Podcasts er for folk på farten

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. februar 2007.


Podcast er medie, der har indpasset sig medielandskabet. Det har to specialestuderende Mette R. Thomsen og Louise Starklint afdækket i deres speciale fra IT-Universitetet i København.

Podcasts er blandt andet radioudsendelser, der bliver distribueret over internettet som MP3-filer. De har kilet sig ind i vores hverdag og bruges gerne, når vi transporterer os rundt fra sted til sted, dyrker sport eller suser rundt med støvsugern i hjemmet.
- For at skabe plads til podcastbrugen i hverdagen mellem arbejdet og sociale aktiviteter har vi set, at mobilitet og mobil podcastbrug er afgørende for brugerne. 12 ud af 13 brugere anvender primært deres mobile MP3-afspiller som alternativ deres bærbare computer. Ude hører brugerne typisk podcasts under transport, eller når de løber en tur eller lufter hunden. Hjemme hører de typisk podcast under praktiske gøremål som rengøring, opvask eller i vaskekælderen, siger Mette R. Thomsen og Louise Starklint fortsætter:
- De fleste brugere i undersøgelsen tilrettelægger deres podcastbrug i mere eller mindre faste brugsrutiner. Flere planlægger meget nøje, hvilke podcasts der passer til hvilke brugssituationer. For eksempel lyttes der til korte podcasts på metroturen, og en længere podcast passer måske bedre til den længere gåtur. Brugssituationen bestemmer altså også hvilke podcast, vi vælger at lytte til.
For Mette R. Thomsen og Louise Starklint var det interessante spørgsmål, hvordan podacast bliver brugt af brugerne.
- For os begge var spørgsmålet, om podcasting tilbyder helt nye måder at tilgå og anvende radiomediet på. Og så at podcasting stadig er meget nyt og omtalt blandt it- og mediefolk, og at det lige netop derfor er relevant med en undersøgelse og forståelse af den aktuelle brug, så podcasting som nyt medie også forstås ud fra, hvordan det bruges i hverdagen og ikke kun, hvordan det kan bruges.

Undersøgelsen viser, at brugerne af podcasts kan inddeles i tre typer.
- Der er den selvstændige programplanlægger, der primært bruger podcasts som en ny mulighed for at tilgå og genopdage gamle programpræferencer, som oftest er DR. Der er den selektive interessebruger, for hvem udenlandske nicheprogammer imødekommer deres behov for interessespecifik viden. Endelig er der den teknologifascinerede bruger, for hvem udforskningen af podcastportaler og adgangen til diverse nye indholdsformater i sig selv er fascinerende, fortæller Mette R. Thomsen.
Fælles for de tre typer af brugere er, at de føler, at de har pligt til at lytte til de programmer, de har hentet ned fra nettet.
- Flere brugere føler sig forpligtede til at få afspillet de podcasts, de abonnerer på, ellers kan det give stressfornemmelser. Derfor er brugerne opmærksomme på ikke at downloade mere, end de har tid til at høre, siger Mette R. Thomsen.

Det er hovedsageligt producenter og distributører af indhold til nye medier, der kan have fuld glæde af specialets konklusioner. I fremtiden, mener Mette R Thomsen og Louise Starklint, at producenterne skal arbejde mere med at få brugervenlighed ind på de portaler, hvor de henter podcasts. Desuden skal indholdet tilpasses, at lytterne bruger podcasts, når de er på farten.
Louise Starklint arbejder freelance med brugervenlighed og tekstformidling på hjemmesider, men vil gerne arbejde med crossmedia-produktion. Mette R. Thomsen har gennem de seneste tre år realiseret webprojekter som selvstændig. Fremover vil hun gerne beskæftige sig med indhold og udvikling af mobile og interaktive medier.

Computerworld taler jævnligt med studerende på de højere it-uddannelser om indhold og brug af deres specialer. Mette r. thomsen og louise starklint har skrevet om podcast.

Hvad er dit speciale?
Har du skrevet et speciale, er du i gang med et, eller kender du nogen, der skriver på et interessant speciale på en af it-uddannelserne, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til specialeskriverne@cw.dk.

OriginalModTime: 08-02-2007 15:03:23




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere