Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. januar 2007.
ngn Tale, data, videotjenester og tv smelter sammen i disse år i nye IP-baserede net. I kampen om kontrollen med de nye net tørner to verdener sammen. Her står den traditionelle telebranche over for en udfordring fra internetverdenen.
British Telecoms Next Generation Network, et fuldt integreret IP-netværk til 30 millioner husstande, er spydspidsen i en global netværksrevolution, der vil samle al elektronisk kommunikation i et enkelt net. De nye net giver telebranchen en mulighed for at presse internetselskaberne i kampen om kontrol med cyberspace.
London: Det er usikkert, om navnet Laura Wess vil gå over i teknologihistorien på linje med Alexander Graham Bell. Men muligheden foreligger.
I april 1876 foretog den skotske opfinder Bell det første egentlige opkald på sin nyopfundne telefon. Godt 130 år senere, i november 2006, blev Laura Wess, en walisisk skolepige, den første til at ringe over British Telecoms 21st Century Network, der ifølge dets fortalere vil revolutionere kommunikationen over de kommende år.
Det britiske net, der ofte omtales som 21CN, er det mest ambitiøse, europæiske bud på et såkaldt Next Generation Network, eller NGN: Et fuldt integreret IP-netværk, som skal overflødiggøre meget af den eksisterende tele-infrastruktur og åbne for et hav af nye tjenester.
350.000 kunder i Wales er BT ved at flytte til 21CN, og inden for de næste 5 år planlægger man at flytte alle 30 millioner kundetilslutninger i Storbritannien over på IP-platformen. Prisen for projektet er mere end 100 milliarder kroner.
- Vi skaber et enkelt sammenhængende IP-netværk, hvor vi i dag alene i Storbritannien har 16 forskellige netværk, siger Daryl Dunbar, BT's direktør for indholdstjenesterne på det nye net.
- 21CN samler det hele på en platform, reducerer omkostningerne og leverer produkterne hurtigere, fortæller Daryl Dunbar til Computerworld.
Denne rationalisering kan give omkostningsbesparelser på mere end 10 milliarder kroner om året, forventer BT.
NGN giver samtidig teleselskaberne en historisk chance for at komme i offensiven i kampen om at forme fremtidens IP-baserede kommunikation i skarp konkurrence med internetselskaber som Google og Skype.
Der bliver tale om en slags ‘klodernes kamp' - for den nye generation af netværk befinder sig lige i snitfladen mellem to principielt forskellige typer netværksorganisation, påpeger John Horrocks, konsulent for den britiske regerings handelsministerium, Department of Trade and Industry.
- Det er en slagmark, hvor den gamle verden af teleoperatører tørner sammen med internettets nye verden, siger John Horrocks til Computerworld.
Med sit net har BT lagt sig i spidsen i teleselskabernes NGN-kapløb. Men også nordiske spillere som TDC og TeliaSonera er i færd med at udvikle NGN-projekter, og BT's aktiviteter på området bliver fulgt med stor interesse i hele telebranchen.
Hos den britiske telegigant regner man med at høste de maksimale gevinster fra den teknologiske digitaliseringsbølge, fordi man er så tidligt ude.
- Vi vurderer, at den digitale netværksbølge forløber frem til 2020. Derfor skal man reagere hurtigt, hvis man ikke vil gå glip af dette ‘window of opportunity,' siger Peter Atterfjäll, senior manager hos British Telecom Global Services i Norden.
De nye, IP-baserede net opfattes af mange iagttagere som intet mindre end et teknologisk paradigmeskift på netværksområdet.
- Det afgørende ligger i en sammensmeltning af fastnettet og det mobile net, tale og data, data og indhold og vigtigst af alt it- og telekommunikation, siger Dan Bieler, analytiker hos de engelske tele-konsulenter Ovum.
Kabelspagettien, der i dag består af de mange forskellige netværk, som hver for sig fremfører separate tjenester, forvandles til en slags lasagne, hvor alle tjenester nu vil blive transporteret over det samme net.
Det vil på mange måder ændre kommunikationsverdenen, fordi et fuldt integreret net forskyder magten fra nettets kerne til dets udkant.
Et eksempel kan være betalings-tv, hvor en operatør (såsom TDC Kabel TV, eller
TeliaStofa) i dag køber programmet hos udbyderen, binder det sammen med en række andre kanaler i en pakke og transporterer det hele vejen ud til forbrugeren, der måske ligefrem har udbyderens set-top box stående hjemme i stuen.
- I vertikalt integrerede netværk kan tjenesteudbyderen eller netværksoperatøren selv kontrollere slutbrugerens udstyr, påpeger David Levy, fra British Broadcasting Corporations strategienhed.
- NGN tilbyder derimod et valg mellem forskellige adgangsveje og tjenester, siger han.
Med et NGN kan forbrugeren principielt selv vælge direkte mellem programudbyderne, der til gengæld har uhindret adgang til de potentielle kunder efter de samme principper, som i dag strukturerer internettet.
I et NGN tørner to meget forskellige former for organisering af kommunikation sammen.
På den ene side står den traditionelle, vertikale telemodel, hvor et selskab ‘ejer' kunden via ‘last mile'-forbindelsen, altså kontrollerer adgangen til nettet. Samtidig forestår teleoperatøren transporten af trafikken på det bagvedliggende net og tilbyder oftest egne tjenester (fra almindelig taletelefoni til komplekse multimedietjenester).
- Her drejer telekommunikation sig om at skabe værdi, siger telekonsulenten John Horrocks.
På den anden side finder man internettets horisontale organisationsform, hvor al kommunikation - uanset om det er en e-mail, en video download eller en VoIP-samtale - fremføres over IP-nettet. Der kan man så få adgang via mange forskellige platforme - fra dial-up eller ADSL over en kobberlinje, over fiber eller gennem 3G-telefoni og WiFi.
- Her er telekommunikation bare en transport-tjeneste, siger John Horrocks.
I udgangspunktet vil NGN-netværk, som det BT arbejder på, lægge sig op ad internettets funktionsmåde.
- 21CN opererer uafhængigt af, hvordan brugeren får adgang - om det er over kobber, fiber, eller trådløst gennem WiFi og WiMAX, siger Daryl Dunbar fra BT.
Uproblematisk er den udvikling ikke for teleselskaberne, der i takt med IP-nettenes vækst bliver presset både oppefra og nedefra i en slags knibtangsbevægelse, påpeger Peter Cochrane, tidligere chief technology officer hos BT.
- De store centraler vil blive erstattet med IP-netværk, og traditionelle omstillinger vil tabe kampen med kontorbaserede Local Area Networks og Wide Area Networks, siger Peter Cochrane.
Teleselskaberne er dog ikke til sinds at skrotte den forretningsmodel, de har levet på i over 100 år for bare betingelsesløst at overgive sig til internettet.
Deres NGN-projekter bringer telekommunikationen ind i internet-alderen, men der skal mere end lidt Skype-agtig gratissnak til at forrente de enorme investeringer selskaberne pløjer i jorden i disse år.
- Det, vi kan tilbyde, er langt bedre. Det er et skræddersyet netværk med Quality of Service, mens det andet er en tjeneste på en ‘best effort' basis, påpeger Daryl Dunbar fra British Telecom.
- Jeg forestiller mig, at der bliver tale om en buket af tjenester snarere end bare billige samtaler, siger han.
Han peger på videotelefoni, videokonferencer, storage, software og tjenester på nettet som nogle af de applikationer, der vil blive succesfulde på NGN-platformen.
Ikke alle er dog lige overbeviste om, at de ambitiøse NGN-projekter vil vise sig kommercielt gangbare.
- Teleselskaberne er ‘control freaks', når de designer deres NGN. Nettene er langt mere komplicerede og kostbare end internettet, siger John Horrocks.
- Jeg er ikke sikker på, at det giver økonomisk mening, tilføjer han.
Der lurer også andre problemer end de rent økonomiske. For selvom NGN-udviklingen er en triumf for IP-platformen, der bliver grundlaget for al elektronisk kommunikation, kan det også blive en slags glidebane hen mod en segmentering af internettet.
Med deres NGN-initiativer kan teleselskaberne nemlig skyde et lag ind, hvor de så at sige bestemmer farten. Det kan, i værste fald, indvarsle et brud med hele logikken i internettets åbne arkitektur ved at skabe et internet med to klasser.
Men BT's Daryl Dunbar slår syv kors for sig, når talen falder på risikoen for at de forskellige NGN'er skal blive isolerede øer i internet-havet.
- Vi håber, andre etablerede selskaber vil gøre som os og basere sig på åbne standarder, slutter han.
Faktaboks:
Hvad er et Next Generation Network?
International Telecommunications Union, ITU, der står for en stor del af det internationale standardiseringsarbejde på teleområdet, definerer et Next Generation Network (NGN) på følgende måde: "NGN er en pakke-koblet arkitektur, der muliggør fremførelsen af både eksisterende og nye tjenester gennem en løst forbundet, åben og konvergeret kommunikations-infrastruktur."
Man kan også sige det lidt mere jordnært: Et NGN er et netværk, hvis kerne og grundlæggende infrastruktur baserer sig på IP-teknologi. Det kan formidle alle former for elektroniske tjenester - tele, data, video,
you-name-it - og brugerne kan få adgang ved hjælp af mange forskellige mobile og faste terminaler.
Faktaboks:
Dansk NGN-debat skudt i gang
Next Generation Networks er måske ikke et emne, der endnu står helt øverst på de danske teleselskabers dagsorden, men hos IT- og Telestyrelsen ser man udviklingen som et af de kommende års vigtige temaer på det regulatoriske område.
Derfor lancerede man sidste år en høring om emnet, fortæller Jesper Fejerskov, specialkonsulent i styrelsens markedskontor.
- Formålet med høringen er at afklare de regulatoriske udfordringer i forbindelse med NGN-udviklingen, der allerede er i gang og vil tage til i de kommende år, siger Jesper Fejerskov.
Og at der er udfordringer forude, kan der ikke være tvivl om.
- NGN får en række konsekvenser i forhold til den traditionelle teleregulering, der følger de produkter, som reguleres. For i et NGN adskilles tjenesterne og netværkene, siger Daryl Dunbar fra British Telecom.
Foreløbig er den danske proces mundet ud i et høringsnotat, der kommer til at indgå i et bredere, såkaldt strategisk eftersyn af telelovgivningen over de kommende måneder.
IT- og Telestyrelsen planlægger - sammen med ITEK, IT-Branchen og Telekommunikationsindustrien - at afholde en konference om NGN-udviklingen den 28. februar.
Billedtekst: Slagmark Markedskonvergensen bevirker, at tiden som enten internet-, tele- eller radio/tv-udbyder snart er slut. I stedet skal selskaberne udbyde alt slags indhold. Samtidig vil der heller ikke være forskel på de platforme, indholdet bliver udbudt på. Kredsløb og sendenet konvergerer med det pakkekoblede net. De to slags konvergenser betyder, at de gamle internetselskaber og de gamle teleselskaber vil stå direkte over for hinanden i kampen om kunderne. Illustration: John Horrocks
.
Dette er den sidste artikel i serien om Fremtidens internet. De tidligere artikler var: "Kampen om internettets sjæl", Computerworld nr. 20, 26. maj 2006.
"Menneske møder maskine - og sød musik opstår",Computerworld nr. 26, 7. juli 2006.
"Internettets fremtid trues af manglende investeringer" og "Global strid om kontrollen over internet", Computerworld nr. 35, 29. september 2006.
"Europa skal opruste på internettet", og "Global tovtrækning om internettet", Computerworld nr. 36, 3. november 2006.
OriginalModTime: 11-01-2007 14:23:53
