Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. april 2007.
Regeringen bør overveje, om det ikke er den ledelsesmæssige indsats i den offentlige sektor, der afgør sikringen af velfærdsamfundet.
Regeringens blæste i august sidste år til kamp for højere kvalitet i den offentlige sektors service. En kamp som kulminerer, når regeringens udspil til kvalitetsreformen rammer landet senere på foråret. Formålet med reformen - at sikre, at vi får mest muligt ud af vores skattekroner - er al ære værd. Men der lægges al for megen vægt på kvalitetskrav, målinger, kontrol og straf og for lidt vægt på de vilkår, der skal være til stede, for at frontlinje-medarbejderne kan producere kvalitet og på den ledelse og ledelseskompetence, der skal være til stede for at understøtte, at der rent faktisk bliver produceret mest kvalitet for pengene.
Bedre kvalitet og bedre effektivitet kræver dels større klarhed om, hvad det er for en kvalitet, vi ønsker, at de forskellige kunder skal opleve, dels en ændring af organisationernes arbejdsgange, så de fokuserer på de processer, der skaber kvalitet og på at udnytte medarbejdernes kompetencer og ansvarlighed bedst muligt. Det er en udvikling, der forudsætter en kompetent ledelsesindsats.
Der er i dag mange kompetente ledere i det offentlige, men også mange, som bliver ansat ud fra andre kriterier. Og det er på ingen måde ensbetydende med, at de også er gode ledere.
For kort tid siden spurgte hovedorganisationen FTF over 1.300 chefer om deres uddannelse. Resultatet er rystende: Over halvdelen af lederne i det offentlige er ikke uddannet til at stå i spidsen for en større gruppe medarbejdere. Værst ser det ud på det statslige område, hvor kun 35 procent af de daglige ledere i hæren, politiet eller på skattekontoret har taget en diplom- eller masteruddannelse i at lede.
Det er et problem, da der er tale om personer, som skal stå i spidsen for politifolk, sygeplejersker og socialrådgivere. Personer hvis kundskaber er en forudsætning for, at kvalitetsreformen bliver en succes.Regeringen bør derfor overveje, om det ikke er den ledelsesmæssige indsats i den offentlige sektor, der er den afgørende faktor i sikringen af det danske velfærdsamfund.
Man kan spørge, om ledelse er noget, man kan lave politik for. Det mener jeg, det er. Det er klart, at det er lettest over for offentlige virksomheder som politikerne direkte har ansvaret for og instruktionsbeføjelser i forhold til. Der kan man sætte midler af til både lederudvikling af de nuværende ledere, til forskning i kvalitetsledelse og fastlægge principper for, på hvilken måde ledelse skal udøves og dokumenteres. Ligesom på arbejdsmiljøområdet, hvor der kræves arbejdspladsvurderinger, kunne man stille krav om ledelsesvurderinger for den enkelte organisatoriske enhed.
Det er lykkedes at gøre innovation til et indsatsområde i erhvervspolitikken. Det tilsvarende bør kunne gøres for ledelse. Alt hvad vi ønsker, der skal ske i offentlige og private virksomheder, står og falder med kvaliteten af ledelsen. Det er på tide, at regeringen giver ledelse den opmærksomhed som samfundsmæssig rammebetingelse, som dens åbenbare betydning retfærdiggør. Det nytter ikke kun at tale minimumstandarder og kontrol, som mange af landets førende politikere har travlt med. Vejen frem er et knivskarpt fokus på de offentlige lederes udvikling og kompetencer.
Lars Goldschmidt er administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
OriginalModTime: 26-04-2007 12:31:29
