Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. marts 2007.
Har du altid kun brugt Windows, men haft et ønske om at prøve Linux? Så læs Computerworlds guide til, hvordan du kommer i gang.
Siden 1. februar 2007 har forfatteren til disse linjer eksperimenteret med Linux set fra en Windows-brugers synspunkt. Denne artikel bygger på mine personlige erfaringer.
1: Valg af distribution
Når du tager springet fra Windows til Linux er den første store udfordring at vælge en distribution blandt de flere hundrede, man kan vælge mellem. I skrivende stund er der 359 forskellige distributioner ifølge DistroWatch.com.
Hver distribution er forskellig fra hinanden. Men de bygger alle på den samme centrale "kerne", som blandt andet sørger for at håndtere processer samt at understøtte printer, scanner, mus, tastatur og så videre.
Forskellen ligger blandt andet i, hvilken grafisk brugerflade, der benyttes, og hvilken software der er en del af distributionen.
Men gå ikke i panik. Som nybegynder i Linux-verdenen er der nogle få distributioner, der er bedre egnede end andre til at starte med. Jeg har selv prøvet Ubuntu, openSUSE og PCLinuxOS og foretrækker klart sidstnævnte. Ubuntu benytter skrivebordsmiljøet Gnome, mens de to andre benytter KDE.
Gnome er et forholdsvis enkelt skrivebordsmiljø, der er designet til at være nemt at overskue.
KDE har langt flere features, men kan også hurtigt blive forvirrende. Til gengæld er der bedre muligheder for at tilpasse skrivebordsmiljøet til din egen smag.
Personligt er jeg glad for at have startet med Ubuntu og Gnome. Men efterhånden som jeg blev mere fortrolig med Linux, er jeg begyndt at foretrække KDE. I sidste ende er det dog et spørgsmål om smag.
Erfaringerne i denne artikel bygger på de tre ovennævnte distributioner. Andre store distributioner, der skulle være forholdsvis begyndervenlige, er blandt andet Mint, Fedora og SimplyMepis. Hvilken der passer til netop dig, finder du dog kun ud af ved at prøve dig frem. Der findes et hav af hjemmesider og internetforums, der kan hjælpe med at danne et overblik (se faktaboks).
2: Installation af styresystem
Når du har valgt en distribution skal du overveje, om du vil fortsætte med at have Windows installeret på din maskine. Ved at opdele harddisken i flere partitioner, er det muligt at køre med mere end et operativsystem på den samme computer.
Dette er et godt alternativ, hvis du ikke har en gammel maskine, du kan bruge til at teste Linux på i den første periode. For du vil næsten helt sikkert løbe ind i problemer undervejs. Ikke fordi Linux er dårligt, men fordi det på nogle områder er meget anderledes end Windows. Og det kræver tilvænning at begynde at bruge et andet operativsystem end Windows, som de fleste har brugt i rigtigt mange år.
Derfor kan det være en fordel at have en Windows-installation at vende tilbage til, mens du lærer Linux at kende.
De fleste af de begyndervenlige distributioner kan prøves, før du vælger at installere til harddisken. Både Ubuntu, openSUSE og PCLinuxOS, som jeg har testet, kan køres fra en såkaldt live-cd. Det betyder, at du kan boote systemet direkte fra en cd-ROM eller dvd uden at installere det.
Det kræver dog, at din computer er konfigureret i BIOS til at starte op fra cd- eller dvd-drevet. Det er ofte sat op som standard.
De nyeste versioner kan downloades gratis fra distributionernes hjemmesider. Men eksempelvis SUSE kan også købes som et bokssæt, der indeholder cd, dvd og en trykt manual på engelsk. Prisen er cirka 500 kroner, og købet giver dig også ret til 90 dages installationssupport.
Selve installationen er meget intuitiv, både når det gælder Ubuntu, SUSE og PCLinuxOS. Det er bare at følge vejledningen på skærmen.
Når den valgte distribution er installeret, vil det være en fordel at køre en softwareopdatering. Akkurat som det er en fordel på en frisk Windows-installation.
3: Hvordan installerer man nye programmer?
I Windows er du vant til at skulle finde og downloade den ønskede software på internettet, hvis du vil installere nye programmer. I Linux foregår det lidt anderledes, og for almindelige brugere er det nok en af de største forskelle fra Windows.
Den typiske måde er at bruge et såkaldt pakkehåndteringsprogram som for eksempel Synaptic. Her markerer du blot de ønskede programmer, og Synaptic downloader og installerer så softwaren for dig. I visse tilfælde vil det dog være nødvendigt at tilføje nogle "repositories" eller softwarekilder til programmet.
En alternativ måde at installere nye programmer i Ubuntu er at vælge Programmer -> Tilføj/Fjern. Finder du ikke den ønskede software her, kan du også vælge at installere programmet Automatix, der giver dig mulighed for at installere blandt andet multimediedrivere og andet godt.
Mange erfarne Linux-brugere anbefaler dog, at man benytter et pakkehåndteringsprogram eller installerer via en terminal ved at bruge kommandoen apt-get. Synaptic er en grafisk frontend til apt-get.
4: Trådløst netværk
På alle de tre testede distributioner er det nemt at tilslutte sig et trådløst netværk. Dog understøtter Ubuntu ikke som standard WPA-kryptering. Problemet kan løses ved at installere programmet Network Manager, der nemt kan findes i Synaptic.
I både SUSE og Ubuntu bliver adgangskoden til krypterede trådløse netværk opbevaret i en slags nøglering, der beskyttes af en adgangskode. Det er et irritationsmoment, at man skal skrive denne adgangskode, hver gang man starter maskinen op og ønsker at logge på et sikret netværk. Der findes en løsning, der automatisk åbner nøgleringen. Det sker ved at installere PAM (pluggable authentication module).
Der eksisterer endnu ikke en Ubuntu-pakke til PAM. Derfor skal du selv compile PAM fra bunden. Det er imidlertid ikke så svært, som det lyder. På Ubuntu Danmarks hjemmeside findes en udmærket how-to, der guider nemt igennem processen.
SUSE har samme irritationsmoment og kræver også, at man låser nøgleringen, der i SUSE hedder KDE Wallet, op med en adgangskode. Jeg er ikke klar over, om problemet kan løses på samme måde i SUSE som i Ubuntu.
PCLinuxOS har til gengæld ikke dette irritationsmoment, og du slipper for at skulle låse en nøglering op, når du vil logge på et krypteret trådløst netværk.
5: Multimedie
Der findes mange musik- og videoafspillere til Linux. Mine egne favoritter er Amarok til musik og VLC til film.
Amarok er et af de bedste programmer til afspilning af musik, jeg endnu er stødt på, og det kan fint hamle op med både Media Player og Winamp i Windows. Programmet har en flot og intuitiv grænseflade, og det er nemt at gennemsøge harddisken for musik samt oprette playlister.
VLC kender nogen måske allerede fra andre operativsystemer. Det er en video- og musikafspiller, som kan afspille nærmest alle formater. Jeg har endnu ikke oplevet ikke at kunne afspille en video i VLC. Den klarer også lydfiler fint, men til det formål vil jeg nu stadig anbefale Amarok.
Der er selvfølgelig et hav af andre afspillere tilgængelige. Eksempler er Rhytmbox til musik og Mplayer, Kaffeine og Xine til videoer.
6: Eyecandy
På Linux kan det lade sig gøre at have imponerende grafiske 3D-effekter, som i modsætning til Windows Vista ikke kræver det vilde af din hardware. Softwaren hedder Beryl eller Compiz, og det giver blandt andet mulighed for gennemsigtige vinduer, en 3D-terning, der kan rotere, og preview af minimerede vinduer.
Men Beryl skal opleves for at få det bedste indtryk. Der er op til flere videoer af Beryl i aktion på hjemmesiden YouTube.com. Søg blot efter Beryl eller Compiz.
7: Hvor får jeg hjælp?
Du vil næsten uundgåeligt løbe ind i problemer, når du skifter fra Windows til Linux. Blandt andet fordi det altid kræver tilvænning at begynde at bruge noget nyt.
Du vil sikkert opleve, at ikke alting virker. Til gengæld er hjælpen altid nær. Er du i tvivl om noget, er der masser af muligheder for at spørge erfarne Linux-brugere på nettet i et af de mange internetforums, som for eksempel Linuxin.dk. Og foretrækker du menneskelig kontakt, er du velkommen til at dukke op til de møder, som forskellige Linux-brugergrupper afholder. En af de største er Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG).
Faktabokse:
Sådan er en Linux-distribution opbygget
Diagrammet illustrerer, hvordan en Linux-distribution er sammensat af forskelligt software fra uafhængige projekter, hvoraf kun selve kernen er Linux. Groft sagt er det, som adskiller distributionerne, hvordan de udfylder de enkelte bokse.
Kilde: http://godtigang.linuxin.dk/distro
Dette diagram er offentligjort under licensen Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 License.
Få hjælp og læs mere
Generel information og hjælp til Linux: http://linuxin.dk
Guide til valg af Linux-distribution: http://godtigang.linuxin.dk/distro
Oversigt over alle Linux-distributioner: http://distrowatch.com
Hjælp til Ubuntu: http://ubuntudanmark.dk
OpenSUSE begynderguide: http://suse.linuxin.dk
Danske Linux-brugergrupper: http://lug.dk
Køb Linux-distributioner: http://linuxshoppen.dk
Download Automatix til Ubuntu: http://getautomatix.com
WPA på Ubuntu: http://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?t=99
Udvalgte programmer
Top-5 over Christina Rudkjøbings favoritprogrammer til Linux:
1. Amarok (musik-afspiller)
2. VLC media player (video/musik-afspiller)
3. KCheckGmail (ligger i værktøjslinien og tjekker løbende en Gmail-konto for ny post)
4. Bluefish (teksteditor, der blandt andet understøtter HTML, PHP, XML, Java og SQL)
5. Mozilla Firefox (browser med mange muligheder for add-ons)
Linux-bloggen
Læs mere om Christina Rudkjøbings Linux-oplevelser i Linux-bloggen på Computerworld Online: https://www.computerworld.dk/tag/Linux-bloggen
Sidehistorie:
Hvorfor vælge Linux til desktoppen?
Måske er du godt tilfreds med at bruge Microsoft Windows på din computer. Så hvorfor skal du overhovedet begynde at overveje at skifte til Linux? Kan Linux opfylde dit behov? Og kan det gøre det bedre end Windows?
Som journalist og blogger på Computerworld har jeg efterhånden eksperimenteret med Linux i nogle måneder, og derfor har jeg selvfølgelig gjort mig nogle tanker om netop dette. En af mine konklusioner er, at der er et hav af muligheder i Linux. Og derfor er det stort set umuligt at svare på, om det vil være det rigtige valg for en given bruger.
Spørgsmålene kan kun besvares af den person, der vil skulle beskæftige sig med computeren. Og alligevel vil det formentligt være svært at tage stilling til, om Linux er et reelt alternativ til Windows, før brugeren har prøvet Linux.
Det er i hvert fald min anbefaling. Men ellers kan følgende betragtninger måske være en hjælp i beslutningsprocessen.
Linux er fri software og dermed gratis at downloade og videredistribuere. Kildekoden er frit tilgængelig og enhver har ret til at forbedre koden og frigive denne. Det betyder, at der bliver udviklet og modificeret store mængder gratis software til brug på Linux. Det kan være med til at sikre, at ens computer kun har lovlige programmer installeret på computeren. Af den simple grund at der findes så mange gratis programmer, at det bliver mindre fristende at benytte piratkopieret software.
Linux-distributioner kan downloades gratis, og enkelte distributioner, som for eksempel openSUSE, kan købes i en flot indpakket æske med en tilhørende trykt manual til en pris på omkring 500 kroner. Hvis du vælger at downloade skal du være opmærksom på, at det ofte tager noget tid at downloade de mange megabyte, som et helt styresystem udgør.
Men uanset den valgte metode er der altså penge at spare i forhold til Microsoft Windows. Den nyeste udgave, Vista, koster mellem 1.600 og 4.000 kroner afhængigt af, hvilken version du vælger.
Hvis du skal ud at købe en helt ny pc, kan det dog være vanskeligt at købe den uden Windows præinstalleret. I så fald er der ingen penge sparet ved at vælge Linux frem for Windows. I mit eget tilfælde er det ikke grunden til, at jeg har valgt Linux, da jeg netop har en licens til en præinstalleret Windows XP. Jeg har valgt Linux, blandt andet fordi jeg kan lide at eksperimentere. Og det giver de mange Linux-distributioner og -programmer rig mulighed for.
Netop brugere, der kan lide at eksperimentere, vil sætte pris på Linux af den ene grund, at tekstbehandling, regneark og mange andre programmer bliver installeret sammen med styresystemet i de mest populære distributioner. Det sparer meget tid og besvær i installationsprocessen i forhold til en Windows-installation på en blank pc. Og det gør det nemt at skifte til en ny distribution.
Derudover bliver Linux betragtet som mindre sårbar over for virusangreb end Windows, hvilket for nogen brugere vil have en høj prioritet.
Og så er der selvfølgelig dem, der vælger Linux, eller rettere fravælger Microsoft, af ideologiske årsager.
Billedtekst: PCLinuxOS?En af PCLinuxOS' store styrker er kontrolcenteret, der på en nem og overskuelig måde giver adgang til at konfigurere computeren. Det kan sammenlignes lidt med kontrolpanelet i Windows. (Screenshot fra PCLinuxOS)
billedtekst; trådløst?Programmet Network Manager giver nem adgang til trådløse netværk. (Screenshot fra SUSE)
billedtekst: pakkehåndtering?Synaptic er et eksempel på et pakkehåndteringsprogram, der benyttes til at installere nye pakker (programmer). Synaptic findes blandt andet i Ubuntu og PCLinuxOS. (Screenshot fra Ubuntu)
OriginalModTime: 29-03-2007 14:08:50
