskaber, der minder om det nummer, en bruger oplyser, at han godt kan lide. Brugeren kan løbende oplyse, om han kan lide eller ikke lide det pågældende nummer. På den måde lærer netradioen efterhånden vedkommendes musiksmag at kende, og Pandora tilpasser musikstilen til den enkelte.
Hver enkelt bruger har mulighed for lave op til 100 brugerdefinerede radiostationer på denne måde. Når brugeren vurderer et nummer som godt, sker der flere ting:
De næste par sange på radiostationen bliver udvalgt på baggrund af de samme musikalske egenskaber, som den sang, der blev vurderet som god, har.
Jo flere sange, du vurderer som gode, jo større er chancen for, at fremtidige sange på radiostationen har lignende musikalske kvaliteter som det gode nummer.
Brugeren kan også vælge at markere et nummer som dårligt. Når det er tilfældet, sker der ligeledes flere ting:
Den aktuelle sang holder op med at spille, hvis der er flere "skips" tilbage på radiostationen. "Skip" betyder, at du springer et nummer over, og det kan du kun gøre seks gange i timen på hver radiostation.
Sangen bliver desuden slettet permanent fra stationens playliste, mens den aktuelle kunstner bliver slettet fra playlisten, hvis det er anden gang, et nummer af kunstneren bliver markeret som dårligt.
Radiostationen begynder at spille musik, der har en anden stil. Og endeligt bliver det mindre sandsynligt, at fremtidige sange på stationen har de samme musikalske egenskaber.
Last.fm danner statistik
Den naturlige konkurrent til Pandora hedder Last.fm. Men hvor Pandora udelukkende er browserbaseret, får man mest ud af Last.fm ved at downloade og installere et program på sin computer. Last.fm har dog også en browserbaseret afspiller.
Mens Pandora finder ud af, hvilken musikstil en bruger kan lide, ved at analysere de musikalske egenskaber, baserer Last.fm sine musikanbefalinger på, hvilke numre brugeren har hørt indtil videre.
Det betyder, at jo mere musik en bruger lytter til, jo bedre bliver Last.fm til at finde frem til musik, som denne kan lide. Konceptet hedder "scrobbling" og er en af de store forskelle fra Pandora. Det betyder, at Last.fm automatisk registrerer, hvilken musik du lytter til. Det gælder også oplysninger om musik, som ikke er radiostream fra Last.fm, men bliver afspillet på en computer eller iPod. Det kræver blot, at du installerer Last.fm-softwaren på din computer.
Netop muligheden for at scrobble var en af årsagerne til, at 23-årige Mikkel Aabenhus Hemmingsen begyndte at lytte til Last.fm for et års tid siden.
"Det kunne være lidt sjovt at se noget statistik over, hvilket musik jeg lyttede til," siger han. Samtidig mente han, at Last.fm lignede et godt værktøj til at opdage nyt musik baseret på sin egen musiksmag.
Siden da har Mikkel Aabenhus Hemmingsen scrobblet mere end 12.000 stykker musik. Men den intensive brug af Last.fm har også visse ulemper.
"Det værste ved Last.fm er, at alle kan se mine ‘guilty pleasures', som er den musik, jeg lytter til, men skammer mig lidt over," siger han.
Oplysningerne om brugernes musiksmag bruger Last.fm til at formidle forslag til musik, som radiotjenesten tror, du vil kunne lide. Og andre brugere vil også kunne finde din profil frem og eksempelvis lytte til radio baseret på din personlige musiksmag.
Indtil videre har Last.fm scrobblet 65 millioner numre af 8 millioner kunstnere i over 200 forskellige lande.
To sider af samme sag
I det hele taget fokuserer Last.fm på at være et musik-community på nettet og ikke kun en radiokanal. Det betyder, at det er nemt at finde information om bestemte kunstnere og lignende musik. Og det er nemt at finde andre brugere med samme musiksmag som en selv.
Pandora derimod har ikke det samme fokus på at være et community. Selvfølgelig er det muligt at finde information om den aktuelle kunstner, men informationen kommer ikke frem automatisk, når en sang spiller. I stedet skal brugeren aktivt klikke på det aktuelle nummer for at komme ind i "Backstage", der er Pandoras hjemmeside med uddybende information om musikken.
I virkeligheden er de to musiktjenester to sider af samme sag. Begge tilbyder personlig netradio. Begge lærer brugerens musiksmag at kende, jo mere musik, han eller hun lytter til. Begge tilbyder masser af information om kunstere og sange. Forskellen ligger som beskrevet især i metoden, hvorpå tjenesterne udvælger musikken, samt i måden de afspiller og præsenterer musikken.
Reklamer og betaling
Endeligt er Last.fm tilgængelig globalt, mens Pandora kræver, at brugeren opgiver et amerikansk postnummer. Der er dog ingen kontrol af oplysningerne, hvilket reelt gør det meget nemt at oprette en brugerkonto uden at være bosat i USA. Ifølge Tim Westergren er der endnu ingen udsigt til, at Pandora bliver tilgængelig uden for USA.
"Det afhænger desværre af pladeselskabernes vilje til at lade os sende musikken til en fornuftig pris," uddyber han.
Begge tjenester er desuden gratis at benytte, men tilbyder også betalingsprofiler, der giver flere muligheder.
Det kan for eksempel være afspilning af en stream med musiknumre, en bruger har markeret som gode og adgang til beta-område (Last.fm) samt reklamefri radio og understøttelse af standalone netradioafspilleren Squeezebox (Pandora).
I sidste ende er det altså op til den enkelte bruger at vælge den tjeneste, der passer ham eller hende bedst.
Billedetekster:
Statistik Last.fm har indtil videre analyseret 65 millioner numre af 8 millioner kunstnere i over 200 forskellige lande.
vaner Afspilleren på Pandoras hjemmeside udvælger musikken på baggrund af de musikalske egenskaber, der minder om det nummer, en bruger oplyser, at han godt kan lide
OriginalModTime: 03-05-2007 13:25:46
