Forbrugerrådet ønsker bedre mærkning af it

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. januar 2007.


Udsigterne til en tvungen energimærkning af it-udstyr vækker glæde i Forbrugerrådet. Organisationen håber dog på en bedre mærkning, end producenterne bruger i dag.

Forbrugerrådet hilser en tvungen energimærkning velkommen, men ser samtidig mulighed for forbedringer i den ordning, som seks computerproducenter i dag frivilligt retter sig efter.
Udmeldingen kommer, efter Computerworld i sidste uge kunne fortælle, at der i Folketinget er flertal for at sidestille it-udstyr med hårde hvidevarer, hvor energimærkning har været lovpligtig i årevis.
Det har givet stor succes, og i en undersøgelse foretaget for Computerworld af analyseinstituttet Userneeds svarer 87 procent af de flere end 1.500 adspurgte, at elforbruget spiller en rolle for dem, når de køber hårde hvidevarer. Kun 45 procent gør sig samme overvejelse, når det er computere og ikke køleskabe, der bliver handlet.
- Der er noget, der tyder på, at den her frivillige ordning ikke dur. Det kan godt være, branchen siger, den dækker 80 procent, men det er ikke noget, man ser ude i butikkerne, og det er heller ikke noget, forbrugerne kender til, siger Claus Jørgensen, miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, med henvisning til Computerworlds undersøgelse, der viser, at 51 procent af de adspurgte ikke kender den eksisterende frivillige mærkning.

Den kritik tror man ikke på i Elsparefonden, der står bag den mærkningsordning, der i dag omfatter seks af it-branchens store producenter. Tværtimod mener sekretariatschef Göran Wilke, at ordningen er godt på vej til at blive den samme succeshistorie, som mærkning af hårde hvidevarer er.
- Udbredelsen og kendskabet til mærket er på højde med det niveau, som mærkningen af hårde hvidevarer havde opnået efter tre år. Succesen for A-mærkningen af hvidevarer skyldes netop det lange seje træk igennem 10 år, siger han, og afviser behovet for at tvinge producenterne til at mærke deres it-produkter.
Alligevel kan en tvungen ordning være på vej, og transport- og energiminister Flemming Hansen (K) kan se frem til et besøg fra Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo, der med et flertal af Folketinget i ryggen ønsker at diskutere emnet med ministeren.

Det vækker glæde hos Forbrugerrådet, der gerne ser, at parterne benytter lejligheden til at videreudvikle ordningen, så den bliver nemmere for forbrugerne at forstå. Miljøpolitisk medarbejder Claus Jørgensen mener, at ordningen burde være en forlængelse af den A-mærkningsordning, der i mere end 10 år har siddet på køleskabe og frysere.
- Der er ingen tvivl om, at hvis man valgte den løsning, så ville de fleste kende den med det samme. Man ville kunne udnytte, at mærket har været der i mange år på andre produkter, siger han.

Faktisk har Elsparefonden allerede gjort sig overvejelser om at ændre på mærket, fortæller Christian Lüders, der er projektleder i Elsparefonden, og har arbejdet med den ordning, som fonden siden 2004 har haft med it-producenterne. Et nyt mærke skal fremover gøre det nemmere for forbrugerne at vælge den energieffektive it.
- Vi vil gerne have et mere entydigt brand, så vi ikke sender flere mærker ud. Dermed får vi en større genkendelighed. Vi har et generelt anbefalingsmærke, der snart kommer ud, og det vil vi brande fremover, siger han.

Billedtekst: energifråds Når kontoret sover, og alle medarbejdere er gået hjem, fortsætter kontorudstyret sit arbejde på standby, og det koster tusindvis af ekstra kroner på elregningen. Foto. Claus Peukert.

OriginalModTime: 11-01-2007 14:01:41




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel