EU skruer ned for dine hørebøffer

Du kan ikke selv finde ud af at passe på dine ører, så nu gør EU-kommissionen det for dig. Få forklaringen på hvad det betyder for dit daglige forbrug af musik.

Se så at hive de der ørepropper ud af ørerne og sluk din MP3-afspiller.

EU-kommissionen har nemlig en vigtig meddelelse til dig.

Fremover har du bare at passe på dine ører. De kan nemlig blive smadret af at høre på alt for høj musik.

Derfor kræver EU-kommissionen nu, at alle MP3-afspillere, musikmobiler og lignende kommer med lydniveauet sat til cirka 80 decibel. Det svarer omtrent til det støjniveau, du hører på en travl gade.

Derudover skal alt mobilt grej også komme med en sundhedsadvarsel om, at det kan ødelægge din hørelse, hvis du skruer alt for højt op for volumen.

For et par år siden begrænsede EU maksimumvolumen på bærbart grej til 100 decibel, hvilket svarer til en mellemting mellem en benzindrevet græsslåmaskine og en bragende rockkoncert.

Andre, mindre regulerede steder i verden kan bærbare gadgets stadigvæk levere op til 120-130 decibel, eller det samme som at stå på landingsbanen mens et velvoksent passagerfly er i gang med at lette.

Det forventes at op mod 25 millioner europæere er i farezonen for at ødelægge deres ører ved at lytte til for høj musik på deres MP3-afspillere.

Det gør de ved at blæse 125 decibel ind i ørerne i over en time om dagen.

- Den nye standard vil ikke forhindre brugerne i at skrue højere op for volumen, men der vil være en klar advarsel, så de kender risikoen," udtaler Meglana Kuneva, EU-kommissær for forbrugerrettigheder, i en pressemeddelelse.

Producenterne har to år til at indrette sig efter de nye regler, og Kuneva gjorde det klart, at hun ikke vil tolerere overtrædelser.

- Det er lige meget, hvor stort firmaet er, jeg vil reagere, siger hun.

Hmm... Det lyder som løftet pegefinger til firmaer som Apple, Sony og Samsung.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere