Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. marts 2007.
Niels Bjørn-Andersen får international anerkendelse for sit arbejde inden for informatikken. Da han startede på feltet, var det dog ikke noget statusområde.
Lige inden for døren på det lyse kontor på Frederiksberg er der en stor bordeaux plasticpose. I posen ligger en computer, som ikke vil starte, fordi ejeren har glemt sit kodeord.
Niels Bjørn-Andersen har lovet at se, om han kan få computeren til at virke igen.
Det er ellers ikke den tekniske side af it, som Niels-Bjørn-Andersen har beskæftiget sig mest med i sin karriere. Siden sidst i 1960'erne har han hovedsageligt beskæftiget sig med alt det uden om teknikken.
Den røde tråd i hans karriere har været, hvordan man effektiviserer virksomheder ved at bruge it - og hvordan man skaber forbindelse mellem it, organisationen og dens mennesker.
Det har han til gengæld gjort sig bemærket med ud over landets grænser. Den internationale organisation af forskere inden for informatik gav ham i slutningen af sidste år sin fornemmeste pris for hans "livslange exceptionelle bedrifter i informatik" - den såkaldte LEO-pris.
Hvem er den her mand, der kører lidt frem og tilbage på sin kontorstol, og flere gange må holde sine fingre beskæftiget ved næsten at skille en klipsemaskine og en kuglepen ad, mens vi snakker sammen? Hvordan skal jeg fortælle hans historie?
"Det er lidt historien om den grimme ælling," siger han selv, mere stolt end bitter.
Ingen viden om computere
Niels Bjørn-Andersen blev færdig med sin HA i 1966, og startede som trainee i USA. Det var her, han for første gang oplevede computere, og han fandt det så fascinerende, at han søgte et arbejde hos IBM i Oakland, som han fik tilsagn om.
Og det er måske visumreglerne, der er grunden til, at han ikke bor i USA i dag. Niels Bjørn-Andersen skulle nemlig flytte tilbage til Danmark et par år, før han kunne få et permanent visum. Og da han forelskede sig i en pige i Danmark, og blev gift i 1968, så fik han aldrig søgt om det visum.
I stedet fik han job som systemanalytiker hos Unilever med at introducere en IBM 360/20 baseret på hulkort.
"Men når jeg spurgte min chef, hvordan man skulle lave systemer, så var der ingen, der vidste det. Så tænkte jeg, at det kunne man måske lære på Handelshøjskolen, men her var der heller ikke meget at hente dengang. Så måtte jeg selv studere det. "
For meget regnekraft
I 1969 begyndte Niels Bjørn-Andersen på sin ph.d. på Handelshøjskolen, og det blev mere og mere klart for ham, at han gerne ville lave noget om at bruge it, da der tydeligvis var et stort behov. Ph.d.-afhandlingen blev afleveret i 1973 og handlede om, hvordan edb kunne understøtte beslutningstagning - Et problem, som Niels Bjørn-Andersen stadig arbejder på.
Ellers gik 1970'erne og 1980'erne med kamp. Det er her metaforen om den grimme ælling kommer ind i billedet.
På den ene front kæmpede han og andre it-forskere for at få anerkendt edb - som var betegnelsen gennem det meste af computerens yngre stenalder - på lige fod med andre fag. Også bevillingerne var svære at få fat i. I 1972 sagde Handelshøjskolen nej tak til at få en GIER-computer fra Regnecentralen kvit og frit. Handelshøjskolens ledelse vurderede, at forskere og studerende slet ikke kunne anvende den kolossale regnekraft og var ikke villig til at satse personale til at køre den. Maskinen havde en hukommelse på 4.096 ord på hver 42 bits, eller betydeligt mindre end hvad der ligger i en lommeregner i dag!
På den anden front kæmpede han mod it-specialisters og it-direktørers holdninger til computersystemer. Når almindelige mennesker skulle arbejde med it, så fik de ganske rædselsfulde job på det tidspunkt, mente Niels Bjørn-Andersen. Man skabte ‘hulledame'-jobs, hvor der skulle tastes 11.000 tegn i timen.
Niels Bjørn-Andersen og kollegerne indgik en alliance med fagforeninger om at få udryddet de værste af de rutineprægede, maskinstyrede og meget fremmedgørende job.
"Den rene kommunisme," var stemplet fra en sparekasse-direktør.
Informatik blev en svane
Ællingen blev langsomt til en svane omkring 1990. Niels Bjørn-Andersen var den ledende kraft i at få holdt ICIS-konferencen i København. Det var første gang, at konferencen for forskere i informatik blev holdt uden for USA, og det var, ifølge Niels Bjørn-Andersen, med til at øge informatikkens anseelse i Danmark og i resten af Europa.
Omkring samtidig fik Handelshøjskolen en ny ledelse, der var mere lydhør overfor at se informatik som et fag og at afsætte ressourcer til det. Endvidere var de værste bivirkninger ved it efterhånden til at undgå, så nu handlede det om at innovere og udnytte teknologiens muligheder til strategiske formål.
I dag har Handelshøjskolen skiftet navn til Copenhagen Business School, og dens institut for informatik havde 50 medarbejdere ved udgangen af 2006. Derfor besluttedes det at dele instituttet og at lægge fire store projekter til i alt 70 millioner over i et nyt center, CAICT - Center for Applied ICT. Niels Bjørn-Andersen er en af initiativtagerne til CAICT.
Niels Bjørn-Andersen er personligt involveret i to store projekter.
3gERP går ud på at skabe den næste generation af ERP-systemer sammen med Microsoft. De skal selv kunne finde ud af at indrette sig efter forskellige landes regler. Det andet er ITAIDE, som er et projekt med blandt andre Arla, IBM og SAP, der skal binde virksomhedernes systemer bedre sammen med toldvæsnernes.
"Håbet er, at vi kan forbedre europæiske virksomheders konkurrenceevne gennem en reduktion af deres it-udgifter. Det ville være et flot mål," siger Niels Bjørn-Andersen.
Store projekter med store ambitioner. Men i det små har Niels Bjørn-Andersen også sine opgaver. Kan han reparere computeren i plasticposen?
Han kigger på posen med let løftede øjenbryn og vender hovedet mod mig.
"Jeg er ikke helt tryg ved det."
Faktabokse:
LEO
LEO-prisen er opkaldt efter verdens første kommercielle computer, Lyons Electronic Office I, der var i brug mellem 1951 og 1965. Den uddeles af Association for Information Systems. Det er en international organisation for de cirka 6.000 forskere i informatik. Niels Bjørn-Andersen var præsident for organisationen i l996.
3gERP
Projektet handler om at skabe teoretisk og praktisk basis for udviklingen af et globalt ERP-system, der er betydeligt nemmere at implementere og vedligeholde end eksisterende, så ‘total cost of ownership' reduceres.
ERP-systemet bliver rettet mod små og mellemstore virksomheder, hvor udgifterne og arbejdsbyrden ved it oftest opleves som alt for høj og er for lidt relevant.
Læs mere på www.3gERP.org
ITAIDE
ITAIDE handler om at forbedre europæiske firmaers muligheder for eksport og samhandel. Projektet handler om at binde virksomhedernes systemer bedre sammen med toldvæsnernes.
Myndigheder har et stort behov for mange informationer fra virksomheder, så de kan undgå svindel og terrorisme. Virksomheder har til gengæld behov for at undgå bureaukrati og papirarbejde. Hvis udvekslingen af oplysninger automatiseres, kan det være til gavn for begge parter.
Læs mere på www.itaide.org
Blå bog
1973: Lic.merc. (ph.d.) for sin opgave om edb til beslutningstagning.
1976: Initiativtager til en HD-uddannelse i informatik.
1984: Initiativtager til en HA-dat (datalogi og økonom = DØK), der hurtigt blev fulgt op af en kandidatuddannelse CM-dat. DØK-studiet er i dag det datalogi-studium i Danmark, der har størst optag.
1987: Den første professor i informatik i Danmark.
1990: Hovedmanden bag ICIS-konferencen i København.
1998-2004: Leder af Center for e-handel.
2006: Tildelt den internationale LEO-pris
2007: En del af CAICT, det center der forsker i samarbejde med erhvervslivet.
OriginalModTime: 16-03-2007 09:03:15
