Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. januar 2007.
Selvom mange it-chefer oplever et klart behov for nyt storage-udstyr, skal virksomheden sørge for at gøre sig helt klart, hvad det nye udstyr skal bruges til. Skal det blot skabe nye besparelser, eller skal man bruge udstyret i en egentlig offensiv strategi, der giver virksomheden mere indtjening?
Kommunalreform, nye regioner, større sygehuse, finansektoren og generel økonomisk fremgang i alle brancher øger behovet for storage-udstyr i mange brancher. Mange virksomheder står dermed over for stigende krav til storage og efterspørgsel efter mere kapacitet. Samtidig bliver den rigtige storage-løsning mere og mere nødvendig, hvis en virksomhed skal fastholde og udvikle sin konkurrencedygtighed og markedsposition.
Hvad er det for nogle spørgsmål en virksomhed skal stille sig selv, når den skal vælge storage? Storage-leverandører peger på, at det først og fremmest er vigtigt at gøre sig klart, hvad formålet med den nye investering i storage er. Skal man blot imødekomme et momentært behov for mere lagerkapacitet, eller skal man vælge en mere offensiv strategi og udnytte storage-investeringen til at opnå nye konkurrencefordele ved at optimere arbejdsgangen i virksomheden med inddragelse af den nye storage-infrastruktur?
Med andre ord - skal man det gøre som man plejer, bare billigere, eller skal man gøre tingene bedre og både opnå omkostningsreduktion og mere omsætning og indtjening?
Det er de helt centrale spørgsmål for virksomheder, der står over for at skulle investere i nye storage-enheder.
Et centralt værktøj til at besvare dette spørgsmål med er en business case.
- Det er vigtigt, at virksomhedens business case har et afklaret formål med storage-investeringen. Dertil skal det totalt set blive billigere, selvom initial-investeringen er større, og samtidig skal man kunne forudsige de ændringer, der hele tiden sker i firmaet. Der vil altid komme nye projekter, og de skal kunne indeholdes i løsningen, siger Erik Roesgaard, der er storage-produktchef hos Fujitsu Siemens.
- Desuden skal business casen tage stilling til, om man skal udskifte det gamle storageudstyr, eller om man kan bruge det i et nyt storage-layout, helt eller delvist, siger Erik Roesgaard.
Han mener, at virksomheden, som en del af arbejdet med business casen, også skal forsøge at forudsige storage-behovet minimum 11-12 måneder frem.
- Det efterfølgende år kan man så se, om det er for meget eller for lidt og så justere ind. Langt de fleste virksomheder har en langt større datavækst, end de selv tror, siger Erik Roesgaard.
Han foreslår, at virksomhederne foretager en vurdering og en gennemgang af, hvad der er sket af udvikling i virksomheden de seneste fem år, og hvad det er for en type storage, der har været brug for. På den baggrund kan virksomheden komme med et bud på, hvad den skal bruge de næste år.
Han suppleres af Bjarne Madsen, Hewlett-Packard og nordisk formand for storage-organisationen SNIA (Storage Networking Industry Association).
Han mener, at virksomhedens business case skal være robust i forhold til at kunne forudsige virksomehedens fremtidige behov.
- En business case vil typisk variere meget fra kunde til kunde. Typisk vil man fokusere på en forbedret økonomi set over en periode på eksempelvis tre år. Andre kunder bygger en business case på eksempelvis compliance. En lovgivningsmæssig nødvendighed, hvor økonomi er sekundært, siger Bjarne Madsen.
Første skridt for virksomheden er altså at udarbejde en business case, der kort og godt besvarer spørgsmålet: Hvorfor skal vi investere i mere storage-udstyr?
Når man har besvaret dette spørgsmål, skal der en mere konkret operationalisering af investeringen til. Her skal man beskrive de krav og specifikationer, som storage-udstyret skal opfylde for at opfylde de mål og ønsker, som business casen beskriver. Her kan det eventuelt være relevant for visse virksomheder at indrage ekstern, uafhængig konsulentbistand, hvis storage-investeringen er tilpas stor eller kompleks.
Når kravene således er beskrevet konkret, er man klar til at begynde at screene markedet for løsninger og potentielle leverandører.
Når man har fundet en leverandør, som man mener kan levere det ønskede, skal det indgåes en aftale om levering og løbende support og justering.
Bjarne Madsen mener, at det kan være nyttigt at basere sine aftaler med leverandørerne på service level agreements (SLA).
- Der må være Service Level Agreements i forhold til de applikationer, som skal køre på serveren og storage. Her bør defineres oppetidskrav, økonomisk konsekvens af eventuel nedetid, maksimum tilladte restore-tid og så videre. På grund af den store datavækst er det ligeledes nødvendigt at se på løsninger, som indeholder designprincipper som skalerbarhed, standardisering og simplificering, siger Bjarne Madsen.
- Når kravspecifikationer er fastlagt gennem SLA'er, vil dette sammen med leverandøren kunne bruges til at vælge og implementere den rigtig storageløsning, siger han.
Erik Roesgaard mener, at det derudover er vigtigt, at den leverandør og løsning, som virksomheden ender med at vælge, tilbyder en tilpas stor fleksibilitet.
- Man skal sørge for at få en ordentlig skalerbarhed. Normalt har man et antal servere med et antal storage-enheder tilordnet. Når den ene server skal udvides, vokser eller der sker nye ting i virksomheden, kan man ikke altid flytte storage. I stedet skal man have en pool at tage fra, siger han.
- Selv om priserne på storage falder, kan det være uhensigtsmæssigt at købe en løsning, som er for billig. Forstået på den måde, at den kan være dårligere målt på ydelse og layout, når man skal til at udvide, siger Erik Roesgaard.
Erik Roesgard mener, at der efterhånden er en god forståelse for, at storage ikke kun er et spørgsmål om teknik og besparelser, men at storage er et offensivt værktøj i forretningen, som skal bruges aktivt i forhold til at skabe mere indtjening, fremfor blot at give besparelser. Altså at virksomhedernes kommercielle ledelse ser storage som et redskab også for dem, og ikke bare et redskab for it-afdelingen.
- Virksomhederne vil gerne udnytte den viden, der ligger i data. Data bliver mere og mere værdifulde, og der er stigende fokus på, at det kan udgøre en konkurrencemæssig forskel, om man er god eller dårlig til at udnytte sine data og dermed den viden, som man har i sin storage, siger Erik Roesgaard.
- Nogle virksomheder er meget opmærksomme på den værdi, data udgør, andre ser blot storage som en driftsopgave til et antal kroner pr. gigabyte
Erik Roesgaard mener dog, at det er svært at opgøre den værdi, data udgør for virksomheden og dermed, hvor meget den kan forsvare at bruge på storage.
Han suppleres af Bjarne Madsen, der også peger på datas værdi for forretningen og på vigtigheden af, at man indretter sin storage-løsning, så udnyttelsen af dataene i forretningsmæssig øjemed bliver optimal.
Han mener desuden, at virksomhedernes storage-løsninger også skal være forberedt til at kune følge med virksomheden og forretning, efterhånden som den forandrer sig.
- Virksomheder sælger fra eller køber op og skal derfor være istand til hurtigt at foretage relevante it-ændringer. På samme måde skal implementering eller udvidelse af applikationer kunne gøres hurtigt og nemt, uden afbrydelse af brugernes adgang til dem, siger Bjarne Madsen.
Det er primært den enorme vækst af data igennem de senere år, sammenholdt med lovmæssige krav til behandling af data, der bærer storage frem lige nu, og som har gjort storage og data management til en udfordring for de fleste.
- Væksten af data er på cirka 50 procent pr. år hos de fleste virksomheder, og der er ikke nogen faldende tendens i sigte, vurderer Bjarne Madsen.
Dertil peger han på ting som digitaliseringsprojekter, internet og mobilitet som kilder til datavæksten.
Bjarne Madsen peger på ekstern storage via netværk som en mulighed for mange virksomheder til at opnå mere lagerkapacitet til en overkommelig pris.
- Hvis man ser bort fra de helt små server-/storagemiljøer er ekstern storage et hit af mange årsager. Der findes forskellige løsninger i form af SAN/IP, SAN eller NAS/iSCSI løsninger. Løsninger, som ofte komplementerer hinanden, siger han.
Både Bjarne Madsen og Erik Roesgaard peger også på virtualisering som et område i vækst:
- Virtualisering i SAN kan sammenlignes med virtualisering på server- niveau. Et spørgsmål om at optimere sin ydelse, hvor man til stadighed udnytter de eksisterende resourcer optimalt. Absolut et område, som vi vil se brede sig i storage-enterprise miljøerne, siger Bjarne Madsen.
Erik Roesgaard: - Inden for den grænse, som alle storage-systemer har, uanset om den så er på 15-20 terabyte eller 100-200 terabyte, kan man i dag i langt de fleste tilfælde tilføje storage med et museklik. Typisk opererer man fuldt virtuelt, og derfor taler man heller ikke længere om antal diske, men om kapaciteter.
Både Bjarne Madsen og Erik Roesgaard peger på behovet for ILM (information lifecycle management) som et værktøj til at dæmme op for den stigning i storage-behovet, som datavæksten bevirker
ILM er teknologier og software, der kan sortere, indeksere og placere data på de rigtige medier alt efter, hvor værdifulde dataene er for virksomheden, og hvor tit de bruges. Forstået på den måde, at jo højere dataene er i værdikæden, jo hurtigere og dyrere storage kan virksomheden dermed forsvare at bruge på dem.
- ILM bliver ved med at være vigtigt i fremtiden. ILM-løsninger, som blandt andet e-mail-arkiveringsløsninger eller filarkiveringsløsninger bliver i dag implementeret i virksomheder i markant stigende grad. Som beskrevet i ILM-definitionen er ILM ikke kun specifikke produkter men i høj grad også udarbejdelse og implementering af en overordnet ILM-strategi, som derved indfører de nødvendige processer i virksomheden. Ligeledes er en dataanalyse med klassificering af data i henhold til forretningsværdi en nødvendighed for at kunne definere processer og eventuelle arkiveringspolitikker. Netop disse to punkter er et område, som der bør sættes væsentligt mere fokus på i virksomhederne, siger Bjarne Madsen.
- Der er mange væsentlige grunde til, at ILM er både interessant og mere og mere en nødvendighed. Omkring dataklassificering og en egentlig ILM-strategi er der i de fleste tilfælde brug for konsulentassistance. Det er vigtigt at komme igang så hurtigt som muligt. Behovet vil kun være stigende i fremtiden, siger Bjarne Madsen.
Faktaboks:
Information Lifecycle Management (ILM)
Information lifecycle management (ILM) bygger på den grundlæggende tankegang, at ikke alle data i virksomheden er lige vigtige. Med ILM klassificerer man data, så de bliver arkiveret i forskellige lagringssystemer. Efterhånden som data bliver ældre og dermed kommer længere ned i livscyklussen, arkiveres de på et billigere lagringssystem.
Derfor vil en bruger, der ønsker at få fat i et arkiveret dokument, opleve, at det tager længere tid at indlæse dokumentet, eller at dokumentet i de mest ekstreme tilfælde skal hentes fra en båndbackup. Fordelen for virksomheden er, at man kan spare på investeringerne i lagringssystemer med høj ydelse.
Faktaboks:
SNIA's definition på ILM
Storageorganisationen SNIA (Storage and Network Industry
Association) udgav i 2004 en definition på ILM:
"ILM består af politikker, processer, praksis og værktøjer, der anvendes til at tilpasse forretningsværdien af information med den mest passende og omkostningseffektive it-infrastruktur fra tidspunktet, informationen bliver født, til dens destruktion".
Billedtekst: lagerkapacitet Det er primært den enorme vækst af data sammenholdt med lovmæssige krav til behandling af data, der bærer storage frem lige nu, og som har gjort storage og data management til en udfordring for de fleste, mener Bjarne Madsen, nordisk formand for storageorganisationen SNIA (Storage Networking Industry Association).
OriginalModTime: 17-01-2007 13:14:31
