Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. januar 2007.
kortrevolution En ny beregningsmotor er kernen i en decideret kortrevolution. Nordea og Danske Bank måtte takke nej til opgaven, men to mindre finanshuse klarede opgaven. Lån & Spar Bank vurderer, at det er et skridt mod dankortets endeligt.
De to små finansvirksomheder SDC og Lån & Spar Bank har skabt et nyt grænseoverskridende plastickort, der både fungerer som kreditkort og rabatkort. De to finanshuse har dermed klaret en opgave, som markedets kæmper måtte takke nej til. Her er historien om en dansk kortrevolution.
Da Hans Ryberg i 2003 indtog chefkontoret i Lærernes Indkøbscentral (LIC) i Herlev arvede han en uløst, men højtprioriteret opgave: At få smækket LICs medlemskort, der giver adgang til rabatter i en række detailbutikker, sammen med lærernes særlige rabatkort til Q8 tankstationerne. Senere blev det besluttet at pakke hele herligheden ind i et Mastercard-kreditkort.
Så svært kunne det vel ikke være, tænkte Hans Ryberg. At samle flere kort i et enkelt kort er ikke ligefrem en verdensnyhed. Dankortet kører jo for eksempel sammen med Visa, og SAS har parret sit Eurobonuskort med blandt andet Diners Club.
Det viste sig at være svært. Man har aldrig tidligere lagt tre forskellige kort sammen og udstyret kortet med en såkaldt dynamisk loyalitetsfunktion - en rabatberegner - der oven i købet fungerer i både Danmark og udlandet.
- Jeg bar projektet rundt til vores bankforbindelser, blandt andet Danske Bank, og forelagde dem opgaven. De syntes, det var et meget spændende projekt, men da det kom til stykket, var opgaven for stor en mundfuld. De kunne i hvert fald ikke afse ressourcer til det, erindrer Hans Ryberg.
Nordea fik også buddet og takkede ligeledes nej. Ja, faktisk takkede de fire største pengeinstitutter i Norden noget overraskende nej til opgaven.
I efteråret 2004 fik Hans Ryberg alligevel bid. Danmarks bare 23. største pengeinstitut, Lån & Spar Bank, ville gerne vise de store, hvordan sådan en sag skulle tackles.
Sammen med SDC Udvikling, der udvikler it-systemer til pengeinstitutter i ind- og udland, forpligtede den lille sparekasse sig til at styre kortprojektet - et projekt, der viste sig at være rigtig stort. 10 parter i Danmark og Sverige var involveret, og på et tidspunkt under det toårige projektforløb sad der ikke færre end 23 projektgrupper.
- Ja, det lyder jo vildt, at vi gik med, når Danske Bank og Nordea gav udtryk for, at de ikke kunne levere. Vi var også godt klar over, at det ville tage tid og ville være svært. Men når det i sidste ende kunne lade sig gøre, var det fordi alle parter kunne se forretningsmulighederne og derfor havde en stor interesse i at gennemføre ideen, siger administrerende direktør Peter Schou fra Lån & Spar Bank.
Der skulle altså, med Peter Schous ord, være en oplagt businesscase for alle parter for at få projektet til at rulle.
Set fra Lån & Spar Banks vinkel gav det nyudviklede kort en mulighed for at booste deres forholdsvis nyetablerede (2001) kortforretning. LIC-kortet kommer trods alt ud til 290.000 potentielle kunder, hvoraf 115.000 er medlemmer af det svenske Lärarnas Inköpscentral.
Og i kulissen venter bilistorganisationen FDM med sine 229.000 medlemmer på at få en lignede løsning med Lån & Spar Bank og dermed endnu en vitaminindsprøjtning til Lån & Spars Mastercard-forretning.
Den centrale udvikler på kortet, SDC Udvikling, var på deres side interesseret i de nye markedsmuligheder, den nye teknologi efterfølgende kunne kaste af sig - ikke mindst i udlandet. SDC har selv fra bunden udviklet den regnemaskine, der gør det muligt at beregne og videresende oplysninger om de rabatter, kunderne får, når de handler i en LIC medlemsbutik.
Men man skal heller ikke undervurdere det faktum, at Danske Bank-koncernens mange udenlandske opkøb - senest med købet af finske Sampo Bank - har været fulgt med en vis ængstelse af it-selskaber som SDC Udvikling. En ængstelse, som tvinger de mindre spillere til at tænke på ekspansion.
- Det særligt spændende i dette kort er, at det kører over grænserne, og det er en af de væsentlige grunde til, at vi er gået hårdt ind i det. Som udgangspunkt er it-udgifterne i de nordiske lande meget ens. Men man kan som virksomhed opnå store driftsfordele ved at gå på tværs af grænserne. Og med den fart Danske Bank-koncernen ruller sin it-platform ud i Norden, kan man da godt frygte, at den ender med at tromle os andre ned, siger administrerende direktør Erik Jakobsen fra SDC Udvikling.
Intensiv udvikling hos PBS, var også nødvendigt. I begyndelsen havde man ganske vist hos PBS svært ved at tro på, at man kunne skabe et sådant vidunderkort, men valgte at gå aktivt ind i projektet. I grunden har det været afgørende for levedygtigheden, at PBS har stillet sin infrastruktur til rådighed. Uden den omkostningseffektive infrastruktur i baghånden ville det blive alt for dyrt at afvikle transaktioner.
PBS har til opgave at sende transaktionerne og oplysningerne de rigtige steder hen, så de kan bruges til at beregne LIC-rabatterne over for medlemmerne og få afregnet de tilknyttede forretninger korrekt.
- Det er mere avanceret end som så. Forretninger kan have forskellige bonusopgørelser, alt efter hvilken vare du køber. Derfor skal der sendes en specifik fil fra den enkelte forretning til den, der beregner loyaliteten. Det er SDC, der har udviklet regnemaskinen til det her, og det er bestemt et initiativ, der vækker en stor interesse og skaber ekstra transaktioner til PBS. Der er det, vi lever af, siger underdirektør Susanne Brønnum fra PBS.
Opgaven med at udvikle kortet var sværere, end man skulle tro.
På overfladen minder det nye LIC-kort om et SAS Eurobonus med tilknyttet kreditkort, men de involverede parter måtte ud i en række af innovative løsninger, der ikke er set før på det danske kortmarked.
Tag bare det grænseoverskridende element. En af de væsentlige nyskabelser er, at kortet kan bruges på tværs af den dansk/svenske grænse. LIC stammer oprindeligt fra Sverige, men de danske medlemmer er i overtal. LIC håber, at kunne ekspandere kraftigt i Sverige, når de svenske lærere nu får et kort, som de kan bruge både i LIC's danske og svenske detailbutikker.
Betalingerne ryger ind over de almindelige kortterminaler i Danmark og Sverige, og mens man benytter pengeinstitutternes fælles infrastruktur, PBS i Danmark, er det Mastercard, der står som den fælles indgang i Sverige. Den vender vi tilbage til.
En væsentlig nytænkning er selve den intelligente regnemaskine, der holder styr på rabatterne. Og den har det krævet blod, sved og tårer at udvikle, ifølge projektchef Claus Brorholt fra SDC Udvikling. Han har siddet som fjederen i midten, der skulle holde sammen på det hele.
- Vi skulle udvikle to nye systemer inden for det eksisterende kernesystem. Dels et, der kunne håndtere grænseoverskridende betalinger med LIC-kortet, dels et system, der dynamisk kunne håndtere loyalitetsrabatter og splitte afregningen op derefter. Vi skal kunne spille op mod alle interessenter, uanset hvor de kommer fra, og beregne rabatter, uanset hvor de kommer fra, siger Claus Brorholt. Et sådant system kaldes acquire split.
Systemet er desuden integreret med internettet. Så hvis man er privatkunde i Lån & Spar Bank - eller den svenske samarbejdspartner Sparbanken Finn - har man samtidig direkte adgang til en netbaseret loyalitetsbank, hvor man løbende kan følge brugen af kortet.
- Det vil for eksempel kunne håndtere den rabat, du får, hvis den lokale cafe holder Happy Hour, og man vil også kunne udvide skaren til at omfatte alle mulige loyalitetsprogrammer i Danmark eller udlandet. Du vil med det samme kunne se dine indkøb og de optjente rabatter på netbanken, uanset om de regnes i kroner og øre, point, procenter eller point, siger Lån & Spars direktør Peter Schou.
Egentligt var det slet ikke meningen, at der også skulle bygges et Mastercard oven på LIC-kortet. Men paradoksalt nok viste det sig at være den mindst komplicerede løsning på grund af den svenske bankinfrastruktur.
Svenskerne har i modsætning til Danmark, hvor betalinger kører over PBS, en række konkurrerende systemer. Hele ni infrastrukturselskaber afvikler betalinger i Sverige.
Det betød, at man i princippet skulle ud at forhandle ni forskellige kontrakter på plads, for at medlemmerne kunne anvende kortet overalt i de svenske LIC-butikker.
- Det var en af de større barrierer, vi stødte på. Vi kunne se, det ville blive afsindigt belastende og tungt at bruge ni samarbejdspartnere. Det ville øge kompleksiteten enormt, det var ikke en farbar vej. Så opstod tanken, at man kan kunne anvende Mastercard som rygrad. Mastercard har et indløsningscenter for hver verdensdel, hvilket giver os en enkelt indgang i stedet for ni. Tricket var så at få bygget loyalitetsfunktionen ovenpå, siger SDC's Erik Jakobsen.
Operationen lykkedes som bekendt, kortet blev søsat på et pressemøde i oktober sidste år.
Men det er stadig et åbent spørgsmål, om den teknologiske landvinding på kortsiden i sidste ende bliver en forretningsmæssig gevinst for de involverede parter.
Parterne vil for eksempel ikke ud med, hvor mange udviklingskroner, der er lagt i projektet, eller hvor mange andre, der er interesserede i at få den nye teknik lagt ned i deres kort.
- Det har været et sindssygt dyrt projekt, men det er en god ide, fordi vi har en stor kundebase og derfor mange potentielle kunder og transaktioner, siger administrerende direktør Hans Ryberg fra LIC.
Hos Lån & Spar Bank sidder administrerende direktør Peter Schou også tilbage med en stor investering, som banken nu skal forrente.
- Vi har betalt for udviklingen af beregningsmotoren. Men det er ikke sådan, at vi nu vil forsøge at få en komparativ fordel på den teknologiske front. Jeg har den opfattelse, at man skal være en teknologivirksomhed for at kunne udnytte den side af projektet. Ny teknik kan kopieres på måske tre måneder, så vi skal bare koncentrere os om at udnytte de bankmæssige forretningsmuligheder i teknikken, siger Peter Schou.
Alligevel har Lån & Spar Bank sikret sig en ikke oplyst tidsbegrænset eksklusivitet i udnyttelsen af SDC's nye loyalitetsregnemaskine.
Men når karensperioden er udløbet indgår de nye løsninger i de tilbud som SDC Udvikling kan tilbyde sine kunder. Så bliver den nye kortteknik alment tilgængelig, og revolutionen vil måske for alvor brede sig.
Faktaboks:
Dankortet på vej i graven?
For administrerende direktør Peter Schou, Lån & Spar Bank, er der ingen tvivl: Dankortet sygner hen og dør måske inden for en overskuelig årrække.
- Dankortet sander til, fordi der ikke er nogen interesse i at videreudvikle det med de restriktioner, det er underlagt fra politisk hold, siger Peter Schou og henviser til balladen om 50-øren op til sidste folketingsvalg.
Han mener, at det nyudviklede intelligente LIC-kort meget vel kan blive modellen for et fremtidens dankort, fordi det er state-of-the-art teknologisk set.
- Vi kan lægge alle kort over i et kort. Der er i princippet ingen begrænsninger. Ja, man kan endda forestille sig, at kortet også vil indeholde fremtidens digitale signatur, siger Peter Schou.
Mens kortteknikken er på plads, halter det stadig med at få de moderne chipterminaler implementeret ude i detailbutikkerne. Uden dem, vil man slet ikke kunne udnytte de nye teknikker fuldt ud. Senest har detailgiganten Coop dog meddelt, at de begynder udskiftningen af terminalerne.
Såvel Danske Banks ordførende direktør
Peter Straarup som Jyske Banks Anders Dam har tidligere spået store vanskeligheder for dankortet. Det var i kølvandet på aftalen, der afskaffede dankortgebyret på 50 øre over for private.
- Det, at vi bare vil have en slags kort i Danmark, kan ende med at gøre vores dankort til en kortmæssig Trabant, sagde Peter Straarup til Berlingske Tidende. Til samme avis sagde Anders Dam:
- Jeg tvivler mere og mere på dankortets fremtid. Vi ser i øjeblikket en rivende udvikling på området for betalingskort i udlandet, og med aftalen går den udvikling lige forbi dankortet.
Ingen af de to banker har dog villet stå ved deres kritik af Dankortet over for Computerworld.
lol
Faktaboks:
Beregningsmotoren
Kernen i det intelligente kreditkort er beregningsmotoren, der holder styr på bonusprogrammer, rabatter og loyalitet.
Når man bruger LIC/Lån & Spar kortet i en af medlemsbutikkerne fremgår rabatten ikke umiddelbart ude i butikken. Men når transaktionen når frem til PBS, laver man et aquire split, hvor man adskiller transaktionerne i flere dele for at få identificeret, om der er tale om gebyrfri transaktion på det nye kort eller om der i stedet er tale om en transaktion på det tilknyttede Matercard kreditkort. Derfor vil transaktionen altid runde PBS' infrastruktur, uanset om medlemmerne bruger kortet i Danmark eller Sverige.
Dernæst modtager SDC transaktionen fra PBS og beregningsmotoren går i gang med at fordele rabatterne. Det kan for eksempel være foruddefinerede rabatter på en række varer - brændstof, kioskvarer - fra benzinselskabet Q8, som ikke kræver yderligere beregninger i SDC. Eller det kan være rabatter fra andre LIC medlemsbutikker, som er lagt ind i PBS' forretningsregister (CAPS). SDC trækker information ud fra forretningsregisteret og beregner rabatter på enten butiksniveau, varegrupper eller enkeltvarer. Dernæst sender SDC de rigtige transaktioner ud til de involverede parter. PBS skal have noget til forretningsregistret, benzinselskabet skal have noget til sin afstemning og pengeinstitutter, der har udstedt det nye kort i Sverige, skal have noget til deres konto, og SDC trækker fra kundens konto.
Teknikken
Det er et selvstændigt og åbent system, som ikke er integreret i SDC kernebanksystemer.
Det bygger på den almindelige kortstandardprotokol ISO8538, men SDC og PBS har i fællesskab lavet korrektioner til protokollen, der gør det muligt at køre med mange forskellige parter.
Ind- og udbakkesystemet betyder, at der er en fast standard for, hvordan verden skal se ud - systemet tilpasser sig hvor mange aktører, der skal have information, og hvilken information de skal have. Kundeadfærden samles i eget data warehouse.
Det er et straight through processing (STP) system, hvor transaktionerne kører igennem hele systemet elektronisk uden manuel indgriben. Dog med en daglig status til brugerne, hvis der undtagelsesvis skulle være brug for at gøre noget manuelt.
Kører realtid på et serviceorienteret arkitektur-modulsystem (SOA).
Lån & Spar Bank
Lån & Spar Bank er oprettet i 1880 som en sparekasse for embedsmænd med det formål at sikre gode vilkår for den almindelige dansker.
I dag er Lån & Spar Bank ejet af blandt andet Politiforbundet, PKA, og LD. Lån & Spar Bank tjente 322 millioner kroner på renter, gebyrer og kursforskydninger i 2005, hvilket gjorde den til nummer 23 på bankernes rangliste.
Den lille bank er kendt for at være nyskabende og var en af de allerførste, der så muligheder i informationsteknologien. Således sendte Lån & Spar Bank den første danske PC-bank på gaden i 1994, og i 1998 var banken klar med internetbank. Sammen med Forbrugerrådet vedligeholder Lån & Spar prisportalen pengepriser.dk
SDC Udvikling
SDC Udvikling A/S er stiftet i 2000 som et datterselskab under SDC Holding - Sparekassernes Datacenter. SDC er ejet af en række pengeinstitutter med Spar Nord som den største enkeltaktionær.
SDC Udvikling er et systemudviklingshus, der udvikler it-systemer til den finansielle sektor, blandt andet kernebanksystemer og skræddersyede internetbankløsninger.
Der er 280 ansatte, primært systemudviklere, og selskabet havde 154 pengeinstitutter som kunder og omsatte for 657 millioner kroner i 2005.
Billedtekst:grænseoverskridende Kortet her ligner et ganske almindeligt Mastercard, men det har alligevel krævet mere end to års udviklingsarbejde.
Foto: Lærernes Indkøbscentral
OriginalModTime: 04-01-2007 13:45:06
