Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. april 2007.
Pilotforsøg med RFID-taggede fødevarer er en succes. Nu starter slagsmålet om, hvem der skal betale for projektets næste fase. Detailhandlen melder pas. Manden bag pilotforsøget savner politisk topstyring.
Vi kender en skinke i et væld af varianter. Som parmaskinke, røget skinke, kogt skinke og glaseret skinke.
Variationen er snildt skabt ved at behandle skinken på forskellige måder og tilsætte klassiske ingredienser som salt, peber og andre krydderier i forskellige mængder.
Men ganske snart kan en ny ingrediens i udviklingen af nye madvarer blive en realitet: RFID-chips.
I fremtiden kan skinken i køledisken blive til glaseret skinke fra svin fodret med økologisk bygkorn fra en landmand i Bøvlingbjerg i Vestjylland.
Chippen gør nemlig skinken unik. Undervejs i forædlingsprocessen giver den via sin lille radiobrik informationer om, hvor den kommer fra.
Når den lander hos forbrugeren, kan den spores helt tilbage til oprindelsesstedet.
Det giver også fødevareindustrien helt nye muligheder. Den vil kunne få direkte feedback fra forbrugerne på nye og eksisterende produkter, så de endnu hurtigere end i dag kan reagere på tendenser og ønsker.
I virkeligheden er det kun fantasien der sætter grænser for, hvordan informationskæden fra jord til bord bedst udnyttes, spår eksperterne, der har været involveret i projektet.
Og et af de steder, vi er længst med teknologien, er netop i Danmark. Her er det første pilotforsøg med RFID-teknologien som andet end logistikforbedrende teknologi nemlig gennemført ved at "tagge" fødevaren hele vejen fra jord til bord.
Innovation Lab stod bag forsøget "Fremtidens fødevarer", og producenter som Danish Crown, Rynkeby og Schulstad deltog i projektet, som i hvert fald af Danish Crown betegnes som meget perspektivrigt.
Således både accept fra producenter og forbrugere.
Alligevel tyder meget nu på, at udviklingen af teknologien allerede nu kan få en brat stopper, i hvert fald hvis det bliver op til det private initiativ at drive udviklingen videre.
Danish Crown mener eksempelvis, det er helt afgørende, at detailhandelen medvirker i udviklingen.
Men fra dansk detailhandels to store mastodonter - Dansk Supermarked og Coop - lyder der afvisning af at deltage i denne udvikling.
Og det betegner Søren Tinggaard fra Danish Crown som en showstopper.
"Jeg ser mange perspektiver i teknologien, men vi må også erkende, at den foreløbig ikke er billig. Derfor skal flere være med til at betale gildet," siger han.
Vi vender tilbage til slagsmålet om at drive teknologien ind i næste fase, som handler om videreudvikling.
Først til perspektiverne og projektets første fase.
Forbrugerne modne
Projektet udspillede sig sidste efterår, hvor 20 forsøgsfamilier blev udstyret med en bærbar computer, der kunne scanne de RFID-tags, som var klistret på dagligvarer, som producentvirksomhederne donerede til projektet.
Informationerne havde forskellige karakter lige fra ernæringsindhold til decideret markedsføring.
Forbrugerne tog godt imod det, fortæller Peter Dreyer fra Innovation Lab.
"Forbrugerne ville gerne have de brugbare informationer. De var dog ikke vilde med udvidet markedsføringsmateriale," fortæller han.
Ligeledes havde testbrugerne mulighed for at give feedback på produkterne, hvilket også skete.
"Vores konklusion er, at forbrugerne i hvert fald er parate til at tage mulighederne i teknologien til sig," siger Peter Dreyer.
Hans holdning er, at virksomhederne står over for et stort potentiale, hvis teknologien bliver implementeret.
De kan for eksempel kommunikere direkte med forbrugerne om nye produkter - altså en hel ny og hurtigere form for brugerdrevet innovation.
De kan også få et overblik over gode og dårlige produkter.
Sporbarheden tilbage i forædlingskæden gør, at årsager til gode og dårlige produkter kan spores tilbage til en bestemt landmand, hvilket igen kan have sin betydning i en bestemt anvendelse af fodring.
"Potentialet er stort, og Danmark har mulighed for at bringe sig i en førerposition på området, fordi vi er så langt fremme," siger Peter Dreyer.
Søren Tinggaard, projektchef hos Danish Crown, ser også store perspektiver i projektet. I og med forsøgsforløbet var i efteråret, testede Danish Crown julesortimentet på de 20 testfamilier.
"Vi ville undersøge, hvad de synes om nogle af vores nye produkter. Det giver nye muligheder for feedback," siger Søren Tinggaard.
Hele projektet om fremtidens fødevarer er en udløber af arbejdet i Teknologisk Fremsyn om "IKT fra jord til bord", som selv samme Peter Dreyer fra Innovation Lab var formand for.
Her handlede det om at se, hvordan informationsteknologien bedst kan understøtte det hæderkronede danske erhverv, landbrugs- og fødevaresektoren.
Men samtidig en sektor med enorme udfordringer. Danmark er et højtlønsland, hvilket gør konkurrencen med andre lande skarp.
Direkte feedback
RFID-projektet er således et af elementerne i visionen om at styrke sektoren med ny teknologi, eksempelvis ved at følge et bestemt produkt på sin vej fra landmanden til forbrugeren. Det vil nemlig give aktørerne helt nye muligheder for at få direkte feedback fra forbrugerne, som de eksempelvis kan anvende i produktudviklingen eller - hos landmanden - i avlsarbejdet.
Men selv om forsøgsdeltagerne betegner projektet som en succes, tyder meget alligevel på, at der skal mere til, før teknologien gavner Danmark.
Detailhandelen, som er sidste led i kæden fra jord til bord, har indtil videre takket nej til projektet.
Men det er nødvendigt, at de takker ja til næste fase af projektet, hvis Danish Crown skal medvirke i udviklingen, fortæller Søren Tinggaard fra Danish Crown.
Ifølge slagterigigantens projektchef er der nemlig kun en til at betale de ekstra omkostninger, der er ved den nye teknologi: Forbrugerne.
"Men ikke nødvendigvis. Man kunne også forestille sig, at RFID-teknologien bliver brugt til logistikoptimeringer, hvilket kunne afstedkomme en gevinst, som kan finansiere projektet," siger han.
Han giver et eksempel på effektiviserings anvendelse af RFID-teknologien i en dagligvare butik. Med RFID-teknologien vil alle varer være udstyret med en elektronisk holdbarhedsdato, som der holdes overblik over via en central computer. Når udløbsdatoen nærmer sig, vil butikspersonalet få en besked, så de kan sætte varerne ned eller fjerne dem fra butikken, og dermed spare på svind-kontoen. Også til almindelig lagerstyring vil RFID-chipsene kunne give et maksimalt overblik.
Spørgsmålet er nu, hvad detailhandelen siger, efter at pilotprojektet er blevet positivt modtaget hos testfamilierne? Først Dansk Supermarked.
"Teknologien er interessant, men vi har valgt at være afventende, indtil teknologien er mere moden. Om et år tager vi stilling til, om teknologien har nogle praktiske anvendelsesmuligheder," lyder svaret fra kommunikationschef hos Dansk Supermarked, Erik Eisenberg. Hvornår teknologien betegnes som moden, ønsker han ikke at uddybe.
Nogenlunde samme svar kommer fra Coop Danmarks informationsdirektør Jens Juul Nielsen. Han giver dog et lidt større indblik i, hvordan Coop Danmark ser på teknologien.
"Vi er detaillister - opgaven med at udvikle teknologien må ligge hos producenterne. Det er deres varer, som RFID-chippene skal på," siger en fåmælt Jens Juul Nielsen.
Men Søren Tinggaard fra Danish Crown mener ikke, at produktionsvirksomhederne kan bære udviklingen alene.
"Logistikoptimeringen ligger i leddet mellem industrien og detailhandelen. Og begge parter skal være med, hvis vi skal udnytte gevinsterne," siger Søren Tinggaard.
Behov for topstyring
Manden bag pilotprojektet, Innovation Labs Peter Dreyer, erkender, at det kan være vanskeligt at få projektet drevet videre. Han mener, det kræver topstyring.
I virkeligheden tyder diskussionen mellem detailhandlen og fødevarevirksomhederne på, at der mangler et konkret overblik over gevinster og potentiale i den nye teknologi. Det bør der regnes på, mener han.
"Videnskabsministeriet eller andre ministerier bør skyde penge i, at vi få lavet nogle klare beregninger af, hvad de forskellige parter kan få ud af teknologien. Der er brug for topstyring, hvis vi skal videre," siger han.
Fremtidens køleskab
For måske er billedet slet ikke så stift, som detailhandelen og fødevarevirksomhederne gør det til.
Peter Dreyer mener eksempelvis, at fødevareindustrien kan opnå stor værdi ved den direkte kontakt med forbrugerne, ligesom detailhandelen på længere sigt også har en interesse i projektet. Måske endda mest for deres egen skyld, fordi denne teknologi kan være med til, at de mister ejerskabet til forbrugeren.
"Fremtiden er et køleskab, der selv fortæller, hvad det mangler - og selv søger på internettet, hvor varen kan fås billigst. Dermed kan tilbudskataloger eksempelvis få en mindre betydning, mens teknologien og kommunikationen med køleskabet er vigtig," siger Peter Dreyer.
Under alle omstændigheder er RFID-projektet foreløbigt sparket til hjørne. Hvem der henter bolden igen og sparker den på banen må tiden vise.
Men Peter Dreyer er optimistisk.
"Det er ikke et spørgsmål, om det bliver til noget, men et spørgsmål om der er nogen i Danmark, der dribler med bolden så tidligt, at vi formår at udnytte det," siger han.
Billedtekst: Mad Når dagligvarerne udstyres med RFID-chips, vil køleskabet selv kunne holde styr på indholdet af varer og deres udløbsdata. På køleskabslågen vil brugeren kunne få detaljerede informationer om varerne, automatiske indkøbslister og forslag til slagtilbud. Man kan også forestille sig, at køleskabet sender en automatisk sms eller e-mail i løbet af eftermiddagen, så indkøbslisten ligger klar, når man ruller hjem fra arbejde.
OriginalModTime: 12-04-2007 13:27:44
