Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. februar 2007.
It spiller en større og større rolle for Danske Bank og er afgørende for virksomhedens vækstmuligheder. Derfor har Danske Bank mere end fordoblet sit optag
af it-kandidater på et 18 måneders introduktionsforløb.
Her i februar starter et hold på 43 it-kandidater hos Danske Bank. Det er det hidtil største hold.
Den konkrete anledning til ansættelsen af de 43 nye kandidater er opkøbet af Sampobank i Finland. Bankens it-systemer skal konverteres til Danske Banks system, fortæller vicedirektør med ansvar for it, Peter Schleidt
- Vi vurderer, at vi kan drive den finske bank for halvdelen af, hvad de bruger i dag. De bruger i dag mere end 20 procent af deres omkostninger på it. Det halverer vi, siger han.
Danske Bank har 1.500 ansatte, der arbejder med it. For banken er it en hjertefunktion i virksomheden. Peter Schleidt siger:
- Vi konkurrerer med vores konkurrenter på it-systemer. Det er hjertet i vores konkurrence med andre banker. Det er uanset, om det drejer sig om lån, aktiehandel eller din internetadgang til banken. Vi er 100 procent afhængige af, at vi har de rigtige it-produkter og it-systemer.
Konverteringen af Sampobanks it-system kræver i omegnen af 400 til 500 mandeår og vil være færdig i løbet af foråret 2008.
Til den tid bliver kandidaterne dog langt fra arbejdsløse.
- En del af vores vækststrategi går på at opkøbe banker. Så der vil fremover være flere it-systemer, der skal konverteres til vores system, siger Peter Schleidt.
billedtekst. ekspansion Danske Bank regner med at købe flere banker, hvis it-systemer skal konverteres. Derfor er der brug for flere it-folk, fortæller Peter Schleidt, der netop hat ansat 43 it-kandidater.
OriginalModTime: 08-02-2007 15:03:07